Wilhelm Peter Bruno Lohse (17. september 1911 – 19. marts 2007) var en tysk og , der under Anden Verdenskrig blev den ledende kunstplyndrer i Paris for Hermann Göring og hjalp nazilederen med at samle en enorm samling af plyndrede kunstværker. Under krigen pralede Göring af, at han ejede Europas største private kunstsamling.Petropoulos, Jonathan. Art As Politics in the Third Reich, University of North Carolina Press, 1999, p. 187. Hans historie fortælles i dokumentarfilmen Plunderer: The Life and Times of a Nazi Art Thief (2025).
Anden Verdenskrig thumb|Göring i fangenskab 9. maj 1945
Lohse, der i 1936 udgav en videnskabelig afhandling om maleren , arbejdede som kunsthandler i Berlin fra 1936 til 1939 og solgte malerier fra sin fars hjem. Efter at have tilsluttet sig SS i 1933,Günther Haase, Kunstraub und Kunstschutz: Eine Dokumentation, Hildesheim 1991, kurz Haase 1991 p. 95 blev Lohse i 1937 medlem af Nazipartiet. Han blev til sidst indkaldt til Görings Luftwaffe, og derefter udpeget af Göring til Einsatzstab Reichsleiter Rosenberg (ERR), Hitlers særlige kunstplyndringsenhed.
Lohse ankom til Paris i november 1940 for at hjælpe med at katalogisere berømte og eklektiske samling, som talte 1.202 genstande.Feliciano, Hector. Det forsvundne museum: Nazi-konspirationen om at stjæle verdens største kunst, Basic Books, 1997, s. 110. Selvom Lohse rapporterede til , chef for den parisiske ERR (1890-1945), nød han den til ham af Göring tildelte status som "specialagent". Blandt andre privilegier var Lohse i de næsten fire år, han boede i det besatte Paris, ikke forpligtet til at bære uniform. Som ERR's vicedirektør i Paris fra 1942 til 1944 hjalp Lohse med at overvåge det systematiske tyveri af mindst 22.000 malerier og kunstgenstande i Frankrig, hvoraf de fleste blev taget fra jødiske familier.
Selvom Lohse satte de mest værdsatte til side til Hitlers (planlagt i Linz), hjalp han Göring med at udvikle sin egen enorme private kunstsamling, som under krigen akkumuleredes på Görings enorme tyske ejendom, . Mellem november 1940 og november 1942 arrangerede Lohse 20 udstillinger af for Hitlers næstkommanderende i , hvorfra Göring udvalgte mindst 594 værker til sin egen samling.Petropoulos, Jonathan. Art As Politics in the Third Reich, University of North Carolina Press, 1999, s. 190.
Lohse blev tildelt , 2. klasse, af Adolf Hitler på grund af sine aktiviteter i forbindelse med kunsttyverierne i Paris.
Forhør og fængsling
Lohse flygtede fra Paris i august 1944 og tjente kortvarigt i et af Hermann Görings sikre Berlin-regimer, før han i februar 1945 rejste til Schloss Neuschwanstein, hvor en stor mængde plyndret kunst fra Frankrig (samt Rothschild-familiens juveler) var blevet opbevaret sikkert.Nicholas, Lynn. The Rape of Europa, Knopf, 1994, pp. 292, 341. Lohse blev af Robert Scholz beordret til at beskytte nazistiske kunstbesiddelser og optegnelser mod ødelæggelse, og på et tidspunkt at "overlevere dem til de amerikanske myndigheder hvis den nærliggende by Füssen blev besat."Petropoulos, Jonathan. The Faustian Bargain: The Art World In Nazi Germany, Oxford University Press, 2000, p. 139.
Stillet over for en mulig dødsdom for forbrydelser i Paris, der er bevidnet af (og andre), gennemgik Lohse et to måneders forhør, hvor han delte en celle med to andre berygtede nazistiske kunstplyndrere, og .Petropoulos, Jonathan. The Faustian Bargain, Oxford University Press, 2000, p. 94. Baron selvmord viste sig at være en gave til Lohse, hvilket gjorde det muligt for ham at skyde skylden for den systematiske konfiskation af franske kunstsamlinger på hans tidligere ERR-chef i Paris.Feliciano, Hector. The Lost Museum: The Nazi Conspiracy to Steal the World's Greatest Art, Basic Books, 1997, p. 168. Lohse samarbejdede med amerikanske besættere og har gentagne gange handlet sin encyklopædiske viden om den nazistiske kunsthandel for yderligere mildhed. Han vidnede f.eks. i Nürnbergprocessen i november 1945 ved at fremlægge beviser mod sine overordnede og bekende en personlig afsky for ERR's aktiviteter. Lohse blev dog beskrevet som "undvigende" og kendt for at lyve.
