Sara-Vide Ericson (født 8. april 1983) er en svensk kunstmaler.

Karriere Hun blev uddannet ved Kungliga Konsthögskolan i Stockholm 2004-2009. Hun har haft en række separatudstillinger, primært i Sverige, men også i Danmark ( Gammel Strand) og Frankrig.

I 2021 malede hun omslaget til albummet Dream of Independence med sanger-sangskriver Frida Hyvönen. Hun har også i flere tilfælde samarbejdet med forfatteren Karin Smirnoff. Det var således Smirnoff, der skrev teksten til kataloget til Ericsons udstilling Ditch Dance, og efterfølgende malede Ericson omslaget til Havörnens skrik, Smirnoffs første bog i Millennium-serien (den sjette i serien, 2022).

Hun maler figurative billeder inspireret af naturen og benytter sig ofte af en kunstnerisk proces, hvor hun arrangerer sin egen person i naturscenarier, som hun fotograferer. Billedene bruger hun, når hun maler, ofte oliemalerier på lærred, nogle gange suppleret med teksturer, der giver en rumlig effekt. Motiverne transformerer ofte de opstillede scenarier til mere universelle myter.

Privatliv Ericson er datter af designer og professor H.C. Ericson og fotograf og kunstner Nina Östman. Hun er gift med kunstnerkollegaen Bo Christian Larson, og parret bor på landet i Hälsingland sammen med deres datter.

Referencer

Kategori:Malere fra Sverige