The Wonderful Company LLC er en privatejet amerikansk virksomhed med hovedkvarter i Los Angeles, Californien. De omsætter for over 4 mia. $. med 9.000 ansatte. The Wonderful Company er ejet af Stewart og Lynda Resnick. De driver 75.000 hektar jordbrug i USA i primært Californien. På verdensplan har de 141.000 hektar land. Der dyrkes bl.a. citrusfrugter, nødder, vin og blomster igennem forskellige datterselskaber. Disse fødevarer forarbejdes og pakkes på virksomhedens egne fabrikker.
The Wonderful Company har en række kendte brands, der inkluderer: juicevirksomheden POM Wonderful, mandarinvirksomheden Halos, vinvirksomheden Justin, kildevandsvirksomheden FIJI Water og blomstervirksomheden Teleflora.
Referencer
Kategori:Etableret i 2015 Kategori:Fødevarevirksomheder fra USA Kategori:Jordbrugsvirksomheder fra USA