Portræt af Elisabeth Lederer (tysk: Bildnis Elisabeth Lederer) eller Portræt af Elisabeth Bachofen-Echt er et oliemaleri fra 1914-1916 af den østrigske kunstner Gustav Klimt. Portrættet, der er i naturlig størrelse, forestiller en ung Elisabeth Lederer, datter af de wienske kunstsamlere August og , som bestilte værket. Maleriet ejedes senere af den amerikanske samler og milliardær . Den 18. november 2025, efter Lauders død tidligere samme år, blev maleriet solgt hos Sotheby's i New York for 236,4 millioner amerikanske dollars, hvilket gør det til det dyreste moderne kunstværk solgt på auktion og det næstdyreste kunstværk nogensinde solgt på auktion.dr.dk hentet 22. november 2025
Motiv Elisabeth Lederer var datter af den jødiske industrimand og Serena Lederer, der var blandt Klimts mest fremtrædende mæcener. Elisabeth blev det andet medlem af Lederer-familien, der sad for Klimt, efter at han i 1899 havde portrætteret hendes mor, Serena. Klimt afbildede senere, i 1915, også hendes bedstemor, Charlotte Pulitzer. På tidspunktet for dette maleri var de den næstrigeste familie i Wien, kun overgået af Rothschild-familien. Elisabeth giftede sig med baron Wolfgang von Bachofen-Echt i 1921 og konverterede til protestantismen, men blev jødisk igen efter deres skilsmisse i 1934. Efter Anschluss i 1938 flygtede en stor del af hendes familie, og Lederers kunstsamling blev plyndret af nazisterne. For at undgå forfølgelse fik Elisabeth et dokument, der fastslog, at Klimt var hendes far, og blev hjulpet af en højtstående nazistisk embedsmand, der var en tidligere svoger. Dette tillod hende at blive i Wien indtil sin død af en alvorlig sygdom den 19. oktober 1944.
Beskrivelse I Portræt af Elisabeth Lederer skildrer Klimt den 20-årige Elisabeth i en flagrende, hvid kjole, ligesom han havde afbildet hendes mor i Portræt af Serena Lederer. For Elisabeth er det dog ikke en løs kjole, men en tætsiddende top og en nederdel med en styling, der minder om plusfours, som var tidens nyeste mode. Over dette bærer hun et hvidt chiffronsjal med blomstermønstre. Den portrætteredes øjne glider hen over beskueren, og hendes udtryk beskrives som roligt, men engageret, hvilket bidrager til portrættets æteriske kvalitet. Tæppet under Lederer kombinerer dristige lyserød-orange toner med sorte og hvide kanter, der minder om Josef Hoffmanns design til Wiener Werkstätte, mens dets uregelmæssige grønne og hvide cirkler minder om .
Portrættet tilhører en gruppe af Klimts sene værker, hvor indflydelsen fra østasiatisk kunst er særligt udtalt. Andre kompositioner fra denne periode inkluderer , Portræt af Mäda Primavesi, Portræt af Friederike Maria Beer, Kvinde med en vifte og det ufærdige Portræt af Ria Munk III. Baggrunden er noget uklar, muligvis fordi Klimt ikke kunne færdiggøre værket fuldt ud. Ifølge Emily Braun inkluderer baggrunden figurer afledt af kinesisk materiel kultur og , herunder lavtstående militærtyper, lærde figurer og kvindelige tjenere, gengivet i en fortællende rolle. Tobias G. Natter skriver, at de kinesiske figurer "ligner figurer fra en drøm ... denne stemning genspejles af det ornamentale felt, der rejser sig bag Elisabeths figur". Disse baggrundsfigurer, ligesom Klimts Portræt af Adele Bloch-Bauer II og Portræt af Friederike Maria Beer, er inspireret af dekorationen af orientalsk keramik.
Historie thumb|Serena Lederer med Portræt af Elisabeth Lederer i sin lejlighed i Wien, fotograferet ca. 1930. Portrættet af Elisabeth Lederer blev bestilt af Elisabeths forældre i 1914, da hun var en ung kvinde, men stadig boede hjemme. Klimt og Serena Lederer skændtes ofte om maleriet, og Klimt var aldrig helt tilfreds med det. Angiveligt tog Serena Lederer, overbevist om at portrættet var færdigt, selv maleriet fra Klimts atelier. I sidste ende modtog Lederer-parret maleriet i 1916 på trods af Klimts ønske om at blive ved med at revidere det. Maleriet forlod kun Lederer-samlingen én gang i 1917 for at blive udstillet på den østrigske kunstudstilling i Stockholm.
Efter nazisternes Anschluss blev maleriet i 1938/1939 konfiskeret i Wien. Det overlevede krigen uskadt, på trods af at det næsten blev ødelagt af brand. Maleriet blev i 1948 returneret til Erich Lederer, Elisabeths bror. Det forblev i hans besiddelse indtil 1983, hvor han, to år før sin død, solgte det til kunsthandleren .
Portrættet blev erhvervet i 1985 af Leonard Lauder. I årtier hang værket over Lauders spisebord i hans bolig i New York og blev kun kortvarigt udstillet på . Det forblev i Lauder-samlingen, en samling på 55 værker, der var vurderet til mere end 400 millioner amerikanske dollars, indtil det blev solgt på auktion i november 2025 efter Lauders død tidligere samme år.
Den 18. november 2025 blev portrættet det dyreste moderne kunstværk i historien, da det blev solgt for 236,4 millioner amerikanske dollars hos Sotheby's i New York og dermed slog Pablo Picassos (1955), der i 2015 blev solgt for 179,4 millioner amerikanske dollars. Det blev også det næstdyreste kunstværk nogensinde solgt på auktion, kun overgået af Leonardo da Vincis Salvator Mundi, som i 2017 blev solgt for 450,3 millioner amerikanske dollars. Auktionen åbnede på 130 millioner amerikanske dollars og varede i 20 minutter, før den blev vundet af en ukendt køber.
Referencer
Kategori:Malerier af Gustav Klimt Kategori:Malerier fra 1915