thumb|Imme R 100, Tyskland, 1948/1949. thumb|Motocross racercykler. thumb|2004 Harley-Davidson Heritage. En motorcykel – ofte forkortet mc – er et tohjulet køretøj drevet af en motor. Hjulene er på linje, og ved høj fart holdes balancen ved en gyro-effekt fra disse – ved lavere fart holdes balancen ved kontinuerlige korrektioner af styret på samme måde som på en cykel. Motorcyklisten sidder overskrævs på en sadel med hænderne på styrehåndtag og fødderne på fodhvilere, som er fastgjort til stellet.
Motorcykler inddeles normalt i hovedkategorierne terræncykler (off-road), sportscykler, touringcykler og gadecykler. En pocketbike er en lille motorcykel.
Desuden er der følgende variationsmuligheder: Fodhvilerne kan være erstattet af en plade. Der kan monteres sidevogn, hvorved motorcyklen bliver trehjulet. Der findes trehjulede gadecykler (to baghjul). Der findes tre-, fire- eller flerhjulede terræncykler med brede hjul. Tidlige modeller havde kun ét forhjul, men havde en tendens til at rulle rundt. En egentlig motorcykel har dog højst tre hjul.
Motorcykler afgrænses fra knallerter ved motorens slagvolumen; en knallert har under 50 cm³ slagvolumen, mens en motorcykel har større motor. Slagvolumen angives ofte i cc (cubic centimeters) og indgår hyppigt i modellens betegnelse (fx Suzuki GSXR 750).
Historie I 1879 opfandt Giuseppe Murnigotti en dampdrevet motorcykel med en vandret liggende cylinder.THEN AND NOW: EARLY MOTOR CYCLES thumb|left|Replika af Daimler-Maybach Reitwagen.
Inspirationen til de tidligste motorcykler, og måske den tidligste motorcykel, var designet og bygget af de tyske opfindere Gottlieb Daimler og Wilhelm Maybach i Cannstatt i Stuttgart i 1885. Det var verdens første petroleumsdrevne og – hvis der bortses fra et par støttehjul – en motoriseret cykel, selv om de kaldte opfindelsen Reitwagen ("ridevogn"). Deres hensigt var ikke at skabe en ny form for køretøj, men at bygge en vogn til motoren, som var fokus for deres anstrengelser.Medregnes dampdrevne tohjulede køretøjer som motorcykler, vil den første dog nok have været fra USA. En sådan maskine blev vist til udstillinger og i cirkus i det østlige USA i 1867, konstrueret af Sylvester Howard Roper fra Roxbury, Massachusetts. Der findes et eksemplar af en Roper-maskine dateret 1869. Den drives af en trækulsfyret tocylindret maskine, hvor stødstængerne er direkte forbundet til en krumtap på baghjulet. Denne maskine kom mange år forud for opfindelsen af sikre cykler (safety bicycles), så dens stel er også baseret på "ben-brækker"-cyklen (the "bone-crusher" bike).
I 1894 var Hildebrand & Wolfmüller som den første tilgængelig på markedet.
I motorcyklens tidlige historie var der mange producenter, idet cykelproducenter tilpassede deres design til den nye forbrændingsmotor. Efterhånden som motorerne blev kraftigere, og designet voksede væk fra cyklerne, faldt antallet af producenter.
I tiden op til 1. verdenskrig var Indian den største producent. Herefter indtog Harley-Davidson stillingen, indtil den i 1928 blev overtaget af DKW. Efter 2. verdenskrig, i 1951, blev BSA-gruppen verdens største producent af motorcykler, en stilling som holdt indtil 1955, hvor den blev overtaget af NSU. Fra 1970'erne og til dato har Honda haft den førende stilling. Fra 2. verdenskrig og frem til 1970'erne havde også britiske producenter en god markedsandel. Danmark var også producent af motorcykler indtil midt i 1960'erne, hvor Nilfisk endelig opgav produktionen af Nimbus-motorcyklen. Af de cirka 14.000 producerede, er omkring 4.000 Nimbusser fortsat kørende. Nimbus var i øvrigt den første serieproducerede motorcykel med teleskopaffjedret forgaffel. Af andre tidlige danske motorcykler kan nævnes Ellehammers motorcykel, Elleham.
