Tuvalu er en østat i Polynesien i Stillehavet. Landet har 10.094 indbyggereTuvalu population 2016 | Current population of Tuvalu, og er dermed den selvstændige stat i verden med tredje færrest indbyggere, efter Vatikanstaten og Nauru. Tuvalu består af ni beboede atoller spredt over et havområde på omkring 1,3 millioner km². Med et landareal på bare 26 km² er det verdens fjerde mindste uafhængige stat. De nærmeste øgrupper er Kiribati, Nauru, Samoa og Fiji.
De første indbyggere på Tuvalu var polynesiske folk. Den spanske opdagelsesrejsende Álvaro de Mendaña blev i 1568 den første europæer som fik øje på landet. I 1819 fik det navnet Elliceøerne. Det kom under britisk indflydelse i slutningen af 1800-tallet, og fra 1892 til 1976 udgjorde det en del af det britiske protektorat og koloni Gilbert- og Elliceøerne, sammen med en del af det nuværende Kiribati. Tuvalu blev selvstændig 1. oktober 1978.
Tuvalu er et konstitutionelt monarki med den britiske monark, for tiden kong Charles 3., som formelt statsoverhoved. Denne repræsenteres i landet af en tuvaluansk generalguvernør. Landet er et parlamentarisk demokrati, med en premierminister som regeringschef. Statsadministrationen holder til i landsbyen Vaiaku på holmen Fongafale, som udgør en del af atollen Funafuti. Som tidligere koloni er Tuvalu medlem af Commonwealth of Nations. I 2000 blev landet medlem af FN.
Atollerne er meget lave, med det højeste punkt på under 5 meter over havet, og er dermed truet af en eventuel fremtidig stigning i havniveauet, noget som kan føre til at befolkningen bliver tvunget til at evakuere landet indenfor få årtier. Landet har få naturressourcer, og er afhængig af udenlandsk bistand. En af Tuvalus største indtægter er websiden .tv, der især bruges til fjernsynsrelaterede hjemmesider.
Navnet Navnet Tuvalu betyder "Otte som står sammen" på tuvaluansk.Tuvalu i Store norske leksikon Det kommer af de otte atoller som oprindelig var beboede. Navnet kan således virke misvisende i dag, eftersom den niende atol, Niulakita, har været beboet siden 1949.
Atollen Funafuti fik navnet Elliceøen i 1819, til ære for den britiske politiker Edward Ellice. Elliceøerne blev senere navnet på alle de ni atoller, efter et arbejde af den engelske hydrograf A. G. Findlay. Øgruppen var fra 1892 en del af det britiske protektorat og koloni Gilbert- og Elliceøerne. Kolonien blev opløst i 1976, og to år senere tog Elliceøerne navnet Tuvalu tilbage.
Naturgeografi right|thumb|Strand på atollen Funafuti Tuvalu består af ni atoller i Polynesien i den sydvestlige del af Stillehavet, cirka midtvejs mellem Australien og Hawaii. Tre af dem er koraløer, mens de seks øvrige er virkelige atoller som hver udgøres af flere mindre holme. Alle de seks virkelige atoller har åbne laguner i midten, mens to af øerne har landlåste laguner.Tuvalu i CIA World Factbook Hele nationen befinder sig vest for datolinjen. 180°-meridianen skærer gennem de østlige dele af landet. De nærmeste nabostater er Salomonøerne i vest, Tokelau (som tilhører New Zealand) og Kiribati i nord, og Fiji i syd.
left|thumb|Satellitbillede af Nui, en af Tuvalus atoller, foto fra NASA left|thumb|Vej på den smalle landstribe mellem havet (til venstre) og lagunen (til højre) nord på atollen Funafuti Tuvalu har et samlet landareal på 26 km², og er dermed verdens fjerde mindste selvstændige land (efter Vatikanstaten, Monaco og Nauru).Field listing: Area i CIA World Factbook Atollerne er spredt over et havområde på omkring 1,3 millioner km². Afstanden mellem atollerne Nanumea i nordvest og Niulakita i sydøst er på 676 km.Ministerio de Asuntos Exteriores y de Cooperación de España (2007). "Tuvalu". Atollerne er meget lave; Tuvalus højeste punkt, som befinder sig på Niulakita, er på cirka 4,5 meter over havet. Kun nogle af atollerne har passager mellem koralrevet, og der er få naturlige havne.Tuvalu – natur i Store norske leksikon
Landområderne er fattige fra naturens side, og jorden er ujævn og kan dårligt bruges til landbrug. Der er ingen floder, og grundvandet er ikke drikbart. Det meste af drikkevandsbehovet dækkes af opsamlet regnvand som destilleres.
