Aarøemma "Emma" Ivare Christiane Frederikke Mulvad (født Rønsholdt 5. august 1838 i København; død den 10. oktober 1903 i Vejle, begravet samme sted) var en dansk maler. Hun var datter af sproglærer Ivar Christian Rønsholdt og Sophie Jensine Elisabeth Jahn. Hun blev den 27. november 1869 gift i København med læge, senere stiftsfysikus (embedslæge) Niels Georg Mulvad.

Hun havde søsteren Thyra Valborg Fylla Rønsholdt, født 23. september 1855 i København, død 2. april 1933 på Frederiksberg .

Uddannelse Emma Mulvad var elev af den danske porcelænsmaler Lauritz Rasmus Lyngbye (1809-1869) og fik undervisning af den norske marinemaler Hans Jahn (1834-1902).

Emma Mulvad havde selv Louise Ravn-Hansen som elev og underviste hende i blomstermaleri.

Udstillinger Emma Mulvad udstillede fra 1858 jævnligt på Charlottenborg: 1858-59, 61-69, 72-73, 85, 87-89, 17 gange med i alt 30 arbejder, Vejle Kunstmuseum 1977 og Vejle-malere fra fortid til nutid, Galleri Munch-Christensen, Vejle 1978.

Udmærkelse Sammen med sine tre søstre vandt hun i 1870 guldmedalje for en terrakottadekoration på Verdensudstillingen i London.

Virke Hun tegnede fra 1853 illustrationer til Niels Kjærbøllings Danmarks Fugle, 1847-56 (med Atlas i Farver); Altertavle Kristus og Peter på Genezareth Sø (opstillet 1880, Agger Kirke, Thisted Amt); Nature morte (forh. Johannes Hansens Akvarel Samling).

Emma Mulvad malede især blomstermalerier men udførte også dyrebilleder og dekorerede desuden keramik for P. Ipsens Enke's Kongelige Hof Terrakottafabrik. I de mange opstillinger med blomster i vaser eller kurve ses hendes udprægede sans for komposition og farvesætning. Trods en tendens til det dekorative forfaldt hun aldrig til det sødladne, idet hun ofte benyttede usædvanlige afskæringer af motivet og overraskende og raffinerede farvesammenstillinger, der næsten foregriber modernisternes farvesyn. Vejle Kunstmuseum ejer i alt 12 af Mulvads blomstermalerier samt en mappe med 36 akvareller af danske vilde planter foruden 8 blomstermalerier i olie (deponeret ude).

Galleri thumb|Liljer og pæonerthumb|Franske anemonerthumb|Hvide juleroserthumbthumb|En jagthundthumb|Klase af druer

Kilder

Emma Mulvad (født Rønsholdt, 1838-1903) i Kvindelige kunstnere i Danmark fra førhen; https://kvindekunst-dk.blogspot.com/2023/07/emma-mulvad-fdt-rnsholdt-1838-1903.html. Damsgaard, Nina: Emma Mulvad i Weilbachs Kunstnerleksikon på lex.dk. Hentet 3. juni 2026 fra https://weilbach.lex.dk/Emma_Mulvad Hedin, Gry: Emma Mulvad i Lex på lex.dk. Hentet 21. maj 2026 fra https://lex.dk/Emma_Mulvad.

Referencer

Anden litteratur Jacob Jacobsen: En næsten glemt Vejlekunstner, malerinden Emma Mulvad , Vejle Amts Årbog, 1965, 19-30.