I dag domineres branchen af de japanske producenter Honda, Kawasaki, Suzuki og Yamaha, mens Harley-Davidson stadig nyder stor popularitet i USA. De seneste år har vist en genblomstring af mange andre mærker som BMW, Triumph og Ducati. Nye mærker dukker også op, fx kinesiske Geely og østrigske KTM.
Kultur thumb|Medlemmer af Southern California Norton Owner's Club på tur Frem til 1960'erne var motorcykler primært et økonomisk tilgængeligt transportmiddel. Herefter førte velstands- og prisudviklingen til, at biler blev en mulighed for næsten alle. Motorcyklen blev herefter en reel valgmulighed.
Bander og modkulturer Både i for- og nutid forbindes motorcykler verden over med subkulturer. Nogle af disse subkulturer har været løst forbundne, eksempelvis i motorcykelbanderne og rockerne fra 1960'erne. De fleste motorcykelorganisationer har lovlydige og fredelige medlemmer. Under 1 % af alle motorcyklister er medlemmer af bander.
I offentligheden sætter bander – og tidligere læderjakker – et kraftigt præg på opfattelsen af motorcyklister. Det formodes at være forbundet med en generel tendens til at kategorisere, generalisere og danne mønstre.Det forhold, at man husker det, som bekræfter, hvad man i forvejen havde mistanke om. Se evt. availability error på den engelsksprogede wiki.
Ofte bruges udtrykket bikerkultur eller bikermiljø om den særlige livsstil, der er forbundet med at køre på motorcykel og være tilknyttet en motorcykelklub, ligesom motorcyklister, der dyrker denne livsstil, kaldes bikere. Ordet kommer fra engelsk biker og kendes på dansk i denne betydning fra 1989.. Besøgt 2. marts 2021.
Friheden og risikoelementet Motorcykler forbindes ofte med frihed. Selv den mindste motorcykel kommer lettere og hurtigere frem i trafikken end den gennemsnitlige bil og opfattes af mange som et friere og sjovere transportmiddel. Føreren er også tættere i kontakt til naturen og omgivelserne. Lugte, vind og vejr opleves direkte, hvilket er en væsentlig del af frihedsoplevelsen. Det at køre motorcyklen kræver også aktiv indsats, hvilket yderligere bidrager til oplevelsen af frihed. Et sidste bidrag til frihedsopfattelsen leverer Hollywood gennem sine film.
Det, at den almindelige opfattelse er, at det er farligt at køre motorcykel (hvilket det også i et vist omfang er), er for en del af motorcyklisternes vedkommende medvirkende til at forme deres identitet som motorcyklister og bidrage til oplevelsen af frihed.
Sammenhold og mærkeklaner Som andre minoritetskulturer har motorcyklister udviklet et sammenhold. Der findes mange steder deciderede mc-barer, og i Danmark hilser motorcyklister på hinanden, når de mødes i trafikken. Ved den årlige åbning og lukning af Bakken kører motorcyklister fra hele landet i kortege fra Nørrebro i København til Bakken.
En del motorcyklister samles i lokale klubber tilsluttet landsforbund, hvor der arrangeres ture og vedligeholdelseskurser. Andre samles i deciderede mærke- eller modelklubber. Især er der stærkt sammenknyttede grupper omkring BMW, Enfield, Honda, Suzuki, Yamaha, Ducati, Motoguzzi, Ural Dnepr, MZ og Harley-Davidson .
Danmark er et af de lande i Europa der har flest motorcykelklubber pr. indbygger. Mange klubber afholder træf, klubaftener og fællesture MC træfliste, hvor motorcyklister kan mødes omkring deres fælles interesse for motorcykler.
Teknik og opbygning
En typisk motorcykel består af et metalstel, hvor motoren, bagsvingeren og forgaflerne er fastgjort (med tilhørende hjul og affjedring). Dertil kommer al elektronikken, bremsesystemet, instrumenterne. Det hele pakkes ind i en mere eller mindre omfangsrig kåbe, typisk af plastic. Bemærk, at denne fremstilling præsenterer opbygningen af langt de fleste motorcykler. Der findes dog mange motorcykler, som er opbygget lidt anderledes. Særligt ved kåbe, forgaffel og bagsvinger har nogle fabrikanter været kreative.