Flora og fauna Tuvalus vegetation består hovedsagelig af kokospalmer og skruepalmer.Tuvalu – Plante- og dyreliv i Store norske leksikon En tredjedel af landarealet er dækket af skov.UNdata – Tuvalu Det eneste landlevende pattedyr som forekommer naturligt på Tuvalu er den polynesiske rotte, mens der lever pukkelhvaler og delfiner i havområderne. Landet har flere krybdyrarter, deriblandt gekkoer, skinker, havskildpadder og flere arter giftige havslanger. Der er observeret 40 fuglearter i landet, hvoraf ni havfugle og fire landfugle yngler på øerne. Derudover kommer enkelte vadefugle på træk. De mest almindelige landfugle er stillehavskejserdue og langhalet koel, mens rødfodet sule, hvidhalet tropikfugl, terner og noddyer er blandt de mest almindelige havfugle.
Klima Tuvalus klima er fugtigt og ækvatorialt. Middeltemperaturen på Funafuti ligger på 28,9 °C i januar og 27,2 °C i juli, og middelnedbørsmængden er 4000 mm om året. Vejret fra november til marts præges af vestlig kuling og kraftig regn. Den mest regnfulde måned er januar, med 400–500 mm nedbør. Resten af året modereres klimaet af østlige vinde, med juli–august som de tørreste måneder. Alvorlige tropiske storme er sjældne på Tuvalu, men landet blev ramt af tre cykloner i 1997.
Miljøproblemer right|thumb|Den stærke befolkningsvækst har ført til flere miljøproblemer på Tuvalu, blandt andet forurening, såsom ved denne losseplads på Funafuti. På grund af sit lave og flade landskab er Tuvalu meget udsat for den fremtidige stigning af havniveauet som forårsages af de globale klimaændringer.Hunter, J. A. 2002. Note on Relative Sea Level Change at Funafuti, Tuvalu . Retrieved 13 May 2006. Problemet gør sig specielt gældende under "king tide", et ekstremt højvande som forekommer hver sensommer, og forstærkes yderligere af fænomenet La Niña. Den stadig højere vandstand fører til at bølgerne slår længere indover på land end tidligere og forårsager oversvømmelser som truer både afgrøderne, bygningerne og infrastrukturen på øerne. Beregninger antyder at landet kan blive ubeboeligt allerede i 2060. En australsk forskningsrapport fra 2011 konkluderer med at vandstanden ved Tuvalu har steget med 5 mm hvert år siden 1993.
Den stigende havtemperatur, sammen med en stigende mængde kuldioxid i havet, har også skadet koralrevet i Tuvalu. Befolkningsvæksten i landet truer fiskebestanden i området, og har også ført til stigende forurening. Funafutis østlige kystlinje blev modificeret under opførelsen af Funafuti Lufthavn i 1940'erne, og der arbejdes stadig med at stabilisere den.
Demografi
right|thumb|Indbyggere på Niutao right|thumb|Hovedvejen gennem en af landsbyerne på Funafuti Tuvalus indbyggertal blev beregnet til 10.619 i 2012, noget som gør det til det selvstændige land med tredje færrest indbyggere i verden (efter Vatikanstaten og Nauru).Field listing: Population i CIA World Factbook Efter en periode med stærk befolkningsvækst blev vækstraten i 2012 beregnet til 0,725 %. Landet har høj befolkningstæthed, med omkring 400 indbyggere pr. km². Tættest er den på hovedatollen Funafuti, med over 1000 indbyggere pr. km². Dette skyldes særligt at landets administration holder til i landsbyen Vaiaku på Funafuti, hvilket fører til at mange unge flytter til atollen for at gå på skole og for at finde arbejde.Tuvalu – befolkning i Store norske leksikon Gennemsnitlig levealder lå i 2012 på 67 år for kvinder og 63 år for mænd. Befolkningen består af 96 % polynesiere og 4 % mikronesere.
