Johan Jørgen Nissen (født 19. marts 1874 i Strandelhjørn, død 21. oktober 1933 i Over Jerstal var en tysk (slesvig-holstensk), og fra genforeningen i 1920 dansk gårdejer og politiker. J.J. Nissen var kommunalrådsmedlem 1914-1918, kredsdagsmedlem 1918-1920, amtsrådsmedlem 1920-1928, sognerådsmedlem fra 1929 og medlem af Folketinget valgt i Haderslev-Aabenraa-Sønderborg-Tønder Amtskreds for Det Konservative Folkeparti fra 1930 til sin død i 1933.

Johan Jørgen Nissen var søn af gårdejer Nis Jepsen Nissen. Han gik i folkeskole fra 1881 til 1889 og var elev på Samsø Kost- og Realskole fra 1890 til 1891. Han lærte landbrug på Hohenwidtstedt Landbugsskole i Holsten 1892-1893. I 1901 overtog han 56 hektar jord fra sin fars gård, hvor han byggede sin egen gård som han havde til sin død.

Han var kommunalrådsmedlem 1914-1918 og medlem af kredsdagen 1918-1920. Efter genforeningen blev han medlem af Haderslev Amtsråd 1920-1928 og blev medlem af sognerådet i Bevtoft Kommune i 1929 og have flere andre tillidshverv.

Fra 1924 var han folketingskandidat for Det Konservative Folkepartis i Sønderjylland og blev stedfortræder i Folketinget 6. marts 1930, da Holger Andersen midlertidigt udtrådte for at blive Folkeforbundets højkommissær i Tyrkiet. Han opnåede valg til Folketinget ved folketingsvalget i 1932, men døde i embedet året efter den 31. oktober 1933. Han blev efterfulgt i Folketinget af Oluf P. Lorentzen.

Referencer

Kategori:Folketingsmedlemmer i 1930'erne Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Det Konservative Folkeparti Kategori:Amtsrådsmedlemmer Kategori:Kommunalpolitikere fra Danmark Kategori:Politikere fra Tyskland