Efter at være blevet overført fra amerikansk til fransk varetægt i 1948, greb de amerikanske ALIU efterforskere James S. Plaut, og Theodore Rouseau gentagne gange ind for at hjælpe med at befri Lohse, som Plaut skrev i juni 1948: "Mine venner, Rousseaux og Faison, og jeg har alle arbejdet i jeres interesse i nogen tid, og I har været meget i vores tanker Vi vil gerne gøre alt i vores magt for at lette jeres frigivelse, og vi ønsker alle, at du kunne have haft din frihed længe før." De skrev også til Lohses advokat, Albert Naud, for at hjælpe ham med Lohses forsvar ved den franske retssag, og Plaut og Rousseau skrev til , med ansvar for den for at forsøge at overbevise ham om at gribe ind på Lohses vegne, hvortil Henraux svarede: "Hvis du fortsætter med at gribe ind på vegne af en af de største plyndringer af Frankrigs kunstneriske arv og en, der er mest ansvarlig for dens forarmelse, bliver du nødt til at følge de sædvanlige juridiske procedurer."MMA, Rousseau Papers, box 26, folder 4, Albert Henraux to Rousseau (7 March 1949). The French reads, "intervenir en faveur d'un des plus grands pilleurs du patrimoine artistique français." cited by Jonathan Petropoulos on page 343 of Göring's Man in Paris
Lohse blev i 1950 frikendt ved en militærdomstol i Paris og indrømmede aldrig ansvaret for kunstplyndring, og indrømmede kun at besidde møbler stjålet fra deporterede jødiske familier, som Lohse havde efterladt i sin lejlighed i Paris.
Senere år
Lohse fandt tilflugt i en anden nazistisk kunsthandlers hjem, , hvis søn Peter blev en nær kontakt og forretningspartner. Selv om betingelserne for Lohses frigivelse forbød ham nogensinde igen at arbejde som kunsthandler, tillod tyske embedsmænd i begyndelsen af 1950'erne i stilhed Lohse at genoptage sit erhverv i Bayern (München). Som en ikke-angrende nazist, var Lohse blandt flere tidligere nazistiske kunsthandlere, der efter krigen pressede deres egne tilbageleveringskrav for arbejde, de hævdede at have mistet i løbet af årene med konflikt.Nicholas, Lynn. The Rape of Europa, Knopf, 1994, p. 435. Lohses samling af hollandske og ekspressionistiske malerier siges at være værdsat i "millioner".
Ifølge historikeren opretholdt Lohse kontakten med tidligere Theodore Rousseau, der var kurator ved Metropolitan Museum of Art, og udvekslede breve og så ham ved flere lejligheder i New York og i Europa. Lohses død i marts 2007 blev næsten ikke bemærket, tilsyneladende fordi få indså at en af Det Tredje Riges mest berygtede kunstplyndrere var stadig i live.
Hemmelig bankboks
I maj 2007 afslørede beslaglæggelsen af en hemmelig registreret til Schönart Anstalt (under Lohses kontrol siden 1978) i Zürcher Kantonalbank et værdifuldt Camille Pissarro-maleri, som af Gestapo i 1938 var stjålet fra en fremtrædende jødisk forlægger i Wien, samt malerier af usikker oprindelse af Monet og Renoir. Ifølge den amerikanske historiker og ekspert i plyndret kunst , som "lærte [Lohse] godt at kende" i det sidste årti af hans liv, gør boksens eksistens det "ikke kun muligt, men sandsynligt", at Lohse i de seneste årtier havde solgt plyndrede kunstværker. "", malet i 1903 og det første i Pissarros sidste serie af parisiske byudsigter, blev senere i 2007 returneret af en domstol i Liechtenstein til en arving til , og endelig i november 2009 solgt på auktion for $1.850.000 ($2.154.000 med Christie's præmie) under sin nye titel, "Le Quai Malaquais et l'Institut".
thumb|Pissarros maleri: Quai Malaquais, fra 1903
Europæiske anklagere beslaglagde dokumenter, der bekræftede, at mindst 14 malerier siden 1983 havde forladt Lohses bankboks, herunder malerier af Corot og Sisley samt endnu unavngivne værker af Dürer og Kokoschka, blandt andre. En international undersøgelse af Lohses aktiviteter (samt mulige samarbejder med gallerier og auktionshuse) blev indledt i 2006 og involverer i øjeblikket tre europæiske lande: Tyskland, Schweiz og Liechtenstein. Ifølge bredt accepterede estimater blev op til 100.000 af de 600.000 kunstværker, der blev plyndret af nazisterne under Anden Verdenskrig, ødelagt eller er stadig savnet.
Referencer
Eksterne henvisninger Nazisternes store kunsttyveri på DRTV
Kategori:Kunsthandlere Kategori:Kunsthistorikere fra Tyskland Kategori:Kunstsamlere fra Tyskland