Georg Pauli (født den 2. juli 1855 i Jönköping, død den 28. november 1935) var en svensk kunstmaler, forfatter og redaktør. Han var gift med kunstmaleren Hanna Pauli.

Pauli var søn af apoteker og fabrikant August Ferdinand Pauli og præstedatteren Maria Laurentia Augsta Ganger. Moderen døde ved en fødsel i 1858 og faderen giftede sig igen med Clara Matilda Hasselberg. Familien boede på Ö Storgatan 7.

Georg Pauli blev i 1871 indskrevet ved Konstakademin i Stockholm og fortsatte der indtil 1875. Han opholdte sig i Paris i årene 1875-1878 hvor han havde atelier og studerede ved Académie Julian. Senere fra 1879 til 1881 blev det også til ophold i Italien, herunder Rom, og i tiden 1882 til 1885 blev det igen til ophold i Frankrig. I november 1885 traf Georg Pauli Hanna Hirch i Paris, året efter forlovede de sig og i den 27. oktober 1887 giftede de sig. De fik tre børn: Torsten (født 1889), Göran (født 1891) og Ruth (født 1896).

Pauli etablerede avantgardetidsskriftet flamman der blev udgivet i årene 1917-1921 og som kom til at være forbilledet for det danske tidsskrift Klingen.

Museernes Samling for Danmark registrerer intet kunstværk i Danmark af Georg Pauli."georg+pauli" Søgning på Georg Pauli Men i forbindelse med Den Hirschsprungske Samlings udstilling Kunsten at være fri om Hanna Hirsch Pauli i 2026 vistes et par Georg Pauli-malerier: Hans portræt fra 1886, Hanna Hirch, med hans senere hustru i sort tøj og det senere noget større maleri Malerinden Hanna Pauli fra 1896 med hustruen i blå dragt og som ydermere blev benyttet til udstillingskatalogets forside. Udover disse to portrætter viste samlingen også kunstnerparrets fællesmaleri Särö fra 1896 og Hanna Hirsch Paulis portræt af Georgi Pauli fra 1886-1887.

Literatur thumb|Kunstnerparret Pauli tegnet af Carl Larsson.

Hovedsageligt om hans ægtefælle men med lidt omtale af Georg Pauli.

Referencer

Kategori:Malere fra Sverige Kategori:Personer fra Jönköping