Motoren I modsætning til en bil er motoren ofte meget synlig på en motorcykel. Dette bevirker blandt andet, at motorstøjen er tydeligere, fordi det er vanskeligt at afskærme motoren ordentligt. Motoren er en integreret enhed med kobling, gearkasse og forbrændingskammer og er ofte meget kompakt, fordi der ikke er så meget plads i stellet. Hele motorcyklen er designet i forhold til motoren, fordi motoren er den største og tungeste komponent. Denne er samtidig den afgørende forskel mellem de forskellige motorcykelmodeller – i modsætning til biler, kan man ikke vælge mellem forskellige motorstørrelser, når man kigger på en motorcykelmodel, eksempelvis har en Suzuki GSXR-750 en motor på 750 cm³ og fås ikke med andre motorer. En Suzuki GSXR-1300 er en helt anden maskine. Motorstørrelsen angives i kubikcentimeter (ccm eller bare "kubik" = milliliter) og indgår ofte i modellens navn. Eksempler herpå er Kawasaki ZZR 1400 (1.352 cm³ eller cirka 1,4 liter), Yamaha R6 (599 cm³) eller Ducati 848 (848 cm³). I forhold til deres størrelse er motorcykelmotorer meget kraftige enheder. Dette skyldes, at de ofte er tunet meget aggressivt fra fabrikken (mange motorer kan køre med over 10.000 omdrejninger i minuttet). De fleste motorcykelmotorer yder mellem 60 og 150 hestekræfter. Dette er tal, der er sammenlignelige med rigtig mange biler, til trods for af motorcykelmotorer er meget små.
Forgaffel og bagsvinger Forhjulets aksel er forbundet med forgaflerne, der igen er forbundet direkte til styret. Forgafler og styr er forbundet til motorcyklens stel via gaffelbroerne, der er forbundet til gaffelkronen (se hovedartikel). I forgaflerne er der integreret affjedring og støddæmpning. En uheldig egenskab ved motorcykler er, at affjedring og styretøj derfor er forbundet direkte med hinanden. Baghjulets aksel er forbundet til bagsvingeren, der er forbundet til stellet. Mellem stel og bagsvinger er der typisk en affjedringsenhed. Bagsvingeren er dermed hjulophænget for baghjulet.
Kåben Kåben er (typisk) en plasticenhed der bruges til at pakke motorcyklen ind så den fremstår som en enhed. Kåbens opgave er at gøre maskinen mere aerodynamisk og give den et karakteristisk udseende. Nogle maskiner har en meget lille, begrænset kåbe for at gøre motoren mere synlig og dermed få maskinen til at fremstå mere aggressiv. Racermaskiner har en meget omfattende kåbe der (komisk nok) giver dem et aggressivt udseende, men vigtigst gør dem mere aerodynamiske. Touringmaskiner har typisk den største kåbe, der har til formål at beskytte motorcyklisten mod vind og vejr. Vindskærmen (motorcyklens "forrude") hører også til kåben og består ofte af plexiglas.
Sikkerhed thumb|Motorcyklist iklædt beskyttelsesudstyr (dog uden motorcykelstøvler). Motorcykler har en forhøjet uheldsfrekvens i forhold til biler, både hvad angår personskader og dødsfald pr. køretøj. Tages kørte personkilometer i betragtning, bliver forholdet endnu mere markant. Forskellen kan forklares ved såvel en mere risikopræget kultur (se kulturafsnittet) blandt motorcyklister som motorcyklers mindre synlighed og ringere beskyttelse. Også bilisters mangel på køretekniske færdigheder og især manglende overholdelse af vigepligtsregler spiller en stor rolle, der vil kunne reduceres ved at gøre kørekurser obligatoriske for bilister.
Motorcyklisternes egne fejl tegner sig for 37 % af mc-uheldene. 50% af uheldene skyldes bilister. Ifølge studiet er alkohol som uheldsårsag underrepræsenteret hos motorcyklister, og tegner sig for under 5 %. Under 1 % af uheldene skyldes tekniske fejl på motorcyklerne. Vejens beskaffenhed og vedligeholdelse tegner sig for 3,6 %. Vejrligets indflydelse tilskrives cirka 7 % af uheldene.
Relativt flere uheld med både biler og motorcykler involveret tyder på, at bilister overser motorcykler. De to væsentligste forklaringer på dette er: