thumb|Forside fra Encyclopédie thumb|Brockhaus Konversations-Lexikon, 1902 En encyklopædi er et opslagsværk, der giver en oversigt over den menneskelige viden enten i almindelighed eller indenfor et afgrænset felt. Nationale encyklopædier opfattes ofte som en vigtig formidler af emner som historie og kultur i en national kontekst.
En encyklopædist er en forfatter af en encyklopædi eller dele deraf. Ordet bruges især om forfatterne af den oprindelige franske Encyclopédie i 1700-tallet.
Der kendes encyklopædi-lignende værker tilbage fra oldtiden. Den kolossale kinesiske Yongle-encyklopædi fra ca. 1400 var i mange århundreder verdens største opslagsværk. I den vestlige kultur var det dog 1700-tallets franske Encyclopédie, der blev epokegørende og stilskabende som en helt central institution i Oplysningstidens ambitioner om at sprede oplysning og fornuft ved at formidle viden på en klar og enkel måde. Den førte videre til guldalderen for trykte encyklopædier i 1800- og 1900-tallet i mange lande med eksempler som den engelsksprogede Encyclopaedia Britannica, den franske Larousse og den tyske Brockhaus. I 2000-tallet er de trykte encyklopædiers rolle udspillet, men nogle overlever i digitale udgaver, mens den født digitale Wikipedia med over 300 forskellige sprogudgaver er blevet verdens største encyklopædi, både målt i antallet af artikler og af læsere.
Der er blevet trykt adskillige danske encyklopædier i tidens løb, deriblandt de to nationalencyklopædier Salmonsens Konversationsleksikon og Den Store Danske Encyklopædi. Siden 2020 har der eksisteret to store gratis danske digitale encyklopædier med fri adgang og hver sin formidlingsfilosofi: Lex og den danske Wikipedia.
Etymologi Ordet kommer via middelalderlatin encyclopaedia fra græsk enkyklios paideia, af en 'i, ind' og kyklos 'kreds, ring' og paideia 'opdragelse, undervisning'.. Hentet 29. januar 2019. Dermed er en relativt ordret oversættelse af encyklopædi "alt, hvad der indeholdes i kredsen af viden".Maria Simonsen: Det store leksikon. Del af 100 danmarkshistorier. Aarhus Universitetsforlag, 2021. Ebogsudgave.
Leksika og encyklopædier
Ordene "encyklopædi" og "leksikon" er begge benævnelser for opslagsværker og bruges i mange sammenhænge som synonymer., besøgt 9. februar 2025.] Førsteudgaven af Salmonsens Konversationsleksikon havde således den fulde titel Salmonsens Store Illustrerede Konversationsleksikon. En nordisk Encyklopædi, mens Den Store Danske Encyklopædi udgivet i 1994-2001 bar undertitlen "Danmarks Nationalleksikon".
Såvel leksika som encyklopædier kan koncentrere sig om et bestemt fagområde eller have som ambition at dække samtlige områder for menneskelig viden. En encyklopædi forudsættes dog ofte at give længere og grundigere fremstillinger i en fortællende form end et leksikon. og , besøgt 9. februar 2025.
Encyklopædiens historie
Trykte og udgivne encyklopædier havde deres storhedstid i 1800- og 1900-tallet, men deres historie i Vesten har rødder tilbage i antikkens og middelalderens arbejde med at kategorisere hele verden i et forsøg på at forstå verdens orden systematisk. Ordet encyklopædi i den nuværende betydning kendes tilbage til renæssancen i begyndelsen af 1500-tallet, hvor der blev skrevet flere encyklopædilignende værker.
Tidlige kinesiske og europæiske encyklopædier
Også andre kulturer end den vestlige har dog haft encyklopædier. En af de allerstørste af slagsen er Yongle-encyklopædien, som den kinesiske kejser Zhu Di, kendt som Yongle-kejseren, iværksatte så tidligt som i 1403. Mere end 2.000 forskere og embedsmænd arbejdede med kæmpeværket, der omfattede mere end 22.000 håndskrevne skriftruller.
