Kaptajn Matthew Flinders (16. marts 1774 – 19. juli 1814) var en engelsk søfarer og kartograf, som foretog den første kystnære omsejling af Australien. Han regnes også som den første, der brugte navnet Australien om hele kontinentet inklusiv Van Diemen's Land (nu Tasmanien). Han fandt, at navnet lød bedre end tidligere navne som Terra Australis.
Flinders deltog i flere opdagelsesrejser mellem 1791 og 1803. Den mest kendte er omsejlingen af Australien og en tidligere rejse med George Bass, hvor de viste, at Van Diemen's Land er en ø.
På vej tilbage til England i 1803 blev Flinders arresteret af den franske guvernør på Isle de France (Mauritius). Selvom Storbritannien og Frankrig var i krig, håbede Flinders at den videnskabelige karakter af hans arbejde ville sikre ham fri passage, men han forblev arresteret i mere end seks år. I fangenskabet nedskrev han alle detaljer om sine rejser, så de senere kunne udgives. Han nedskrev også et forslag, om at kalde det nye kontinent 'Australia', som en fællesbetegnelse for New Holland og New South Wales – et forslag som senere blev taget op af guvernør Macquarie i New South Wales.
Flinders helbred havde taget skade. Han vendte tilbage til England i 1810, men levede ikke længe nok til at opleve den succes hans bog og atlas, A Voyage to Terra Australis, fik. Hans gravsted var ukendt midt i det 19. århundrede, men arkæologer, der udgravede en tidligere begravelsesplads nær Londons Euston railway station, annoncerede i januar 2019, at hans rester var fundet.
Tidlige liv Matthew Flinders blev født i Donington, Lincolnshire i England. Han var søn af kirurgen Matthew Flinders og hans kone Susannah, født Ward. Han gik i skole i Cowley's Charity School i Donington fra 1780 og derefter hos pastor John Shinglars Grammar School i Horbling i Lincolnshire.Matthew Flinders – his life in Donington South Holland Life. Hentet 14. juli 2017.
Med hans egne ord blev han overbevist om, at han ville stå til søs efter at have læst Robinson Crusoe, og i 1789, 15 år gammel, gik han ind i flåden, Royal Navy. Under kaptajn Thomas Pasleys blev Flinders mønstret på HMS Alert som tjener, men snart blev han overført til HMS Scipioo som matros. I juli 1790 blev han midshipman (den laveste officersgrad i Royal Navy) på HMS Bellerophon.
Tidlig karriere Midshipman hos Captain Bligh I maj 1791, på Pasleys anbefaling, kom Flinders med kaptajn William Bligh på HMS Providence, der skulle sejle brødfrugt fra Tahiti til Jamaica. Det var Blighs anden rejse efter brødfrugt efter den mislykkede tur med HMS Bounty. Ekspeditionen sejlede via Kap det Gode Håb og i februar 1792, ankom den til Adventure Bay i den sydlige del af det nuværende Tasmanien. De brugte over en uge på at finde vand og tømmer, og de havde kontakt med de indfødte. Dette var Flinders' første besøg i Australien. Ekspeditionen lastede brødfrugt på Tahiti i april 1792 og sejlede derefter tilbage, men denne gang nord om det australske kontinent gennem Torresstrædet. Ud for Zagai Island havde de et sammenstød med bevæbnede indfødte i en flåde af kanoer, hvilket endte med flere døde øboere og en død blandt besætningen. Ekspeditionen ankom til Jamaica i februar 1793, lossede brødfrugten og sejlede derefter til England. Flinders gik i land i London i august 1793 efter mere end to år til søs.
HMS Bellerophon I september 1793 mønstrede Flinders igen HMS Bellerophon, som var under kaptajn Pasleys kommando. I 1794 tjente Flinders på skibet, da det var med i slaget kendt som Glorious First of June, det første og største søslag mellem Storbritannien og den Første franske Republik under de franske revolutionskrige. Flinders skrev en detaljeret beretning om det intense slag og beskrev også, hvordan kaptajn Pasley mistede sit ene ben efter et 18-pund skud, som gik gennem barrikaderne ved agterdækket. Både Pasley og Flinders overlevede, men Flinders foretrak herefter ekspeditioner i stedet for militæropgaver.
