Hannover 96 er en tysk fodboldklub fra Hannover.
Historie Klubben blev grundlagt under navnet Hannoverscher FC 1896 i 1896. Fra starten var de væsentligste aktiviteter atletik og rugby, men allerede et par år senere var interessen for fodbolden steget så meget, at det blev hovedaktiviteten. I 1913 blev klubben slået sammen med en anden under det nuværende navn.
I 1930'erne blev klubben en overgang en af landets topklubber og vandt sit første tyske mesterskab i 1938 efter at have slået storfavoritten Schalke 04. Efter 2. verdenskrig havde de igen en stjernestund, da de vandt mesterskabet i 1954, men ved starten af Bundesligaen i 1963 var Hannover 96 ikke blandt de udvalgte klubber. Allerede året efter rykkede de dog op og forblev i bedste række til 1974, hvor de dog mest var placeret i nederste halvdel. Efter et par år, hvor det gik op og ned, endte de dog i 2. Bundesligaen næsten konstant i omkring tyve år.
I denne periode fik klubben et par gange alvorlige økonomiske problemer, men efter at have vundet den tyske pokalturnering i 1992 efter at have slået fem Bundesligaklubber, rettede økonomien sig. I 1996 rykkede Hannover ned i tredjebedste række, hvor de blev i to år, men i 2002 rykkede de op i Bundesligaen, hvor de har været siden.
Resultater 1935: Finalist i kampen om det tyske mesterskab 1938: Tysk mester 1954: Tysk mester 1992: Tysk pokalmester
Nuværende spillertrup Opdateret 17. juni 2022
Kendte spillere fra Hannover 96 / Gerald Asamoah (1994-1999) – 40 landskampe for Tyskland Sebastian Kehl (1997-2000) – 28 landskampe / Thomas Christiansen (2003- ) – 2 landskampe for Spanien Michael Tarnat (2004- ) – 19 landskampe Robert Enke (2004-2009)
Danske spillere Peter Dahl – 8 landskampe Kaj Poulsen – 5 landskampe Michael Schjønberg (1990-1994) – 44 landskampe Jonas Troest (2006-2007) – U21 landsholdsspiller Leon Andreasen – 16 landskampe Uffe Bech – 3 landskampe
Andre sportsgrene Hannover 96 har desuden afdelinger for kvindefodbold, bordtennis, badminton, triathlon, tennis og atletik.
Eksterne henvisninger
Hannover 96's officielle hjemmeside
Kategori:Fodboldklubber i Tyskland Kategori:Etableret i 1896 96 Kategori:Fanejede fodboldklubber