Doomwatch er en britisk science fiction-serie produceret af BBC, der blev sendt i fjernsynet på BBC1 mellem 1970 og 1972. Tv-serien foregik i samtiden (1970'erne) og handlede om et regeringsstyret videnskabsbureau ledet af doktor Spencer Quist (spillet af John Paul), ansvarlig for at undersøge og bekæmpe miljømæssige og teknologiske farer i samfundet. Serien blev fulgt op af en tv-film produceret af Tigon British Film Productions og udgivet i 1972. En senere opfølgende spillefilm inspireret af serien, blev sendt på Channel 5 i 1999.Tv-shows -1970s: Doomwatch, nostalgiacentral.comDoomwatch, justwatch.com

Baggrund Tv-serien blev skabt af Gerry Davis og Kit Pedler, der havde samarbejdet om manuskripter til Doctor Who, en serie hvor Davis i en periode i slutningen af 1960'erne havde været assisterende producer og Pedler den uofficielle videnskabelige rådgiver. Deres interesse for de farer ved videnskabsudviklingen, der kan ændre og true menneskeliv, udmøntede sig bl.a. i idéen om de kendte cyborg-skurke, de såkaldte cybermen, i Doctor Who-serien. En lignende interesse førte dem til at skabe Doomwatch, der udforskede nye og usædvanlige trusler mod menneskeheden, mange afledt af frygt for kommende videnskabelige opfindelser, iblandet en "det kunne ske for os"-vinkel.

Resume af seriens handling "Doomwatch" er kælenavnet for afdelingen, der overvåger alt videnskabeligt arbejde i samfundet. Under ledelse af den nobelprisvindende fysiker Dr. Spencer Quist, kæmper Doomwatch-holdet i tre sæsoner med at undersøge miljøets tilstand samt overvåge offentlig og privat forskning, i et forsøg på at forhindre forurening og andre katastrofer, der skyldes misbrug af nye videnskabelige opdagelser og teknologi. Katastroferne omfatter alt lige fra plastikædende bakterier til hyperintelligente rottearter, fra psykisk ødelæggende lydbølger til giftigt affald og genetiske mutationer, og uanset situationen og problemernes størrelse er Doomwatch-holdet altid under pres fra uvenlige regeringsoverordnede og åbent fjendtlige virksomheder med magtfuld indflydelse i samfundet. Holdets oprindelige besætning består af Quist (spillet af John Paul), tidligere efterretningsagent Dr. John Ridge (Simon Oates), den ivrige unge forsker Toby Wren (Robert Powell), tekniker/computerspecialist Colin Bradley (Joby Blanshard) og sekretær Pat Hunnisett (Wendy Hall).Doomwatch 1970-1972 tv-series, lovingtheclassics.com

Episoder slettet efter visning Som det var almindeligt i 1970'erne, slettede BBC Doomwatch-masterbåndene kort efter udsendelsen, idet public service-kanalen betragtede indholdet som mindre godt i forhold til fremtidig bevarelse. Selvom nogle episoder er blevet returneret fra Canada eller eksisterer som teleoptagelser, mangler flere afsnit stadig uden nogen sandsynlig chance for at de dukker op, selvom optagelserne er eftersøgt af BBC Archive Treasure Hunt. En kopi af en ikke-udsendt episode fra 3. sæson findes i arkiverne, én af kun tre fra denne sidste sæson af hele serien. 2. sæson er fuldendt takket være returneringen fra Canada, mens 1. sæson fortsat mangler fem afsnit.Doomwatch-2, archivetvmusings.blogKool tv-review -Doomwatch series 1-3.html, blogspot.com

Spin-off-film En Doomwatch-film blev (med tilladelse fra BBC) produceret af Tigon British Film Productions Ltd og sendt på tv i 1972. Drejebogen byggede på et manuskript af Clive Exton, baseret på en historie af Davis og Pedler. Tv-seriens hovedpersoner medvirkede (spillet af de oprindelige skuespillere), men hovedrollen blev givet til Ian Bannen og Judy Geeson som nye karakterer. Filmen havde desuden George Sanders med.Chiller theater month – Doomwatch 1972, bandsaboutmovies.com

Tilbagevenden I 1999 købte Channel 5 rettighederne til at genoplive Doomwatch-universet fra BBC, og den 7. december samme år viste tv-kanalen en 100-minutter lang spillefilm, Det sorte hul,Det sorte hul (Doomwatch: Winter Angel), www.dr.dk produceret af det uafhængige produktionsselskab Working Title Films. Tv-filmen var dog først og fremmest en fortsættelse af historien snarere end en genindspilning.

Kilder

Eksterne henvisninger

Kategori:Britiske tv-serier fra 1970'erne Kategori:Dramaserier fra Storbritannien Kategori:Gyserserier Kategori:Ikke-arkiverede tv-programmer Kategori:Science fiction-tv-serier fra Storbritannien Kategori:Tv-programmer fra BBC