Indira Gandhi () (født 19. november 1917 i Allahabad, død 31. oktober 1984) var indisk premierminister fra 1966-1977 og igen fra 1980 til sin død i 1984. Hun var datter af Indiens første premierminister Jawaharlal Nehru. Hun studerede ved Somerville College (Oxford) som ung. Hun var aktiv i en protestbevægelse, "quit India Movement" , som arbejdede for ubetinget indisk selvstændighed og udfærdigede en resolution, som blev offentliggjort 8. august 1942 og fulgte op på en resolution, som var vedtaget af Kongresspartiet 14. juli 1942. Indira Gandhi blev herefter fængslet ligesom sin far og en række ledere fra kongrespartiet, som samtidig blev forbudt. Den britiske strategi lykkedes ikke, og efter at være sat på fri fod i april 1943. var Indira i en årrække værtinde ved faderens politiske møder. Ved faderens død i 1964 blev hun minister i Lal Bahadur Shastris regering. Hun efterfulgte denne som leder af Kongresparti og som premierminister i 1966, hvor hun blev den første og indtil eneste kvindelige statsleder i Indien. Hun var den anden kvindelige statsleder i verden efter Sirimavo Bandaranaike. Indira Gandhi blev myrdet den 31. oktober 1984.

Politisk karriere

Som statsleder blev Gandhi kendt for en kompromisløs og centralistisk politik. I 1967 stod hun spidsen for Indien under Den kinesisk-indiske grænsekonflikt. Konflikten førte til et væbnet sammenstød mellem Indiens og Kinas tropper i efteråret 1967 i grænseområdet ved det indiske protektorat Sikkim, hvor Indien tilbage en kinesisk indtrængen i Himalaya.

I 1971 var hun involveret i Bangladeshkrigen mellem Østpakistan (det nuværende Bangladesh, tidligere kendt som Østbengalen), og Vestpakistan. Efter at Indien havde støttet oprørerne i nogle måneder, foretog det oprindelige Pakistan et angreb mod indiske luftbaser den 3. december 1971, hvorefter Indira Gandhi samme aften i en radiotale til nationen meddelte, at Pakistans angreb var at betragte som en krigserklæring, Krigen mellem Indien og Pakistan blev afsluttet allerede den 16. december 1971, da Pakistan kapitulerede. Pakistan blev delt, da den østlige del af landet blev uafhængigt som Folkerepublikken Bangladesh. Dette cementerede Indiens indflydelse som den vigtigste magtfaktor i det sydlige Asien. Krigen førte til et tættere samarbejde med Sovjetunionen, selv om Indien formelt var tilknyttet af de alliancefrie nationer i FN

Ghandi fik indført princippet om ligeløn for mænd og kvinder i den indiske forfatning.

En stigende inflation skabte utilfredshed med styret. I perioden 1975 - 1977 reagerede Indira Ghandi med at indføre en række love, som førte til fængsling af op mod 100.000 af hendes politiske modstandere. De følgende år var præget af konflikter i forskellige dele af Indien. I 1977 udskrev hun et valg, som hun tabte, bl.a. fordi en række af hendes tidligere støtter forlod partiet. Herefter mistede hun posten som regeringsleder.. Den nye regering indklagede hede for domstolene for korruption. Det lykkedes dog ikke at få hende dømt på baggrund af manglende beviser, og hun blev som følge heraf mødt med sympatitilkendegivelser fra store dele af befolkningen, ligesom en gruppe af hendes tilhængere kaprede et fly i protest.

Ved valget i 1980 genvandt hun flertallet i parlamentet og blev derfor igen premierminister. Efter at have genvundet denne post opstod der længerevarende uroligheder mellem oppositionelle sikher og hendes Kongresparti. I denne periode besøgte hun bl.a. Danmark i 1983.

Indira Gandhi blev myrdet den 31. oktober 1984. Det var to sikher fra hendes egen livvagt, der myrdede hende. Mordet var den foreløbige kulmination på urolighederne mellem regeringen og oprørerne. Hendes søn, den 40-årige Rajiv Gandhi, blev få timer efter mordet udpeget til ny premierminister. Efter mordet var der anti-Sikh opstande over hele Indien, hvor det estimeres at 3.000 Sikher blev dræbt i New Delhi og 8.000 over hele Indien.

Eftermæle Generelt er Indira Gandhi blevet beskrevet som en stærk leder, der har haft en afgørende rolle i Indiens udvikling i slutningen af det 20. århundrede, hvor hun var afgørende for landets stigende indflydelse i international politik. Hendes tilhængere fokuserer desuden på moderniseringen af samfundet og gennemførelsen af sociale reformer. Hendes kritikere peger især på den omfattende centralisering af samfundet og de hårdhændede metoder, hun stod bag i opgøret mod Sikherne.

Indira Ghandi har modtaget en række kåringer og udmærkelser:

I 1999 blev Gandhi valgt som "årtusindets kvinde" ("Woman of the Millennium") i en meningsmåling arrangeret online af BBC.

I 2020 blev hun af Time udnævnt til at være blandt de 100 kvinder, som var mest indflydelsesrige i 1900-tallet.

Et tema, som der bl.a. blev fokuseret på i en DR - dokumentar,Kampen om Historien. 17. september 2024, stillede spørgsmålet om, hvorvidt hun, som på papiret i en årrække stod i spidsen for verdens største demokrati, i virkeligheden var en diktator

Dansk dokumentar Fyrre år efter mordet på Indira Gandhi udsendte DR en dokumentar, der fokuserede på, hvorfor Indira Gandhi, som af sine tilhængere blev tilbedt som 'Indiens Moder', blev slået ihjel. Thomas Vinther Larsen: Indira Gandhi - Indiens jerndame eller nationens moder?, DR - dokumentar, Kampen om Historien. 17. september 2024

Litteratur

Toft Madsen, Stig:State,Society and Human Rights in South Asia. Udgiver: New Delhi:Manohar Publishers and Distributors 1996.

Kildeangivelser

Eksterne henvisninger

Kategori:Personer fra Indien Kategori:Indiens premierministre Kategori:Politikere fra Indien Kategori:Personer der er blevet myrdet Kategori:Personer dræbt i attentat Kategori:Kvindelige regeringschefer Kategori:Personer fra Allahabad