Jørgen Jacob Lønborg Friis (21.9.1852 i Nakskov - 1.10.1912 i Hjørring) var en dansk cand. pharm. og senere tandlæge. I en alder af 16 år blev han "discipel" på et apotek i Rudkøbing og blev Cand. Pharm. i 1877.
Hans forældre var: sognepræst Jacob Jørgen Frederik Friis (1815-79) og Hanne Signe Cecilie Seehusen (1832-1918). Lønborg Friis flyttede i 1868 med sin familie til Horne i Vendsyssel. Efter tiden ved et apotek i Rudkøbing flyttede han i 1880 til København for at uddanne sig til tandlæge. Det tog to år, og efter afsluttet eksamen giftede han sig på Frederiksberg med Christine Elise Petersen ligeledes fra Rudkøbing, og de flyttede sammen til Hjørring, hvor han nedsatte sig som byens første tandlæge. Med sig til byen bragte han den tandlægestol, som ses i hans rekonstruerede praksis i Vendsyssel Historiske Museum.
Da han i 1882 flyttede til Hjørring, var tandlægefaget endnu så nyt, at han selv måtte konstruere en del af sine instrumenter. Indtægterne var små i de første år – der var mange gamle råd for tandpine, og hjalp de ikke, havde man jo altid smeden eller barberen, der gjorde arbejdet gratis. Hos Lønborg Friis kostede en tandudtrækning hele 2 kr. Efterhånden opbyggede Lønborg Friis sig dog en forholdsvis god praksis. Han fik en nær kontakt med vendelboerne, og på den måde spredtes hans historiske interesse og dermed velviljen for museet langt ud over landsdelen.
Ved Lønborg Friis’ død i 1912 overtog sønnerne, Valdemar og Holger Friis, tandlægepraksissen i Jernbanegade.
Lønborg Friis er begravet på Hjørring Kirkegård.
Referencer
Kategori:Tandlæger fra Danmark Kategori:Arkæologer fra Danmark