Togkollisionen på Gribskovbanen var en jernbaneulykke, der skete om morgenen 23. april 2026 nord for Hillerød på Gribskovbanen, hvor to modkørende tog fra Lokaltog kolliderede frontalt mellem Slotspavillionen st. og Kagerup st.. Ulykken blev anmeldt kl. 06.29. I forbindelse med ulykken blev 18 ud af de i alt 38 personer i de to tog bragt på hospitalet, de fleste på Rigshospitalet. Der blev i alt sendt syv ambulancer, to akutbiler, to akutlægebiler, tre sygetransporter, en indsatsleder og en helikopter til ulykkesstedet.

Ulykken skete ved overkørsel 06 (km 3,1) over afkørslen "Helsingevej" på Isterødvejen.

Af en foreløbig undersøgelsesrapport fra Havarikommissionen fremgår bl.a. at det ene tog passerede et stopsignal og derved kørte ind på den enkeltsporede strækning mod Kagerup. Togene kørte ca. med hhv. 75 km/t og 60 km/t, da de kolliderede. Den ene lokomotivfører havde tastet et forkert tognummer ind i radiosystemet, så stationsbestyreren kunne ikke få fat i vedkommende, plus at en nødkaldsfunktion ikke blev anvendt.

19. juni 2026 kom det frem, at to personer var blevet sigtet i forbindelse med politiets efterforskning af ulykken. Den ene var ansat på driftscentralen i Hillerød. Alle medarbejderne på driftscentralen meldte sig syge 18. juni 2026, hvilket resulterede i, at alle selskabets togafgange i Nordsjælland blev aflyst frem til mandag 22. juni.

Referencer

Eksterne henvisninger

Nordsjælland 2026 Kategori:Begivenheder i 2026