Christian Nielsen Krarup (fornavnet undertiden stavet Christen; 5. januar 1768 – 20. juni 1833) var en dansk præst, forfatter og landøkonomisk skribent. Han var residerende kapellan i Skanderborg, Skanderup og Stilling fra 1794, sognepræst for Åle og Tørring fra 1798 og sognepræst for Vivild og Vejlby ved Randers i Aarhus Stift fra 1805. Han blev ridder af Dannebrog i 1809 og konsistorialassessor i 1811.

Krarup blev cand.theol. i 1789 og var derefter hovmester for den tidligere statsminister og gehejmeråd Ove Høegh-Guldbergs børn. Han gjorde sig især bemærket ved sin praktiske og publicistiske virksomhed inden for landbrug, havevæsen, husflid, handelsplanter og andre nyttige næringsveje. Han virkede for dyrkning af krap, hør og andre handelsplanter, nød tidligt stor anseelse hos Frederik 6. og fik kongelig understøttelse til at rejse rundt i landet for sagen. Han var aktiv i Det Kongelige Landhusholdningsselskab, var i 1810 medstifter af Randers Amts Husholdningsselskab, var en af de første til at foreslå oprettelsen af et industrimuseum og blev knyttet til indførelsen af undervisning i dyrkning af handelsplanter på Lyngby Seminarium.

Som forfatter og udgiver stod Krarup blandt andet bag Søndags-Aftens-Læsning (1809–1814), Ergane, Pallas og Eusebie (1814), og Latinsk Primitiv-Lexicon (1826). Han var desuden medudgiver af Den oeconomiske Correspondent (1817–1819) sammen med professor Gregers Begtrup og kammeråd Trojel. Samtidige og senere vurderinger fremhævede hans kundskaber, virketrang og patriotiske nytteiver, men beskrev ham også som distræt og åndsfraværende, og hans litterære evner som skribent er blevet vurderet kritisk af eftertiden. Han døde på Constantinsborg ved Ormslev under en rejse til Aarhus.

Krarup var bror til amtsprovst C.J.L. Krarup og far til blandt andre præsterne Ove Thomas Nicolai Krarup og Niels Bygum Christian Krarup. Han er endvidere forfader til blandt andre Søren Krarup og Marie Krarup.

Familie og uddannelse Krarup blev født i Vinkel Præstegård i Viborg Stift. Han var søn af sognepræsten, provsten og konsistorialassessoren Niels Bygum Krarup (1727–1799), der sidst var præst i Vejrum, og Christine Sophie Lodberg (1740–1770). Faderen blev anden gang gift i 1773 med Sophia Dorthea Schouboe (1747–1827). Christian Nielsen Krarup var bror til amtsprovst Christian Johan Lodberg Krarup.

Han blev i 1784 dimitteret fra Aarhus Skole (Aarhus Latinskole), til Københavns Universitet. I oktober 1789 blev han teologisk kandidat med karakteren laudabilis. Omkring 1790 var han hovmester for den tidligere statsminister Ove Høegh-Guldbergs børn.

Karriere

Gejstlig karriere Krarup blev i 1794 residerende kapellan i Skanderborg, Skanderup og Stilling og blev ordineret den 10. december samme år. Han blev derefter sognepræst for Åle og Tørring i Aarhus Stift den 18. maj 1798. Den 12. juli 1805 blev han udnævnt til sognepræst for Vivild og Vejlby. Den 9. august 1811 blev han udnævnt til konsistorialassessor.

Den 28. juni 1809 blev Karup udnævnt til ridder af Dannebrog. Udmærkelsen skyldtes ifølge Ludvig Koch, at han havde vundet kong Frederik 6.s gunst ved sit arbejde for dyrkning af krap, hør og andre handelsplanter. Han fik kongelig understøttelse til at rejse rundt i landet og virke for denne sag. Hans forslag om oprettelsen af et industrimuseum gav desuden anledning til, at der på Lyngby Seminarium blev indført undervisning i dyrkning af handelsplanter.

Landøkonomisk virksomhed og samtidige vurderinger I 1810 var Krarup medstifter af Randers Amts Husholdningsselskab, hvor han fik en fremtrædende rolle i selskabets tidlige arbejde. Han var medlem af bestyrelsen fra stiftelsen til 1815 og sad i lovkommissionen fra 1810 til sin død. Ved siden af dette virkede han som indberetter til Landhusholdningsselskabet og udviklede selv landbrugsredskaber. Hans interesse samlede sig især om landvæsenets praktiske forbedring, og han var en ihærdig fortaler for udbredelsen af nye og forbedrede redskaber. I jubilæumsskriftet for Randers Amts Landhusholdningsselskab fra 1910 nævnes han gentagne gange, fordi han "altid havde et godt Forslag at komme med". Han drog til København og forebragte personligt kongen meddelelsen om selskabets stiftelse. Kongen skænkede selskabet 50 rigsdaler samt 25 rigsdaler årligt i 10 år.

Han var desuden meget aktiv i Det Kongelige Landhusholdningsselskab. Krarup var navnlig optaget af havevæsen, landbrug og andre former for nyttig bedrift. I Wibergs præstehistorie tildeles han det skudsmål, at han var velvillig og kristeligt sindet, men også som i høj grad åndsfraværende, så han overalt vakte opsigt. Samme kilde anfører, at han var velanskrevet hos kong Frederik 6. på grund af sine mange planer og forsøg på at fremme havevæsen, landbrug og anden nyttig virksomhed.

I Dansk Biografisk Leksikon fremhæver Ludvig Koch tilsvarende, at Krarup ikke havde broderen Christian Johan Lodberg Krarups praktiske natur. Han beskrives her som distræt og ubehjælpsom, hvilket efter leksikonets vurdering også viste sig i de skrifter, han lod trykke.

Forfatterskab og publicistisk virksomhed Krarups forfatterskab knyttede sig især til landbrug, næringsveje, praktisk oplysning, religiøse emner og undervisning.

Han udgav Søndags-Aftens-Læsning, et ugeskrift om Danmarks landbrug og andre næringsveje, der udkom fra 1809 til 1814 i kvartformat. Skriftet blev først trykt i Odense og siden i Randers og Aarhus. I 1814 udgav han Ergane, Pallas og Eusebie i Aarhus. Et andet og mere udførligt skrift eller tidsskrift, som han begyndte at udgive i 1819, bar titlen Ergane, Pallas med Ceres og Eusebia. Om Fremglidninger til Kyndigheds Gavn af Grund og Tid forhøjet, i Fædreland, ved gudsindet Opmærksomhed i at øjne, nytte, nyde Skaberens og Forsynets Tilbudde; tildeels især siden Gud tillod Fiendevold 1807. Første hæfte udkom i København i 1819 og blev også udgivet under titlen Erfaringsbemærkninger i Breve. Første hæfte.

I 1826 udgav Krarup Erindringer fra Tusindaars-Jubelfesten, i Pindsehøitiden 1826 i Randers i psalmebogsformat. Samme år udgav han Latinsk Primitiv-Lexicon, Sprogets Nøgel, aabnende medstuderende Begyndere lettere og hurtigere Adgang til grundig Bekjendtskab med Sproget, ligeledes i Randers. Dette værk bar også titlen Latinsk Nytaars-, Fødselsdags-, Markeds- eller Examens-Gave til en studerende Ven.

Krarup var sammen med professor Gregers Begtrup og kammeråd Trojel medudgiver af ugebladet Den oeconomiske Correspondent. Han deltog fra første årgang 1817, nr. 11, til slutningen af tredje årgang i 1819. Værket udkom i København i kvartformat.

Han leverede desuden bidrag til flere tidsskrifter og blade. I Minerva offentliggjorde han Anmeldelse af et Oldtidens Landvæsensskrift i 1803, samt C. G. Rafns Minde i årgangen 1808. I Politivennen skrev han Bidrag til huusligt Politi blandt Tyende paa Landet i 1805. I Efterretninger fra Selskabet for indenlandsk Kunstflid bidrog han med Om en Haandskjætte-Indretning, og Om Tohjuls-Rokken, samme sted. I Handels- og Industrie-Tidenden meddelte han En Maade at dyrke Krappen, af Schwerz i 1814. I Kjøbenhavns Skilderi skrev han Om Herredskaber i 1826.

