Viggo Peter Mortensen Jr. (født 20. oktober 1958 på Manhattan i New York) er en dansk-amerikansk skuespiller, instruktør, musiker, digter, maler og fotograf.

Viggo Mortensen blev født i New York, men boede i løbet af sin barndom derudover flere år i Argentina og nogle måneder i Venezuela. Hans mor, Grace Atkinson, var amerikaner, mens faderen, Viggo Peter Mortensen (maj 1929 – marts 2017), som repræsenterede Danmark ved VM i langrend i 1954, var fra Danmark. Familiegravstedet ligger i Vigersted i den nordøstlige del af Ringsted Kommune. Han har to brødre, Walter og Charles Mortensen. Viggo Mortensen var gift med skuespillerinden Exene Cervenka i 10 år, og sammen har de sønnen Henry Mortensen.

Viggo Mortensen fik sin skuespilleruddannelse i New York, hvor han arbejdede som tjener og bartender ved siden af skolen. Hans gennembrud kom i 1985, hvor han havde en mindre rolle i Peter Weirs film Vidnet.

I mange år havde han flere roller i film og på teatre, men hans store gennembrud kom i 2001, hvor han spillede Aragorn i Peter Jacksons Ringenes Herre-trilogi. Rollen tog han nok kun på grund af sin søn, Henry: Peter Jackson ringede til Viggo Mortensen, dagen inden optagelserne til Eventyret om Ringen skulle gå i gang, og spurgte ham, om han ville have rollen som Aragorn, da den skuespiller, der var blevet castet til rollen, viste sig at være for ung. Viggo Mortensen sagde, at han ville tænke over det, men var egentlig ikke meget for det, da han ikke ville være så længe væk fra sin søn, Henry. Sønnen var imidlertid en stor fan af Ringenes Herre og sagde til sin far, at han skulle takke ja til rollen, som er endt med at gøre ham verdensberømt.

I 2008 blev han nomineret til en Oscar for bedste mandlige hovedrolle for Eastern Promises. I 2017 blev han nomineret til en Oscar for bedste mandlige hovedrolle for Captain Fantastic, samt igen i 2018 nomineret til en Oscar for bedste mandlige hovedrolle for Green Book.

Filmografi År Titel Rolle Instruktør Noter 1985 Vidnet Moses Hochleitner Peter Weir 1987 Miami Vice Eddie Gabrielle Beaumont Afsnit: "Red Tape" Salvation! Jerome Stample Beth B Prison Burke / Forsythe Electrocution Renny Harlin 1988 Sjæle i flammer Green David Anspaugh 1990 Tripwire Hans James Lemmo Motorsavsmassakren 3 Edward "Tex" Sawyer Jeff Burr Young Guns II John W. Poe Geoff Murphy The Reflecting Skin Cameron Dove Philip Ridley 1991 The Indian Runner Frank Roberts Sean Penn 1993 Boiling Point Ronnie James B. Harris Ruby Cairo John E. "Johnny" Faro Graeme Clifford Fanget af fortiden Lalin Brian De Palma The Young Americans Carl Frazer Danny Cannon 1994 The Crew Phillip Carl Colpaert Floundering Hjemløs mand Peter McCarthy Gospel According to Harry Wes Lech Majewski American Yakuza Nick Davis/David Brandt Frank A. Cappello 1995 Gimlet Hombre José Luis Acosta Fjenden i dybet Løjtnant Peter "Weps" Ince Tony Scott The Passion of Darkly Noon Clay Philip Ridley Black Velvet Pantsuit Junkie William Butler The Prophecy Lucifer Gregory Widen 1996 Albino Alligator Guy Foucard Kevin Spacey Daylight Roy Nord Rob Cohen Portræt af en kvinde Caspar Goodwood Jane Campion 1997 Vanishing Point Jimmy Kowalski Charles Robert Carner G.I. Jane John James "Jack" Urgayle Ridley Scott La Pistola de Mi Hermano Juanito Ray Loriga 1998 Et perfekt mord David Shaw Andrew Davis Psycho Samuel "Sam" Loomis Gus Van Sant 1999 A Walk on the Moon Walker Jerome Tony Goldwyn 2000 28 dage Eddie Boone Betty Thomas 2001 Ringenes Herre - Eventyret om RingenAragornPeter Jackson 2002 Ringenes Herre - De to Tårne 2003 Ringenes Herre - Kongen vender tilbage 2004 Hidalgo Frank Hopkins Joe Johnston 2005 A History of Violence Tom Stall / Joey Cusack David Cronenberg 2006 Alatriste Diego Alatriste y Tenorio Agustín Díaz Yanes 2007 Eastern Promises Nikolai Luzhin David Cronenberg 2008 Appaloosa Everett Hitch Ed Harris Good John Halder Vicente Amorim 2009 The Road Manden John Hillcoat 2011 A Dangerous Method Sigmund Freud David Cronenberg 2012 On the Road Old Bull Lee Walter Salles Everybody Has a Plan Agustín / Pedro Ana Piterbarg Dobbeltrolle 2014 The Two Faces of January Chester MacFarland Hossein Amini Jauja Gunnar Dinesen Lisandro Alonso Flugten til frihed Daru David Oelhoffen Baseret på en novelle af Albert Camus 2016 Captain Fantastic - en ualmindelig far Ben Cash Matt Ross 2018 Green Book | Tony Lip | Peter Farrelly

|TBA |Falling| John Petersen | Ham selv | Også som forfatter og producer |- |2023 |Til Verdens Ende'' Holger Olsen Ham selv Også instruktør, forfatter og komponist

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Skuespillere fra USA Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Personer fra New York Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Digtere fra Danmark Kategori:Dansk-amerikanere