thumb|St. Agnes og Gugh
St Agnes () er den sydligst beliggende beboede ø i Scillyøerne. Dermed er Troy Town Farm på øen den sydligste bebyggelse i Storbritannien.
Beskrivelse thumb|left|180px|Sandbanken fra St. Agnes til Gugh.
St Agnes er forbundet med øen Gugh via en tombolo, en form for sandbanke, kaldet Gugh Bar, som kun er blottet ved lavvande. Gugh er beboet og har omkring tre indbyggere. De to øer St Agnes og Gugh har tilsammen en befolkning på 85 indbyggere ifølge folketællingen fra 2011 (ved folketællingen i 2001 blev der registreret 73 indbyggere) og et samlet landareal på . Hvis Gugh ikke medregnes, er St Agnes en smule mindre end Bryher både med hensyn til befolkningstal og areal. Hvis Gugh derimod medregnes som en del af St Agnes, er Bryher en smule mindre både i areal og befolkningstal.
Tidligere tjente mange mænd fra St Agnes til livets ophold som lodser og guidede transatlantiske passagerskibe og andre fartøjer gennem Den Engelske Kanal. I dag er økonomien hovedsageligt baseret på turisme samt en vis dyrkning af blomsterløg. Overnatningsmulighederne er begrænsede, og St Agnes er den eneste beboede ø i Scillyøerne, der ikke har noget hotel. Øen har dog nogle få B&B-steder og feriehuse med selvhusholdning, en isbutik, en campingplads, et lille posthus med købmandsbutik samt en souvenirbutik. Der findes også en pub (The Turk's Head) og en café, men begge holder lukket om vinteren.
Bebyggelser Det største befolkningscentrum ligger i den nordlige og midterste del af øen. Den sydlige del af øen er dækket af det lyngbevoksede hedeområde Wingletang Down.
Bebyggelserne er Troy Town (helt mod vest), Lower Town (mod vest), Middle Town (centralt) og Higher Town (mod øst).
Fyrtårn Øens mest bemærkelsesværdige vartegn er dens fyrtårn, St Agnes Lighthouse, som er blevet omdannet til beboelse, da tårnet ikke længere indeholder et fungerende fyrlys.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Isles of Scilly