Udforskning omkring New South Wales Flinders lyst til eventyr fik ham til at mønstre på HMS Reliance i 1795. Skibet sejlede til New South Wales med koloniens nyudnævnte guvernør kaptajn John Hunter. På denne rejse udmærkede Flinders sig som en dygtig navigatør og kartograf. Han blev venner med skibets kirurg George Bass, der var tre år ældre og født 18 km fra Donington.
Ekspeditioner med Tom Thumb og Tom Thumb II HMS Reliance nåede frem til Port Jackson og Sydney i september 1795. Bass og Flinders organiserede snart en ekspedition i en lille åben båd, Tom Thumb, hvor de sammen med en dreng, Martin, sejlede ind i Botany Bay og op af Georges River. I marts 1796 tog de tre ud på en ny tur i en lignende båd, som de kaldte Tom Thumb II.The Journal of Daniel Paine 1794–1797 p. 39 De sejlede mod syd fra Port Jackson, men blev nødt til at gå i land ved Red Point (Port Kembla). Her fik de hjælp af to aboriginere, som førte båden til indsejlingen til Lake Illawarra. Her kunne de tørre deres krudt, og de fik vand fra en anden gruppe aboriginere. På vej tilbage til Sydney måtte de søge ly ved Wattamolla. De udforskede også dele af Port Hacking (Deeban).
Omsejling af Van Diemens Land thumb|Kort over Van Diemen's Land tegnet af Matthew Flinders|alt= I 1798 fik Matthew Flinders, som nu var løjtnant, kommando over sluppen med ordre om at sejle forbi Furneaux's Islands og, hvis der var et stræde, sejle igennem det og returnere syd om Van Diemens Land. Flinders og Bass havde i de foregående måneder begge rejst i området, men uden at kunne konkludere med sikkerhed, om der var et stræde eller ej. Flinders sejlede sammen med Bass og en besætning med Norfolk langs den nord- og vestkysten af Van Diemen's Land, rundede Cape Pillar (sydøstspidsen af Tasmanien) og sejlede tilbage via Furneaux Islands. Dermed havde Flinders, som den første, sejlet rundt om Van Diemens Land og bekræftet, at der var et stræde. Strædet navngav han Bassstrædet efter sin ven. Den største ø i strædet fik senere navnet Flinders Island. Under rejsen sejlede Flinders og Bass i en lille båd nogle kilometer op af Derwent River, hvor de stødte på indfødte.In the wake of Bass and Flinders: 200 years on: the story of the re-enactment voyages 200 years on... | National Library of Australia . Catalogue.nla.gov.au. Hentet 2. august 2013.
Ekspedition til Hervey Bay thumb|Mindeplade for Flinders Ekspedition i 1799 ved Mount Beerburrum|alt= I 1799 fik Flinders tilladelse til at udforske kysten nord for Port Jackson, og han fik igen sluppen Norfolk. Bass var vendt tilbage til England og i stedet valgte Flinders sin bror Samuel Flinders og en Kuringgai mand ved navn Bungaree til rejsen. De tog afsted 8. juli 1799 og ankom til Moreton Bay seks dage senere. Han roede i land ved Woody Point () og navngav et sted 3 km mod vest () "Redcliffe" (på grund af de røde skrænter). Stedet hedder nu Clontarf Point, mens navnet Redcliffe bliver brugt om byen Redcliffe længere mod nord. Han gik i land på Coochiemudlo Island () 19. juli, da han søgte efter en flod i den sydlige del af Moreton Bay.
I den nordlige del af Moreton Bay, udforskede Flinders et lille vandløb (), som han navngav Pumice Stone River (formentlig uvidende om at den adskilte Bribie Island fra fastlandet). Det hedder nu Pumicestone Passage. De fleste af ekspeditionens møder med aboriginere ved Moreton Bay var fredelige, men 15. juli, ved sydspidsen af Bribie Island, blev der kastet et spyd mod dem og en af de indfødte blev såret af skud. Flinders gav stedet navnet Point Skirmish (skirmish = sammenstød). Mens de lå for anker ved Pumice Stone, gik Flinders med tre besætningsmedlemmer inklusiv Bungaree flere kilometer over land og besteg Mount Beeburrum. De vendte tilbage efter at have passeret de stejle skrænter ved Mount Tibrogargan omkring 26. juli.
