thumb|250px|Bagsiden af kong Håkon 4. Håkonssons segl. Selve seglet blev skænket til Håkon af Henrik 3. af England i 1236
Håkon Håkonssons saga eller Hákonar saga gamla ("Den gamle Håkons saga") er en oldnordisk kongesaga, som beretter om den norske kong Håkon Håkonssons liv og regeringstid.
Indhold og stil Omstændighederne omkring sagaens tilblivelse er usædvanligt veldokumenterede, da de beskrives forholdsvis detaljeret i Sturlunga saga, navnlig i Sturlu þáttr. Sagaen blev skrevet i 1260'erne, tilsyneladende i 1264–1265, af den islandske historiker og høvding Sturla Þórðarson, som var nevø til den kendte historiker Snorri Sturluson. Sturla Þórðarson opholdt sig ved Håkons søn Magnus Lagabøtes hof, da Magnus fik meddelelse om sin fars død i Kirkwall på Orkneyøerne. Det fortælles, at Magnus straks gav Sturla til opgave at skrive sin fars saga. Dette stillede Sturla i en vanskelig situation: "Kong Håkon havde taget initiativ til drabet på Sturlas onkel Snorri Sturluson i 1241. Sturla betragtede med rette Håkon som sin farligste fjende, fordi han vedholdende havde modsat sig kongens underlæggelse af Island under Norge, som blev gennemført i 1262–1264. Skúli Bárðarson (død 1240), Håkons farligste rival i kampen om kongemagten, var morfar til Magnus, som overvågede udarbejdelsen af sin fars biografi, omtrent som det fortælles, at kong Sverre "sad over" Karl Jónsson, mens den islandske abbed skrev Sverres biografi."Paul Schach, 'Hákonar saga gamla Hákonarsonar', in Pulsiano, Phillip (ed.), Medieval Scandinavia: An Encyclopedia (New York: Garland, 1993), pp. 259-60 (p. 259). Sturla gør omfattende brug af skriftligt kildemateriale i teksten på en måde, som er blevet sammenlignet med samtidige europæiske fremgangsmåder.
Håndskrifter og overlevering Sagaen er bevaret i tre hovedredaktioner, først og fremmest i håndskrifterne Eirspennill, Codex Frisianus og Flateyjarbók.Paul Schach, 'Hákonar saga gamla Hákonarsonar', in Pulsiano, Phillip (ed.), Medieval Scandinavia: An Encyclopedia (New York: Garland, 1993), pp. 259-60 (p. 260). Der findes dog endnu ikke et tilfredsstillende stemma for sagaen, da forholdet mellem dens håndskrifter er komplekst.Hákonar saga Hákonarsonar, etter Sth. 8 fol., AM 325 VIII 4to og AM 304 4to, ed. by Marina Mundt, Norsk historisk kjeldeskrift-institutt: Norrøne tekster, 2 (Oslo: Norsk historisk kjeldeskrift-institutt i kommisjon hos Forlagsentralen, 1977), pp. xii-xiii.
Ifølge Kari Ellen Gades udgave af sagaens vers i udgivelsesrækken Skaldic Poetry of the Scandinavian Middle Ages er sagaens vigtigste håndskrifter:Poetry from the Kings' Sagas 2, ed. by Kari Ellen Gade, Skaldic Poetry of the Scandinavian Middle Ages, 2 (Turnhout: Brepols, 2009), accessed from http://www.abdn.ac.uk/skaldic/db.php?id=565&if=db&table=doc.
Eirspennill, AM 47 fol, 139v-194v (begyndelsen af 1300-tallet). Jöfraskinna, bevaret i NRA 55 A (fragment på ét blad). Fríssbók, Codex Frisianus, AM 45 fol., 84ra-124rb (begyndelsen af 1300-tallet). Gullinskinna, bevaret i AM 325 VIII 5 c 4° (fragment på ét blad). AM 42 folx, afskrift af G, 82r-177v. AM 80 folx (80x), ligeledes en afskrift af G, udført af Ásgeir Jónsson (slutningen af 1600-tallet). Skálholtsbók yngsta, AM 81 a fol (islandsk, ca. 1450–1475), 64va-120vb. Holm perg 8 fol, 32v-81v (32v-68v ca. 1340–1370; 69r-81v ca. 1500), sammen med AM 325 VIII 5 a 4° (tre blade, som oprindeligt tilhørte første del af Holm perg 8 fol.). AM 304 4°x (ca. 1600–1650 og senere, afskrevet efter Holm perg 8 fol., mens dette var mere komplet end i dag). AM 325 VIII 5 b 4° (ca. 1300–1325). To blade. AM 325 X 4° (ca. 1370), 11ra-12vb. Flateyjarbók, GKS 1005 fol. NRA 55 B (55 B), et fragment på ét blad (ca. 1300–1325).
Referencer
Kategori:Kongesagaer