I den vestlige tradition er et af de tidligste kendte eksempler på et opslagsværk romeren Plinius den ældres Naturalis Historia fra omkring 77 e.v.t. Selvom det ikke var en encyklopædi i moderne forstand, udgjorde værket en samlet systematisk oversigt over en række forskellige emner som historie, naturhistorie, militærteknik og sprog. I den tidlige middelalder skrev den spanske biskop Isidor af Sevilla omkring år 600 et stort værk, Ordenes Oprindelse, som var et forsøg på at fremstille tidens samlede kundskab med hensyn til verdslig såvel som kristen viden. Han blev aldrig færdig med værket, selvom han arbejdede på det i 30 år og skrev 448 kapitler. Ca. 500 år efter gentog den franske munk og historiker Vincent de Beauvais bedriften med Det store spejl, der var på næsten 10.000 kapitler i 10 foliobind. Beauvais' arbejde var i flere hundrede år indtil renæssancen en central europæisk kundskabssamling.
Med bogtrykkerkunstens gennembrud blev bøger langt mere udbredte, og det fik også på længere sigt betydning for leksika og encyklopædier. Den engelske forfatter Ephraim Chambers udgav i 1728 Cyclopaedia; or an Universal Dictionary of Arts and Sciences. Den blev et forbillede for senere værker, blandt andet fordi den var struktureret ud fra et alfabetisk princip og indeholdt mange krydshenvisninger. Tidligere værker havde typisk været tematisk organiseret, hvilket er en mere logisk fremgangsmåde set fra forfatterens synspunkt, mens den alfabetiske tilgang omvendt gjorde værket mere lettilgængelig for læseren, der dermed ikke behøvede at sætte sig ind i de detaljerede principper for, hvordan værket var organiseret.
Den franske Encyclopédie
Encyklopædien over alle encyklopædier blev imidlertid den franske Encyclopédie, ou dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers, der startede som et ønske om at oversætte Chambers' Cyclopaedia til fransk, men under ledelse af den engelskkyndige filosof Denis Diderot og matematikeren Jean le Rond d'Alembert udviklede sig til et langt mere ambitiøst projekt på 17 bind tekst og 11 bind med illustrationer i form af kobberstik. En række af tidens største intellektuelle som Jean-Jacques Rousseau og Voltaire bidrog. Kredsen blev kollektivt kaldt "encyklopædisterne" og blev en helt central institution i den kulturhistoriske periode, der er kendt som oplysningstiden. Encyklopædisternes ambition var at sprede oplysning og fornuft ved at formidle viden på en klar og enkel måde, og deres værk, hvis første bind udkom i 1751, blev en samlende begivenhed for hele oplysningsbevægelsen, også uden for Frankrig. Det opnåede en udbredelse og berømmelse, som de færreste forlæggere kan drømme om.
Udbredelsen af nationale encyklopædier
Fra 1700-tallet kan man tale om tre hovedspor i encyklopædiens europæiske historie: den engelske, den franske og den tyske tradition. De kom til at spille hovedrollerne i udviklingen af den moderne encyklopædi og blev også forbillederne for de senere store danske opslagsværker. I Storbritannien udkom Encyclopaedia Britannicas første udgave i Edinburgh i 1768-1771 og dermed primært repræsenterede den skotske oplysning. Inspirationen var den franske Encyclopédie, og værket blev en bragende succes og blev ved med at udkomme i nye udgaver helt op til i dag, hvor den er skiftet til et onlineværk. I løbet af 1800-tallet skiftede den engelsktalende verdens tyngdepunkt fra Storbritannien til USA, og fra 1911 var redaktionen primært amerikansk, og udgivelsesbyen blev angivet som New York.
I Frankrig blev leksikonforlaget Librairie Larousse (senere Éditions Larousse) toneangivende udgiver af såvel encyklopædier som andre opslagsværker, og i det tysktalende område blev navnet Brockhaus synonymt med den tyske genre, der under betegnelsen "Konversationsleksikon" især fokuserede på at kunne give opdaterede oplysninger til hjælp for den daglige dannede samtale. Brockhaus' udgaver afløste derfor meget hurtigt hinanden, så oplysningerne hele tiden var relativt nye, og det centrale kriterium for at medtage et emne var ikke et emnes vidensmæssige, men dets konversationsmæssige værdi. Brockhaus' værk blev meget populært og kom vedblivende i nye oplag indtil 2006, hvor den foreløbig sidste trykte udgave så dagens lys. Det var fra Brockhaus, at de første skandinaviske encyklopædier hentede både form, struktur og indhold. Brockhaus var dog ikke den eneste tyske udgiver på markedet. Forlæggeren Joseph Meyer udgav 1840-1855 første udgave af Meyers Konversations-Lexikon, der i markedsføringen slog på, at det dækkede naturvidenskab og teknik bedre end Brockhaus. De to konversationsleksika kom dog over tid til at ligne hinanden mere.