Efter Moreton Bay fortsatte Flinders mod nord så langt som Hervey Bay, før de sejlede mod syd igen. De kom tilbage til Sydney 20. august 1799.
Kommando over Investigator thumb|upright|Flinders i 1801|alt=I marts 1800 sejlede Flinders tilbage til England med Reliance. På rejsen opdagede man og kortlagde Antipodes Islands.Robert McNab, Murihiku and the Southern Islands, Invercargill, W. Smith, 1907, p.68.
Flinders' arbejde havde tiltrukket mange videnskabsfolks opmærksomhed, heriblandt den indflydelsesrige Sir Joseph Banks, til hvem Flinders dedikerede sine rejsebeskrivelser Observations on the Coasts of Van Diemen's Land, on Bass's Strait, etc.. Banks brugte sin indflydelse hos Jarlen af Spencer til at overbevise Admiralitetet om vigtigheden af en ekspedition til at kortlægge New Hollands kystlinje. Resultatet blev, at Flinders i januar 1801 fik kommandoen over HMS Investigator, en slup på 334 ton, og den følgende måned blev udnævnt til commander, en officersgrad umiddelbart under kaptajn i Royal Navy.
Investigator sejlede mod New Holland 18. juli 1801. Med på ekspeditionen var botanikeren Robert Brown, botanikkunstneren Ferdinand Bauer, landskabskunstneren William Westall, gartneren Peter Good, den geologiske assistent John Allen og astronomen John Crosley.Vallance, T.G., Moore, D.T. & Groves, E.W. 2001. Nature's Investigator The Diary of Robert Brown in Australia, 1801-1805, Australian Biological Resources Study, Canberra, (p.7) Vallance et al. bemærker at sammenlignet med den franske Baudin ekspedition, var det et meget beskedent hold videnskabsmænd, som afspejlede den britiske mådehold, når det kom til videnskabelig udforskning.
Udforskning af den australske kystlinje Opmåling af sydkysten thumb|300px|Flinders rejse med Investigator|alt=Med Investigator nåede Flinders 6. december 1801 Australiens sydvestligste punkt Kap Leeuwin, som han navngav efter det nederlandske skib, som man mente først havde været der. Flinders fortsatte herfra og kortlagde hele sydkysten.Dany Bréelle, 'Matthew Flinders's Australian Toponymy and its British Connections', The Journal of the Hakluyt Society, November 2013 Captain M. K. Barritt, RN, 'Matthew Flinders's Survey Practices and Records', The Journal of the Hakluyt Society, Marts 2014 Ekspeditionen ankrede op i King George Sound ved det nuværende Albury i en måned for at udforske området. Aboriginerne i området ville til at begynde med have, at de forsvandt igen, men forholdet blev efterhånden bedre, og det endte med, at en af de indfødte deltog i en eksercits med musket med skibets marinesoldater. I det nærliggende Oyster Harbour, fandt Flinders den kobberplade, som kaptajn Christopher Dixson på , havde efterladt året før.
Da de nærmede sig Port Lincoln, som Flinders opkaldt efter sin hjemegn Lincolnshire, druknede otte mand fra besætningen, da de kæntrede i en lille båd på vej til land. Flinders gav stedet navnet Memory Cove til deres minde. 21. marts 1802 nåede de en stor ø, hvor de så kænguruer. Flinders gik i land med nogle besætningsmedlemmer og de fandt, at kænguruerne var så tamme, at de kunne gå helt hen til dem. De dræbte 31 kænguruer. Flinders var godt tilfreds med den store forsyning af kød og gav øen navnet Kangaroo Island. Sælerne på øen var knap så fredelige, og et af besætningsmedlemmerne blev alvorligt bidt.
8. april 1802 mødte Investigator og Flinders den franske korvete Géographe, som var kommanderet af Nicolas Baudin, der var på en lignende ekspedition. Som videnskabsmænd udvekslede de detaljer om deres opdagelser, selv om de troede, at Frankrig og Storbritannien var i krig (de to lande havde underskrevet fredstraktaten i Amiens mindre end to uger før). Bugten hvor de mødtes, gav Flinders navnet Encounter Bay.