Ægteskab og børn Krarup blev gift i Aarhus den 1. september 1795 med Kirstine Thomsen, der var døbt i Særslev på Sjælland den 3. maj 1767 og døde på Vejbjerggård ved Holstebro den 10. oktober 1854. Hun var datter af landmand Christen Thomsen og Maren Jensdatter. Ægteparret fik tre sønner og to døtre:

Lucie Krarup (1797–1862), blev gift med faderens præstegårdsforpagter, løjtnant i landmilitsen Thomas Christian Møller. Han købte Vejbjerggård i Humlum Sogn ved Limfjorden. Ove Thomas Nicolai Krarup (19. december 1799 – 19. juni 1862), præst i Flødstrup, sidenhen provst. Gift den 6. juni 1826 med Susanne Mathilde Tang, med hvem han fik 11 børn. Niels Bygum Christian Krarup (11. januar 1802 – 26. februar 1865), agronom, kammeråd og landvæsenskommissær, ejede Haraldslund og var konservativt medlem af Landstinget fra 1850 til 1855. Gift den 27. september 1827 med Henriette Johansen Manniche, med hvem han fik 11 børn. Thure Krarup (19. august 1803 – 25. juni 1840). Han blev gift den 26. september 1829 med Henriette von Steensen, med hvem han fik fem børn. Han blev præst i Kongsted. Thomine Petra Sophie Krarup (31. juli 1808 – 30. april 1881). Hun var evnesvag og boede hos moderen livet igennem.

Død og vurdering Konsistorialassessor Christian Nielsen Krarup døde den 13. juni 1833, 65 år gammel, på Constantinsborg ved Ormslev under en rejse fra Vivild til Aarhus. Rejsens formål var at søge audiens hos Frederik 6., der ventedes til Aarhus, for at skaffe en plads på en stiftelse eller lignende til hans sindssyge datter Thomine Petra Sophie Krarup. Et familiebrev knytter sagen til prinsesse Caroline og mulig støtte fra Caroline-Stiftelsen (nedlagt 2005). Ifølge brevet var Krarup allerede syg ved afrejsen, men gennemførte rejsen til hest, indtil han på Konstantinsborg blev så svækket, at han måtte blive sengeliggende. Her blev han plejet i otte dage, mens hans tilstand forværredes med mavebesvær og opkastninger. Den sidste morgen bad han efter lægen Weiss, som tidligere havde tilset ham, men døden indtraf, før lægen kunne nå frem. Thomine Petra Sophie Krarup boede siden i en årrække på Vejbjerggård og døde den 1. maj 1861.

Constantinborg var på dette tidspunkt ejet af Peder Jacob Møller, som var hans svigersøns fætter (fætter til Lucie Krarups husbond, Thomas Christian Møller). Han blev begravet den 26. juni 1833 på Ormslev kirkegård, Ormslev, Århus, Danmark.

Karakteristik En samtidig sørgetale over Krarup af H. F. Blichfeld fremstiller ham som en kundskabsrig og virksom præst, der forbandt sit embede med en bredere praktisk og patriotisk indsats for agerdyrkning, kunstflid, husflid og landhusholdning. Den fremhæver især hans arbejde for at fremme almennyttige erhverv gennem rejser, skrifter, råd, brevveksling og opmuntrende belønninger for flid og vindskibelighed. Ifølge talen var hans virksomhed uegennyttig og forbundet med personlige ofre, og hans kongelige hæder blev opfattet som udtryk for Frederik 6.s tillid og anerkendelse.

En senere omtale fremhævede Krarups "utrættelige Virksomhed som Raadgiver", men bemærkede samtidig, at denne virksomhed blev rost på bekostning af hans præstegerning. Som medlem af Det Kongelige Landhusholdningsselskab og som medudgiver af Den oeconomiske Correspondent sammen med professor Gregers Begtrup i årene 1817-1822 blev han tillagt en vis betydning for sin samtid, selv om sporene efter hans virke senere blev beskrevet som udviskede. Til hans eftermæle hørte også en anekdote om, at han skulle have afsluttet en prædiken med ordene: "Og, kære Venner! have vi i Dag talt om Hør, næste Søndag skal vi, om Gud vil, tale om Hamp." Han var far til blandt andre præsten Ove Thomas Nicolai Krarup og Niels Bygum Krarup til Haraldslund.

Se også

Niels Bygum Christian Krarup, hans søn.

Referencer

Litteratur

Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon

Christian Nielsen Kategori:Præster fra Danmark Kategori:Teologer fra Danmark Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1700-tallet