David Emmanuel Martínez Morales (født 7. februar 2006) er en venezuelansk fodboldspiller, der spiller som angriber for superligaklubben FC Midtjylland og det venezuelanske landshold.
Martínez blev født i El Tigre i delstaten Anzoátegui, men voksede op i San José de Guanipa.
Klubkarriere Martínez spillede for Tigre i en ungdomsturnering i Puerto Ordaz mod det professionelle hold Monagas, selvom han var et år yngre. Hans præstationer blev bemærket af det venezuelanske fodboldforbund, og der blev taget kontakt med Tigre i 2017, hvorefter Martínez begyndte at træne med Monagas to gange om ugen, mens han officielt repræsenterede Tigre. Året efter skiftede han permanent til Monagas. alt=Houston_Dynamo_vs_LAFC_(Apr_2025)_09|thumb| David Martinez (til højre) spiller for LAFC i april 2025 mod Houston Dynamo. Martínez fik sin ligadebut i 2022-sæsonen, hvor han blev skiftet ind i 2. halvleg i en 3-1-sejr mod Mineros de Guayana. I sin femte kamp for klubben scorede han med et skud fra distancen i en 2-0 sejr mod Zulia.
I 2023 blev han af den engelske avis The Guardian kåret til en af de bedste spillere født i 2006 i verden. I 2024 skiftede han til Los Angeles FC i Major League Soccer.
FC Midtjylland Martínez skiftede i september 2026 til FC Midtjylland på en femårig aftale og med en pris på 54,8 mio. kroner, blev han den dyreste spiller nogensinde i Superligaen.FCM smadrer rekord: Martinez bliver Superligaens dyreste på bold.dk
International karriere Martínez har repræsenteret Venezuela på landsholdsniveau og var en del af U20-holdet, der deltog i U20-mesterskab i 2023, hvor Venezuela sluttede på femtepladsen. Han blev indkaldt til Venezuelas seniortrup for første gang i april 2022.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Venezuela Kategori:Levende personer Kategori:Født i 2006 Kategori:Artikler med sportshenvisninger fra Wikidata