Wikipedia
thumb|Polsk monument for Wikipedia, hvor en gruppe mennesker i flok løfter en verden af viden.
I 1990'erne slog digitaliseringen igennem i den vestlige verden, og der opstod digitale encyklopædier som første trin i et fuldstændigt skifte fra trykte til netbaserede udgivelsesformer. Januar 2001 gik Wikipedia på nettet med en filosofi om en brugerstyret non-profit-internetencyklopædi, som alle ville kunne redigere. Wikipedia blev en gevaldig succes, som efterhånden nåede mere end 57 millioner artikler på mere end 300 forskellige sprog. Wikipedias succes gav også anledning til en stor international diskussion, om man ville kunne stole på indholdet, når det blev redigeret af alle former for ofte ukendte mennesker uden at gennemgå den redaktionelle proces, som man kendte fra traditionelle leksika.
Wikipedias størrelse fik imidlertid efterhånden en stor del af kritikken til at forstumme, samtidig med at den brugerdrevne encyklopædi etablerede et internt kvalitetssystem, der skulle sikre, at artiklernes indhold var korrekt. Samtidig medførte det dog også, at ikke alle artikler i praksis kunne redigeres af hvem som helst uden at risikere at få deres bidrag fjernet igen. Samtidig ændrede Wikipedias eksistens betingelserne og arbejdsvilkårene for de traditionelle encyklopædier. Delvis tvunget af økonomien blev deres redaktioner gjort mindre, og processen med at udarbejde artikler blev ændret og gjort mere tilgængelig for ikke-ansatte. De trykte bøger forsvandt til fordel for digitale udgaver, hvilket imidlertid også betød, at de traditionelle indtægter fra bogsalget forsvandt. Med Wikipedia som en gratis konkurrent var det desuden vanskeligt for de traditionelle encyklopædier at tjene penge på en betalt digital udgave.
Encyklopædiens historie i Danmark
Tidligste dansksprogede leksika
Det tidligste kendte forsøg på at skabe et dansksproget leksikon var embedsmanden Matthias Moths arbejde med en kombineret ordbog og leksikon fra 1600-tallets sidste halvdel. Moth færdiggjorde sit arbejde, Moths Ordbog, i 62 håndskrevne foliantbind, men de blev aldrig trykt. Til gengæld findes hans ordbog i dag som en app. Lidt senere påbegyndte Laurits Michael Frølund, der var præst i Faxe, et enormt arbejde med at kombinere en oversættelse af to fransksprogede opslagsværker i ét dansk værk, men nåede aldrig længere end til bogstavet G. I stedet begyndte udenlandske opslagsværker, herunder den franske Encyclopédie, at blive importeret til læsere i det københavnske borgerskab. Der opstod dog efterhånden efterspørgsel efter dansksprogede opslagsværker, og i 1796-1799 blev den tyske matematiker Georg Simon Klügels Encyklopädie oversat og udgivet på dansk.
I årene 1816-1828 udgav overlæreren Hans Ancher Kofod en oversat og bearbejdet udgave af den toneangivende tyske Brockhaus' 3., 4. og 5. udgave. Kofods encyklopædi var på 28 bind og bar det udførlige navn Conversations-Lexicon eller encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber (osv.), med adskillige Forandringer og Tillæg overs. efter den tyske Originals Oplag. Kofods udgave indeholdt også udvidede eller nyskrevne artikler om danske personligheder som ærkebiskop Absalon og digteren Malthe Conrad Bruun. Værket vandt stor udbredelse i både Danmark og Norge.
Nordisk Conversations-Lexikon