"Natten er svanger" (også kendt som "serenade fra 'Der var engang'") er en dansk sang med tekst af Holger Drachmann og musik af P.E. Lange-Müller. Sangen stammer som "Midsommervisen" fra skuespillet Der var engang.
Tekst
Drachmanns tekst udkom i antologien Fjæld-Sange og Æventyr fra 1885. Digtet består er tre strofer, hver med otte verselinjer., side 66 Rimskemaet er aaBccDDB. Første strofe lyder: Natten er svanger med Vellugt fin, med Virak for Dig, med Røgelsen din, med Hyldest i hældende Skaaler: det vælder didop, hvor om Dagen Du gik, hver Længsel, Du kued, den blev til Musik, formælet med Natten et Liv den undfanger, som bæres til Daaben med funklende Spanger i Maanens fortryllede Straaler. "Virak" betyder her "hyldest". "Spanger" betyder spænder af metal. Drachmann er citeret i Ordbog over det Danske Sprog for "Om hendes Pande blinked gyldne Spange".Opslag i ODS
Anden strofe lyder Kvinde som lukker dit Hjærte til for Røgelsens Duft, for Tonernes Spil, for Fostret af favnende Drømme: der kommer en Dag, hvor din Tanke bli’r hed, hvor Øjet i Vildelse sænker sig ned; da kan du ej vælge, du har ingen Vilje, for Overmagt segner den smægtende Lilje, som Sivet for Hvirvlernes Strømme. I Otto Benzons skuespil Anna Bryde citerer figuren "Kaj" sidste halvdel af anden strofe syngende overfor "Anna".
Tredje strofe Hjærtet er lagt under Kærligheds Lov som Akset for Leen, for Øksen en Skov, som Natten for Solgudens Straaler: der stirrer imod os fra Døden et Blik, det kan kun besværges ved Livets Musik; hengiv under Tonen dit Offer med Glæde, din Elsker dig lønner i Højsalens Sæde med Vin af Lyksaligheds Skaaler! Eva Hess Thaysen står for en engelsk oversættelse.
Melodi En tenorstemme synger melodien, mens et firstemmigt mandskor akkompagnerer.Musik til Holger Drachmanns Æventyrkomedie: Der var engang komponeret af P.E. Lange-Müller Under arbejdet med tekst og melodi i 1884 foreslog Lange-Müller at lægge en optagt ind i begyndelse af første linje. Derfor synges der ekstra "Se", "O" og "Thi" i førstelinjerne i forhold til det oprindelige manuskript.
Lange-Müllers melodi låner fra Camille Saint-Saëns 2. sats af hans anden klaverkoncert.
Opførelse, indspilninger og film Der var engang blev opsat på Det Kongelige Teater i 1887. Berlingske Politiske og Avertissementstidende skrev om sangen:Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende (1833-1935), 24. januar 1887, 2. udgave
En del mandlige sangere indspillede sangen til 78'er. Man finder blandt andre udgaver af Vilhelm Herold, Lauritz Melchior og Aksel Schiøtz. Nyere indspilninger er af Tonny Landy, Michael Kristensen og Bo Holtens Musica Ficta. Kristensens version er med DR Symfoniorkestret dirigeret af Michael Schønwandt, mens Musica Fictas er a capella.
Sangen forekommer i flere film. Annelise Reenberg benyttede den i Bruden fra Dragstrup fra 1955. I John Prices Der var engang fra 1966 er det Willy Hartmann der synger støttet af Det Kongelige Kapel dirigeret af Poul Jørgensen.Natten er svanger (Serenade) I Det forsømte forår, Peter Schrøders film fra 1993, forekommer sangen i slutningen. Første strofe høres under slutscenen med Jesper Langberg, Stig Hoffmeyer og Hugo Øster Bendtsen. Her er musikken delvist diegetisk hvor en studenterfest nynner en frase. Anden strofe høres under rulleteksterne.
Både "Midsommervisen" og "Natten er svanger" blev store og blivende hits.
Referencer
Kategori:Sange fra Danmark Kategori:Musik i 1887