Jeffrey Long (født 1954) er en amerikansk læge og forsker i nærdødsoplevelser. Han praktiserer strålebehandling for kræft på et hospital i Kentucky. Han er desuden forfatter til Evidence of the Afterlife: The Science of Near-Death Experiences, som har været på New York Times' bestsellerliste. I 1998 grundlagde han Nærdødsoplevelsesforskningsfonden (Near Death Experience Research Foundation).
Jeffrey Long afsluttede medicinstudiet og en speciallægeuddannelse i strålebehandling ved University of Iowa i 1981. Senere blev han praktiserende læge i Gallup, New Mexico, før han i 2009 fik en stilling på Mary Bird Perkins Cancer Center i Houma i Louisiana. Han har boet i Kentucky siden 2021.
Tidligt i sin medicinske karriere blev han interesseret i nærdødsoplevelser efter at have læst en tidsskriftsartikel om emnet. Nogle år senere fortalte hans vens kone ham om en næroplevelse, som hun havde haft under et hjertestop. Mens han arbejdede som læge i Las Vegas, blev han påvirket af oplægsholdere, der var blevet inviteret af den kendte nærdødsforsker Raymond Moody.Laura McKnight: Houma oncologist gains national attention with book on near-death experiences
Long grundlagde i 1998 Nærdødsoplevelsesforskningsfonden (Near Death Experience Research Foundation), som arbejder med dokumentation af og forskning i nærdødsoplevelser. Fonden har en hjemmeside, som ligeledes blev lanceret i 1998. Hjemmesiden indeholder en database med ca. 6000 beskrivelser af nærdødsoplevelser (i 2026). Databasen er verdens største samling af rapporter om nærdødsoplevelser. I 2014 oplyste nærdødsoplevelsesforskningsfonden, at der i USA i gennemsnit fandt 774 nærdødsoplevelser sted hver dag. Sammen med sin kone Jody Long, som er webmaster for hjemmesiden, fortsætter han med at øge offentlighedens forståelse af nærdødsoplevelser. Long sidder desuden i bestyrelsen for American Center for the Integration of Spiritually Transformative Experiences (ACISTE).Aciste board of directors
I 2009 bidrog han til The Handbook of Near-Death Experiences: Thirty Years of Investigation. Bogen er en omfattende kritisk gennemgang af forskningen i nærdødsoplevelser. Long siger, at kærlighed og fred er de to ord, som oftest bruges af personer, der beskriver deres nærdødsoplevelser.Near-death experiences may provide clues about the afterlife
Long har optrådt i mange medier, herunder The O'Reilly Factor, NBC Today, ABC (Peter Jennings), Dr. Oz Show, History Channel, Learning Channel, National Geographic og Fox News Houston.Huffingtonpost.com: Bill O'Reilly Interviews Radiation Oncologist Jeffrey Long Over Proof Of The Afterlife.
Se også Nærdødsoplevelse Raymond Moody Bruce Greyson Eben Alexander Anita Moorjani
Referencer
Litteratur
Jeffrey Long (2011): Evidence of the Afterlife: The Science of Near-Death Experiences. HarperCollins. På dansk: Efter livet: den nyeste viden om nærdødsoplevelser. Det blå hus 2012. Jeffrey Long (2011): God and the afterlife. Skrevet sammen med Paul Perry. Harper Collins 2016. På dansk: Gud og efterlivet. (2017) Borgen. The Handbook of Near-Death Experiences: Thirty Years of Investigation. Udgivet af Janice Holden, Bruce Greyson og Debbie James. Praeger Publishers 2009.
Eksterne henvisninger Near-Death Experience Research Foundation Video: IANDS 2010 Conference, Sept. 2-4, in Denver, CO Video: interview by webTV Video: interview by coast to coast
Kategori:Nærdødsoplevelser Kategori:Forfattere fra USA Kategori:Forskere fra USA