Rasmus Munch (1702 August 1781) var brygger, overformynder og medlem af de 32 Mænds Forsamling i København. Han var tillige meddirektør for Kjøbenhavns Brandforsikring. ¨Hans bryggergård lå i Nørregade, hvor Telefonhuset ligger i dag.

Han var søn af kommerceråd Morten Munch og broder til islandsk købmand Hans Munch.

Ungdom og baggrund Munch blev født i oktober 1703 i København som det yngste af seks børn af af kommerceråd og assessor i Hofretten Morten Munch (16471724) og Maria, født Fleischer. Dåben fandt sted den 15. oktober 1703. Hans farfader Rasmus Hansen Munch (død 1670) var brygger og islandsk købmand. Morfaderen var sognepræst ved Helligåndskirken Esajas (Esajassen) Fleischer.

Faderen havde tidligere været gift med Anne Jacobsdatter, som var enke efter bryggeren Laurids Sørensen. Gennem dette ægteskab var han blevet ejer af en bryggergård på hjørnet af Kompagnistræde og Knabrostræde (Snarens Kvarter, matr. nr. 54, nuvr. Knabrostræde 19). I 1713 købte han en større bryggergård i Strandgade (Christianshavns Kvarter, matr. nr. 22, nuvr. Strandgade 28-30 / Wildersgade 39-43).

Munchs ældre brødre Esajas (16961727) og Hans Munch blev begge islandske købmænd ligesom farfaderen. Den ældste søster Ellen Munch var først gift med kommandant på Christiansø Rasmus Hirchnach og siden med islandsk købmand Lorents Rigelsen. Søsteren Anne Margrethe Munk var gift med borgmester i Frederiksstad Lars Niemann. Den tredje og yngste søster Marie Sophie Munk var gift med brygger og medlem af de 32 Mænds Forsamling Henrik Lund.

Karriere Munch nedsatte sig som brygger i København. Hans bryggergård lå i Nørregade (Nørre Kvarter, matr. nr. 43).

Den 30. september 1734 fik han kongelig tilladelse til sammen med to andre bryggere at rejse to mindre bygninger på den første blegdam til stald og fodermagasin til Køerne.

Han afløste den 12. september 1742 Knud Kiers i direktionen for Kjøbenhavns Brandforsikring. Ved sin egen afgang fra posten den 6. september 1745 erstattedes han af Jacob Klog.

I 1747 blev han medlem af de 32 Mænds Forsamling. Han forblev medlem frem til sin død 34 år senere. Både hans farfader, fader og onkel Peder Munch havde tidligere været medlem af forsamlingen. Faderen havde endda været dens formand. Broderen Hans Munch var endvidere medlem af forsamlignen i perioden 17401755.

I perioden 17471751 tjente Munch tillige som Overformynder. I 1763 blev han kommitteret ved Renovationskommissionen.

Familie og privatliv Munch blev den 19. oktober 1731 gift med Anna Kirstine Lindberg (1737-), som var enke efter brygger Rasmus Schiøtz. I sit første ægteskab var hun moder til to børn. Hun døde den 15. januar 1737. Den 11. september samme år blev Munch herefter gift med Margrethe Lumholt(z) (1712-1744), som var datter af bogholder Niels Lomhol(t) (1688-1763) og Johanne Lucie Lund (1694-1732).

I 1736 blev Munch medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab og samme år fuglekonge. Han fik den 5. august 1748 skøde på et gravsted i Helligaands Kirke, der oprindelig var erhvervet af hans hans moders morfader. rådmand Jacob Andersen, men som var hjemfaldet til kirken, da Munk havde glemt at forny det i rette tid.

Rasmus Munch døde i 1781. Han bisattes i Helligåndskirken den 4. september 1781.

Sønnen Niels Munch (-1802) blev postmester og justitsråd. Han var gift med Tabitta Sophia Ostenfeld, som var datter af sognepræst Christian Pedersen Ostenfeld. De fik ingen børn. Datteren Johanne Munch (1738-1810) blev gift med en slægtning, justitsråd og arkivar Søren Munk og var i dette ægteskab moder til dr. med. Hans Munk og bispinde Marie Sophie Plum.

Rasmus Munchs ejendom i Nørregade blev i den nye matrikel fra 1806 opført som matr. nr. 37. I 1812 blev den sammenlagt med matr. nr. 36. Den lå hvor Telefonhuset nu ligger.

Referencer

Kategori:Stadens 32 mænd Kategori:Danskere i 1700-tallet Kategori:Bryggere fra Danmark