thumb|Farvekontureret kort dækkende ca. 600 km2 af det sydlige North Carolina, med ovale Carolina-huller i mange forskellige størrelser. thumb|Mere end et dusin huller ses på dette foto af det sydøstlige North Carolina. Flere er ryddet og drænet til landbrug. Carolina-huller (på amerikansk Carolina Bays) er elliptiske til cirkulære lavninger som findes i kystområderne langs USA's østkyst, i staterne New York, New Jersey, Delaware, Maryland, Virginia, North Carolina, South Carolina, Georgia og det nordlige Florida. I Maryland kaldes de Maryland bays, og på Delmarva-halvøen kaldes de og andre kystnære søer også Delmarva bays.Coleman, D. (2001) Delmarva Bays: Natural Enigmas. Maryland Department of Natural Resources , Annapolis. Maryland.
Carolina-bugterne varierer i størrelse fra én til flere tusinde hektar. Der findes omkring en halv million af dem på den atlantiske kystslette, mange med deres lange akse i nordvest-sydøstlig retning. Generelt har så den sydøstlige ende en højere rand bestående af hvidt sand.
De fleste Carolina-huller er opbygget af et par meter sand og/eller mudder, der ved en ukonformitet er adskilt fra et hårdere underlagt, der ikke viser tegn på deformation eller anden forstyrrelse. Sammensætningen og alderen af dette underlag varierer fra sted til sted.
Hullerne har meget varierende vegetation, baseret på fordybningens dybde, størrelse, hydrologi og underlag. Mange er sumpede; et par af de større er (eller var før dræning) søer; Lake Waccamaw er et udrænet eksempel. Nogle huller er overvejende åbent vand med store spredte damcypresser, mens andre består af tætte, buskagtige områder ( pocosins ) med vegetation, der vokser på flydende tørvemåtter. Hullerne viser høj artsdiversitet, og her findes sjældne og/eller truede arter. Arter, der trives i hullerne levesteder, omfatter fx fugle som skovstorke, hejrer og andre vandrende vandfugle, pattedyr som hjorte, sorte bjørne, vaskebjørne, stinkdyr og opossumer . Her er også guldsmede, grønne anoler og grønne løvfrøer.
Nyere undersøgelser fra US Geological Survey har fortolket Carolina-hullerne som gamle -termokarstsøer, der er blevet delvist fyldt op med vind- og ferskvandsaflejringer. Nutidige termokarstsøer er almindelige omkring Barrow i Alaska, hvor de lange akser af disse søer står på skrå i forhold til den fremherskende vindretning. Disse søer dannes ved optøning af frossen jord, med efterfølgende påvirkning af vind og bølger. Fortolkningen af Carolina-hullerne som gamle termokarstsøer antyder således, at frossen jord engang strakte sig lige så langt sydpå som disse huller findes. Denne fortolkning er i overensstemmelse med optisk stimulerede luminescensdateringer, hvilket tyder på, at Carolina-hullerne blev dannet, da klimaet var koldere, tørrere og mere blæsende.
Se også Dødishul Referencer
Kategori:Glacialmorfologi