Kongeriget Ceredigion var et af flere walisiske kongeriger, der opstod i post-romersk Britannien i midten af 400-tallet. Cardigan Bay mod vest og det omgivende kuperede terræn gjorde det vanskeligt for udenlandske angribere at erobre området. Dets territorium svarede omtrent til det nuværende grevskab Ceredigion.Lloyd, J. E.; A History of Wales; From the Norman Invasion to the Edwardian Conquest Navnet Ceredigion betyder direkte “Ceredigs folk”.Ceredigion, A Wealth of History Kongeriget ophørte med at eksistere som selvstændig enhed omkring år 872.
Historie Ifølge traditionen, som findes i værket af Nennius, en walisiske krønikeskriver fra 800-tallet, blev Ceredigion grundlagt af Ceredig, søn af Cunedda.Davies, John; A History of Wales Ifølge Nennius migrerede Cunedda med sine sønner og tilhængere fra Hen Ogledd (det sydlige Skotland) i 400-tallet.
I førromersk og muligvis romersk tid lå en del af det sydlige Ceredigion inden for området tilhørende Demetae og muligvis også en del af Ordovices’ territorium. I post-romersk tid er der imidlertid ingen beviser for, at Kongeriget Dyfed omfattede nogen del af Ceredigion. Det moderne Ceredigion svarer næsten nøjagtigt til det gamle kongerige Ceredigion. Navnet stammer fra adjektivet Cereticianus, som selv er afledt af egennavnet Cereticus (Cere-dig), kendt som søn af Cunedda.
Selv om det moderne Ceredigion svarer meget tæt til det gamle kongerige, synes det i 1200- og 1300-tallet, at visse steder i Carmarthenshire, beliggende i Vale of Cothi, i Cantref Mawr og langt syd for grevskabsgrænsen ved Teifi, undertiden blev omtalt som værende i Cardiganshire (Ceredigion). Adam of Usk’s Chronicon angiver, at cwmwd’en Caio (egentlig Cynwyl Caio) lå “in Comitatu di Cardikan.” I stiftelsesbrevet for Talley Abbey omtales Brechfa ligeledes som “Lanteilau Brechfa apud Keredigaun.” Disse udsagn kan være simple fejl, eller de kan afspejle det forhold, at kongerne af Ceredigion erobrede Cantref Mawr i 700-tallet.
Den samme kilde om walisisk topografi behandler også udsagnet i Vita Sancti Carannogi om, at floden Gwaun, der løber ud i havet ved Abergwaun (Fishguard), udgjorde kongerigets sydlige grænse, og viser, at i en ældre version af samme tekst fremstilles Teifi mere korrekt som den sydlige grænse. Udskiftningen af Gwaun med Teifi skyldes inddragelsen i 1291 af dekanaterne Cemaes og Emlyn i Ceredigion under Ærkediakoniet Cardigan.Archaeologia Cambrensis
Referencer
Litteratur
Owen's Pembrokeshire, vol. I, p. 199, Mr. Egerton Phillimore The Kingdom of Ceredigion A Victim of Medieval Propaganda
Kategori:Wales' historie Ceredigion