Star Wars: Galactic Battlegrounds er et computerspil, der udkom i 2001 til PC. Spillet er et RTS-spil og bygger på en Age of Empires II-spilmotor fra Ensemble Studios. Universet indeholder elementer fra Star Wars-trilogien og Star Wars Episode I: Den usynlige fjende.
Man kan spille seks civilisationer: Wookiee'erne. Rebel Alliance. Det Galaktiske Imperium. Handelsføderationen (Trade Federation). Royal Naboo. Gunganerne.
Som i Age of Empires-spillene gælder det om, at indsamle nogle ressourcer man skal bruge til at opbygge en hær og komme videre til avancerede teknologi-niveauer (1 – 4). Ressourcer: Mad (food), der bruges til at opbygge arbejdere og soldater (også robotter!). Fås fra hydroponiske marker, dyr i fangenskab, fiskeri og jagt. Kulstof, blå (carbon), til at bygge huse og fartøjer. Arbejderne udtrækker det af trælignende vækster. Novakrystaller, grønne, til at købe opfindelser med. Arbejderne kan bryde det i miner eller man kan bytte sig til det. Malm, lilla (ore), til at forstærke fæstningsværker med. Arbejderne kan bryde det i miner.
I 2002 kom filmen Star Wars Episode II: Klonernes angreb og umiddelbart efter kom Clone Campaigns – Expansion til Galactic Battlegrounds-spillet. Der kom bl.a. to nye civilisationer: Confederacy of Independent Systems. – med Sithfyrster. Galactic Republic. – med Jediriddere.
Snydekoder Star Wars: Galactic Battlegrounds indeholder en række snydekoder, her er et udvalg af dem:
Tryk [enter], skriv koden og tryk derefter [enter] igen. [forcefood] – Spilleren modtager 1.000 enheder mad [forcecarbon] – Spilleren modtager 1.000 enheder kulstof [forcenova] – Spilleren modtager 1.000 enheder novakrystaller [forceore] – Spilleren modtager 1.000 enheder malm [forceexplore] – Hele kortet bliver synligt [forcesight] – Alle fjendtlige enheder bliver synlige [forcebuild] – Al træning og byggeri øjeblikkeligt (gælder alle) [that's no moon] – Dødsstjernen [imperial entanglements] – Star Destroyer [tantive iv] – Leas skib
Se også Age of Empires II Eksterne henvisninger
Kategori:Computerspil fra 2001 Kategori:Strategispil Kategori:LucasArts-spil Kategori:Macintosh-spil Kategori:Windows-spil Kategori:Spin-off Kategori:Star Wars-spil