Jegindø (lokalt udtalt Jenø) er en knap 8 km² stor ø i den vestlige del af Limfjorden, lidt øst for halvøen Thyholm, som den er forbundet med via en dæmning fra 1916 over farvandet Tambosund. Hovedbyen er Jegind.

Indtil kommunalreformen i 2007 var øen en del af Thyholm Kommune, og nu er den en del af Struer Kommune. Selve øen er cirka 6 km lang og 3 km bred. Den har ingen skove, vandløb eller søer.

På den sydlige del af øen findes Jegindø Kirke fra 1919.

Jegindø Havn På øens østlige side findes en kombineret lystbåde- og fiskerihavn, der blev anlagt i 1939. Ved havnen findes fiskerimuseet "Æ Fywerhus", der er indrettet i 3 gamle træbarakker og udstiller genstande fra havnens storhedstid som fiskerihavn.

Referencer

Eksterne henvisninger

Jegindø Havn på 1001 fortællinger om Danmark Jegindøs hjemmeside

Kategori:Øer i Danmark