1992 var et skudår, som begyndte på en onsdag og sluttede på en torsdag.
Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972–2024
Se også 1992 (tal)
Begivenheder Januar 3. januar – FN–mæglere i eks–Jugoslavien etablerer en våbenhvile mellem Kroatiens hær og serberne i Krajina. 6. januar – I Georgien udbryder borgerkrig, da rebeller styrter Gamsakhurdias regering. 8. januar – Den amerikanske præsident George H.W. Bush bliver syg på et besøg i Japan. 15. januar – De øvrige 11 EU–lande, samt Norge, følger Tysklands eksempel og anerkender de jugoslaviske udbryderrepublikker Slovenien og Kroatien. 15. januar – Jørn Utzon tildeles, sammen med to andre arkitekter, den fornemme Wolf–pris. 22. januar – Dr. Roberta Bondar bliver den første canadiske kvinde i rummet.
Februar 6. februar – Samerne fejrer for første gang nationaldag 7. februar – Underskrivelse af Maastrichttraktaten. 11. februar – F–16 fly styrter i et beboelsesområde i Hengelo i Holland. Ingen kommer til skade 19. februar – Chile giver asyl til DDR's tidligere leder, Erich Honecker 25. februar – omkring 613 civile dræbes af armenske væbnede styrker under konflikten om Nagorno–Karabakh i Aserbajdsjan
Marts 1. marts – et klart flertal af indbyggerne i den jugoslaviske delrepublik Bosnien–Hercegovina stemmer for at træde ud af den jugoslaviske statsføderation. Bosniens serbiske minoritet boykotter valget og truer med total borgerkrig 2. marts – Usbekistan og Moldavien optages i FN 5. marts – Østersørådet bestående af 10 lande omkring Østersøen stiftes i København 10. marts – to overlæger ved Aalborg Sygehus indstilles til afsked efter beskyldning om at have brugt hoftepatienter som forsøgskaniner 12. marts – De første danske soldater i FN's fredsbevarende styrke rejser til Serbien 13. marts – mere end 1.000 mennesker omkommer efter et jordskælv i det østlige Tyrkiet – 6.8 på Richter skalaen 14. marts – flere socialdemokratiske partiforeninger forlanger Svend Auken fjernet som partiformand 16. marts – en ung mand dræbes ved et brevbombeattentat mod Internationale Socialisters kontor i København 17. marts – Socialdemokratiets næstformand Poul Nyrup Rasmussen meddeler, at han stiller op som kandidat mod partiformand Svend Auken 24. marts – Klaus Riskær Pedersen og hans personligt ejede selskab, Krepos Holding, erklæres konkurs 31. marts – for første gang nogensinde vinder Danmark en medalje ved olympiske vinterlege, da den svagtseende Lars Nielsen fra Tappernøje vinder sølv i storslalom i klasse B2 ved vinter–OL 1992 i Albertville, Frankrig 31. marts – Det sidste aktive slagskib i US Navy, USS Missouri tages ud af tjeneste 31. marts – EF–domstolen i Luxembourg kender det opkrævede danske arbejdsmarkedsbidrag (ambi'en) for ulovligt
April 2. april – Den amerikanske mafiaboss John Gotti bliver ved en retssag i New York kendt skyldig i bl.a. drab og afpresning og dømmes senere til livsvarigt fængsel. 3. april – TV 2's bestyrelse afviser at forlænge Jørgen Schleimanns kontrakt. 5. april – De første danske FN–soldater sendes til det borgerkrigshærgede Kroatien i det tidligere Jugoslavien. 860 soldater blev sendt med tog til grænsen mellem Kroatien og Bosnien–Hercegovina. 