Landsbyer Der er ingen byer på Tuvalu, kun landsbyer. Nogle af dem er vokset sammen og udgør større befolkningsområder, blandt andet de fire landsbyer Fakaifou, Alapi, Senala og Vaiaku på holmen Fongafale på atollen Funafuti. Landets største landsbyer pr. 2002 er de følgende:
Landsby Atol Befolkning(2002) Alapi Funafuti 1024 Fakaifou Funafuti 1007 Senala Funafuti 589 Teone Funafuti 540 Vaiaku Funafuti 516 Motufoua Vaitupu 506 Teava Niutao 439 Lofeagai Funafuti 399
Religion 98,4 % af befolkningen er medlemmer af Den tuvaluanske kirke, et kongregationalistisk protestantisk kirkesamfund. Der findes også enkelte minoriteter af andre trossamfund. Kristendommen blev enerådende i landet i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, da der blev drevet intenst missionsarbejde. Den er imidlertid blevet blandet med nogle elementer fra den traditionelle religion, som oprindelig stammer fra Samoa. Et af de traditionelle elementer som har overlevet er matematega eller kaumana, som går ud på at læse i skyerne for at finde fiskestimer eller forudsige naturkatastrofer som storme, høje bølger og oversvømmelser.Tuvalu hos Global Education
Sprog Tuvaluansk, et polynesisk sprog som er nært beslægtet med samoansk og tongansk, er officielt sprog på Tuvalu og tales af næsten alle indbyggerne. Engelsk er også officielt sprog i landet. Kiribatisk tales af en del af indbyggerne på atollen Nui.
Historie Tidlig historie høyre|thumb|upright|Tuvaluansk mand i traditionel klædedragt, tegnet af Alfred Agate i 1841 Det antages at de første mennesker bosatte sig på øerne for 2–3000 år siden."A brief history if the islands " hos TuvaluIslands.com Disse kom hovedsagelig fra Samoa, eventuelt via Tokelau, mens nogle også kom fra Tonga og Uvea. Alle nybyggerne var polynesiere, med undtagelse af enkelte som slog sig ned på Nui, som var efterkommere af mikronesere fra Kiribati. I tiden før tuvaluanerne havde kontakt med europæere, tog de ofte til de nærmeste øer, deriblandt Samoa og Tonga, ved hjælp af kano.
Europæisk opdagelse, missionering og kolonisering left|thumb|upright|Kvinde fra Funafuti fotograferet i 1900 Tuvalu blev først opdaget af europæerne i 1568, under spanske Álvaro de Mendañas første ekspedition til Stillehavet. 16. januar fandt han atollen Nui, som han kaldte Isla de Jesús, men var ude af stand til at komme i land. På sin anden ekspedition opdagede han atollen Niulakita i 1595 og gav den navnet La Solitaria, men heller ikke denne gang gik han i land. Næste europæer, Francisco Antonio Mourelle, kom ikke der til før sent på 1700-tallet, da han observerede en ø som senere har vist sig at have været atollen Nanumanga.
Arent Schuyler de Peyster, kaptajn på det britiske skib "Rebecca", sejlede gennem det sydlige Tuvalu i 1819. Han registrerede både Nukufetau og Funafuti, som han gav navnet Ellice Islands efter den engelske politiker og handelsmand Edward Ellice, som var ejer af skibets last. Tidligt på 1800-tallet sejlede en række hvalfangere og handelsmænd gennem Tuvalu, men de etablerede ingen bosætninger der. Peruanske slavehandlere, såkaldte "blackbirders", finkæmmede Stillehavet fra 1862 til 1864, og Tuvalu var en af de hårdest ramte øgrupper med over 400 tilfangetagne mennesker på Funafuti og Nukulaelae, hvoraf ingen vendte hjem igen.
I 1861 drev nogle medlemmer af det protestantiske London Missionary Society i land på Nukulaelae i kano fra Cookøerne, og fire år senere blev der oversendt en række missionærer fra Samoa som begyndte evangeliseringen af Tuvalu. I 1920'erne var hele befolkningen konverteret til kristendommen. Europæiske handelsfolk boede også på øerne fra sent på 1800-tallet, i håb om at livnære sig af lokale ressourcer. Europæerne havde nye sygdomme med sig som forårsagede mange dødsfald på Tuvalu. Befolkningen skal være faldet fra 20.000 i 1850 til bare 3.000 i 1875.Tuvalu – historie i Store norske leksikon
right|thumb|Den britiske koloni Gilbert- og Elliceøernes flag, som Tuvalu var en del af