Eskild Friehling (født 29. januar 1915, død 1988) var en dansk landsretssagfører og kreditforeningsdirektør.
Gennem mere end 20 år var han ordførende administrator for foreningen Borgervennen af 1788 og skrev for samme forening to bøger: Borgersind gennem 175 år (1963) og Borgersind i vor tid (1988). Han var desuden initiativtager til oprettelsen af Borgervennens Boligfond og Borgervennens Ejendomsfond og sørgede for, at samtlige børn i selskabet fik en ulykkesforsikring.
Fra 1976 afløste han Arne Fog Pedersen som formand for Grænseforeningen, han blev selv afløst af H.P. Clausen i 1984. Friehling blev ridder af Dannebrog i 1968 og af 1. grad i 1980.
Referencer
Kategori:Jurister fra Danmark Kategori:Advokater fra Danmark Kategori:Kreditforeningsdirektører fra Danmark Kategori:Foreningsformænd fra Danmark Kategori:Riddere af 1. grad af Dannebrog Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)