Kamilla Seidler (født 19. juni 1983 i København)Kamilla Seidler Trebbien, Lex, hentet 24. oktober 2026.Kamilla Seidler Trebbien (43), Altinget.dk, hentet 24. oktober 2026. er en dansk køkkenchef og restauratør. I 2026 er hun aktuel som meddommer i TV 2-programmet 100 Knive sammen med kokken Rasmus Kofoed. Programmet havde premiere den 2. oktober 2026.
I 2016 blev hun kåret som Sydamerikas bedste kvindelige kok for sin indsats på Restaurant Gustu i La Paz. Hun har blandt andet arbejdet på en trestjernet Michelin-restaurant i Spanien og haft 80 medarbejdere under sig på den socialgastronomiske restaurant Gustu i Bolivia.Kamilla Seidler - Min vision er social ansvarlighed, yroli.com, hentet 24. oktober 2026.
Baggrund Seidler blev født i København i 1983 som den ældste af otte søskende. Hun er opvokset på Frederiksberg. Hun begyndte at arbejde på restauranter som 15-årig og blev som 21-årig uddannet ved Hotel- og Restaurantskolen i Valby. Efter endt uddannelse arbejdede hun på flere kendte restauranter, herunder Belmond Le Manoir aux Quat'Saisons og Mugaritz. I Danmark har hun arbejdet for Søllerød Kro og Geist.
Seidler blev inviteret til at lave mad for Claus Meyer som led i en jobsamtale til et boliviansk gastronomisk projekt, som han ønskede at etablere. Meyer var tilfreds med de retter, hun serverede, og tilbød hende stillingen. Fire måneder senere rejste Seidler og hendes partner Michelangelo Cestari til La Paz i Bolivia, hvor hun blev køkkenchef på restauranten Gustu.
På restauranten serverede hun retter baseret på et nyt boliviansk køkken, som hun selv beskrev som beslægtet med den tidlige nordiske madbevægelse. I 2016 blev hun kåret til Latin America's Best Female Chef af organisationen The World's 50 Best Restaurants. Samme år blev Gustu placeret som nummer 16 på listen over Latinamerikas 50 bedste restauranter. Hun deltog også i et projekt kaldet Kamilla Seidler Expedition, hvor hun i fire måneder rejste til flere lande og samarbejdede med lokale madfestivaler og pop-up-restauranter.
Referencer
Kategori:Kokke fra Danmark Kategori:Restauratører fra Danmark Kategori:Personer fra Frederiksberg Kategori:Tv-værter fra Danmark