5. april – Parlamentet i Bosnien–Hercegovina vedtager en uafhængighedserklæring fra den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien. 6. april – Krigen i Bosnien–Hercegovina bryder ud 9. april – trods et tab på 40 mandater bevarer den konservative premierminister John Major magten ved parlamentsvalget i Storbritannien 9. april – Verdens hidtil (1997) største påskeæg på 4.760 kg laves på Cadbury Red Tulip chokoladefabrikken i Victoria, Australien. På den lange led målte påskeægget 7,1 meter 10. april – Maraghar–massakren 11. april – ved en ekstraordinær kongres i socialdemokratiet bliver partiformand Svend Auken væltet og næstformanden Poul Nyrup Rasmussen valgt til ny formand. Stemmetallene lød på 359 mod 187. Det er første gang, en partiformand i Socialdemokratiet blev væltet 13. april – Pedal–Ove frikendes for hustrumord efter afsoning af 7½ års fængsel 16. april – FN fastlægger den endelige grænse mellem Irak og Kuwait. Irak afviser den 25. april – efter 14 års blodig borgerkrig i Afghanistan indtager Mujahedin–guerillaen landets hovedstad Kabul. Der var dog stadig blodige kampe mellem de rivaliserende grupper 29. april – voldsomme optøjer i Los Angels efter domsafsigelsen i Rodney King sagen 29. april – Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gøres til en del af dansk lov
Maj
21. maj – MD Food og Kløver Mælk indgår en samarbejdsaftale, der stopper priskrigen på mælk 23. maj – den italienske mafia–jæger Giovanni Falcone bliver dræbt sammen med sin hustru og tre livvagter, da 1000 kg sprængstof anbragt under hans bil bringes til eksplosion 26. maj – efter opløsning af Sovjetunionen beslutter Rusland og Ukraine at dele sortehavsflåden
Juni 2. juni – Folkeafstemning i Danmark om Maastricht–traktaten, som endte i et afslag. Afgørelsen var tæt, idet 50,7% stemte nej, mens 49,3% stemte ja 9. juni – på FN’s miljøtopmøde i Rio de Janeiro i Brasilien underskriver de 178 deltagende lande en klimakonvention, der fastfryser udslippet af drivhusgasser på 1990–niveau senest i år 2000 10. juni –Dronning Margrethe 2. og Prins Henrik fejrer sølvbryllup 20. juni – Unibanks ledelse afviser rygter om betalingsstandsning. Dagen efter kommer en garanti fra Nationalbanken 26. juni – Danmark bliver vinder af europamesterskabet i fodbold 1992 ved at besejre Tyskland 2–0 i finalen på Nya Ullevi i Göteborg 28. juni – Eesti Vabariigi Põhiseadus, den estiske grundlov, vedtages, hvorved Estland genskabte rigets status som denne havde været inden 1940
Juli
5. juli – Irak forhindrer FN's våbeninspektører i at undersøge landbrugsministeriet i Bagdad, hvilket medfører advarsler fra FN og trussel om militær indgriben fra USA 10. juli – i USA idømmes Panamas tidligere diktator Manuel Noriega 40 års fængsel for narkosmugling 16. juli – Arkansas–guvernøren Bill Clinton udpeges til præsidentkandidat for demokraterne i USA ved partiets konvent i New York City 19. juli – den italienske mafia–anklager Paolo Borsellino og fem af hans livvagter bliver dræbt ved et bombeattentat i Palermo på Sicilien. To måneder tidligere var den førende mafiabekæmper i Italien, dommer Giovanni Falcone, blevet myrdet ved et lignende attentat 20. juli – Václav Havel trækker sig tilbage som præsident for Tjekkoslovakiet
August 5. august – Kulturminister Grethe Rostbøll udskriver konkurrence om udbygning af Statens Museum for Kunst 12. august – USA, Mexico og Canada enes om en frihandelszone med North American Free Trade Agreement (NAFTA) 16. august – fem af i alt otte danskere om bord på et lille fly omkommer ved et flystyrt i den svenske sø Vänern. Blandt de overlevende er Danmarks mest vindende travkusk, Steen Juul 23. august – JuniBevægelsen stiftes som en tværpolitisk bevægelse med det formål at fastholde modstanden mod EU–unionen 24. august – Ukraine bliver et selvstændigt land.
