Lars Krobæk (født 20. oktober 1948 i Aarhus, død 25. januar 2010) var en dansk jurist og administrerende direktør for Dansk Erhverv og organisationens forløber, Handelskammeret, fra 1994 til 2008.
Krobæk blev uddannet cand.jur. i 1973 og kom som nyuddannet til Grosserer-Societetet. Fra 1978 til 1979 var han ansat i Kjøbenhavns Handelsbank, men vendte herefter tilbage til Børsbygningen som afdelingschef og derefter vicedirektør i Handelskammeret ved Grosserer-Societetets fusion med Provinshandelskammeret i 1987. Han blev i 1994 administrerende direktør for Handelskammeret og stod i spidsen for stiftelsen af HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene i 2002 og af Dansk Erhverv i 2007.
Derudvoer var han medlem af bestyrelserne for Øresund Industri- og Handelskammer, Konkurrencerådet og Bella Center. Ved sin død var han formand for regeringens udbudsråd, sagkyndig dommer i Sø- og Handelsretten og medlem af Skatterådet.
Han døde efter kort tids sygdom.
Referencer
Kategori:Personer fra Aarhus Kategori:Jurister fra Danmark Kategori:Direktører fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)