Rasmus Hansen Munch (også Munk og Munck;død 1670) var islandsk Købmand og Brygger i København. Han blev tillige medlem af de 32 Mænds Forsamling fra dens oprettelse i 1659. Han var fader til kommerceråd og assessor i Hof- og Borgerretten Morten Munch og farfader til grosserer Hans Munch og brygger Rasmus Munch. Ligesom ham selv fik også sønnen og de to sønnesønner sæde i de 32 Mænds Forsamling.
Ungdom og baggrund Munch var søn af brygger Hans Munk. Moderens navn er ukendt. Faderen var muligvis søn af borgmester Peder Jakobsen Munk (født (1532-) eller dennes broder Kristoffer Munk.
Han havde to ældre brødre. Broderen Peder Munk (død 1681) blev forstander for Vartov og medlem af de 32 Mænds Forsamling. Den anden broder Niels Munk (1626—1682) var residerende Kapellan ved Sankt Olai Kirke i Helsingør.
Karriere Munch nedsatte sig som islandsk købmand og brygger i København. Den 30. april 1629 erhvervede han en bryggergård i Magstræde (fra 1689 betegnet Snarens Kvarter, matr. nr. 40, nuvr. Magstræde 12). Beboelseshuset vendte ud mod Kompagnistræde på den anden side af blokken. Han ejede tillige yderligere to små våninger i gaden.
I 1645 erhvervede han en bryggergård på den anden side af Magstræde (fra 1689 betegnet Snarens Kvarter, matr. nr. 3133; nuvr. Nybrogade 2628/Magstræde 1315). Ejendommen strakte sig helt ned til stranden (nuvr. Nybrogade). Erhvervelsen skete uden at han afhændede sin gamle bryggergård på den anden side af gaden.
Munch erhvervede tillige en række ejendomme på sydsiden af Vandkunsten. På et ukendt tidspunkt erhvervede han Strandkompagniets Corps de Garde og Kongens Vadskerhus på stedet ved to af hinanden uafhængige handler. Han havde blandt andet en lade på stedet. Ved skøde af 25. november 1663 tilskødede kongen ham en "Grund ved Offue Skades Plads og mellem Møllegraven og Strandkompagniets Corps de Garde". Ifølge skødet forpligtede han sig til for egen regning at opføre et bolværk langs kanalen og at vedligeholde det. Den 14. oktober 1669 fik han kongeligt skøde på " den sammenlagte og ændrede Grund i cartet Nr. 64" (fra 1689 betegnet Vester Kvarter, matr. nr. 234).
Som sin ældre broder Peder blev han en anset borger i København. I 1648 blev han kæmner. I 1655 valgtes han til oldermand for Københavns Bryggerlaug. ved det første Valg af Stadens 32 Mænd den 14. april 1659 var han blandt de valgte.
Familie og privatliv Han var første gang gift med Gjertrud Larsdatter, som var enke efter Niels Nielsen. Efter hendes død blev han anden gang gift med Kirstine Larsdatter. Efter hendes død blev han tredje gang gift med Apollone, som var enke efter Carstensen.
Han døde i 1670. Hans lig bisattes i Helligåndskirken. Den 11. juni 1695 erhvervede hans enke et gravsted i Helligaands Kirke.
I sit tredje ægteskab var Munch fader til kommerceråd og assessor i Hof- og Borgerretten Morten Munch.
En kilde nævner at Munch "med sin Hustru Sidsel [havde] en Datter Margrethe Munk (d. 1711), der først var gift med Bryggeren Svend Bendtsen i Kompagnistræde, derefter med Bryggeren, Købmand Christian Brandt". En hustru med dette navn nævnes også af H. U. Tamsing i Københavns Ejendomme. Om hun er identisk med én af de ovenfor nævnte tre hustruer er uklart. Den citerede information synes dog at finde støtte i det faktum, at Morten Munch i den nævnte /halv(søsters dødsår erhvervede den bryggergård i Kompagnistræde, som hendes to nævnte ægtemænd havde været ejere af umiddelbart forinden.
Munchs bryggergård på sydsiden af Magstræde blev efter hans død udstykket i tre ejendomme og solgt hver for sig. Vryggergården på nordsiden af Magstræde beboedes af enken til 1675. Den 6. november 1671 blev den samlede ejendom på sydsiden af Vandkunsten skødet til renteskriver Jens Søfrensen.
Referencer
Kategori:Stadens 32 mænd Kategori:Danskere i 1600-tallet Kategori:Bryggere fra Danmark Kategori:Købmænd fra Danmark Kategori:Oldermænd fra Danmark