September 1. september – efter en kostbar og omfattende ombygning genåbner Idrætsparken i København under navnet Parken 9. september – den svenske Nationalbank hæver den korte rente fra 24% til 75% for at beskytte den svenske krone 11. september – Hafnia opgiver at redde koncernen og beslutter i stedet at sælge ud af aktiverne 15. september – Ove Hansen, "Pedal–Ove", tilkendes en erstatning på 843.540 kroner for syv års uberettiget fængsling 16. september – retssagen mod den afsatte panamanske diktator Manuel Noriega afsluttes i USA med en dom på 40 års fængsel for narkosmugling og pengehvidvask. 17. september – fem svenske A–kraftværker lukkes på grund af fejl 18. september – bogmessen BogForum åbner dørene i Forum København for første gang under titlen Vild med bøger
Oktober 1. oktober – Personbeskatningsudvalgets forslag til en skattereform får en kølig modtagelse – også af regeringen 2. oktober – under et fangeoprør i det brasilianske fængsel Carandiru, åbner politiet ild mod fangerne, og dræber over hundrede i en massakre. Politiet bliver aldrig anklaget for massakren. Ifølge politiet er der kun dræbt otte 2. oktober – Politiet tvinger Handels– og Håndværkerforeningen i Gram til at opgive et krav om, at asylansøgere skal stille deres tasker uden for butikkerne. 3. oktober – Martin Bangemann, en af næstformændene i EF–Kommissionen, truer indirekte Danmark med at blive smidt ud af EF, hvis danskerne stemmer nej til Maastricht–traktaten igen. 4. oktober – Dansk Tipstjensestes nye skrabespil, Quick, slår alle rekorder med en ugentlig omsætning på 45. mio. kr. 5. oktober – Studerende besætter universitetsinstitutter og –kontorer i protest mod den ny styrelseslov 6. oktober – Ved Folketingets åbning lægger statsminister Poul Schlüter (K) i sin åbningstale vægt på bekæmpelsen af arbejdsløsheden, og løsning af Danmarks forhold til EF 6. oktober – Det Kgl. Teater meddeler, at chefstillingen efter Boel Jørgensen bliver besat af departementschef i Forsvarsministeriet, Michael Christiansen. 7. oktober – Justitsminister Hans Engell (K) indfører visumpligt for flygtninge fra Serbien, Montenegro og Makedonien med virkning fra midnat 12. oktober – et jordskælv på 5,9 på Richterskalaen i Cairo–området i Egypten koster omkring 500 mennesker livet. Det var det kraftigste jordskælv i Egyptens historie. Egypten ligger ikke i en jordskælvszone 22. oktober – et flertal bestående af oppositionspartierne Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti enes om et kompromis om Danmarks forhold til EF i forbindelse med genforhandlingerne af Maastrichttraktaten. Det er senere blevet kendt som Det nationale kompromis eller de fire forbehold. 31. oktober – Pave Johannes Paul II udsender en undskyldning og fjerner inkvisitionsdommen mod Galileo Galilei.
November 3. november – Bill Clinton vinder præsidentvalget med en jordskredssejr over George Bush. Clinton får 43%, Bush 38% og Ross Perot 19% 9. november – en dansk lejesoldat på kroatisk side bliver det første danske offer i den jugoslaviske borgerkrig. Først flere uger senere bliver den 21–årige soldats familie underrettet. 11. november – Janni Spies–Kjær overdrager en del af Spies–koncernen til sin mand Christian Kjær 15. november – 11 bliver dræbt da Innsbruck–København eksprestoget bliver ramt af et godstog ved Northeim i Tyskland. Det er den alvorligste togulykke i Tyskland i 10 år 20. november – dele af det britiske kongeslot Windsor Castle brænder og værdier for millioner af pund går tabt. Mange meget værdifulde malerier bliver dog reddet 23. november – tre indvandrere dræbes ved en mordbrand i Mölln, Tyskland 25. november – Tjekkoslovakiets parlament vedtager en opdeling af landet i Tjekkiet og Slovakiet med virkning fra 1. januar 1993
December
6. december – Schweiz stemmer nej til deltagelse i EU's økonomiske samarbejde 9. december – FN rykker ind i Somalia. Efter pres fra USA godkender FN's sikkerhedsråd, at der skal sendes en "fredsbevarende" styrke på 28.000 mand til Somalia 9. december – Prins Charles og Prinsesse Diana offentliggør deres separation 17. december – Israel udviser 415 "palæstinensiske fundamentalister" til ingenmandsland mellem Israel og Libanon 20. december – de første amerikanske marinesoldater går i land i Somalia i forbindelse med operation "Genopret Håb"
Født Januar 2. januar – Ali Fathy, egyptisk fodboldspiller. 2. januar – Cathrine Laudrup–Dufour, dansk dressurrytter. 5. januar – Suki Waterhouse, engelsk skuespiller og model. 7. januar – Mark Gundelach, dansk professionel fodboldspiller. 8. januar – Koke, spansk fodboldspiller. 8. januar – Patrik Carlgren, svensk fodboldspiller. 8. januar – Sara Langebæk Gaarman, dansk skuespiller. 10. januar – Anton Abele, svensk politiker. 10. januar – Emmanuel Frimpong, ghanesisk fodboldspiller. 12. januar - Sara Fanta Traore, dansk skuespiller.