Jarl af York

Jarlen af York eller Ealdorman af York var herskeren over den sydlige halvdel af Northumbria i Angelsaksisk England. Titlerne ealdorman og jarl stammer begge fra oldengelsk. Ealdordømmet (grevskabet) synes at være blevet oprettet i 966 efter en periode, hvor regionen var under kontrol af Oswulf, der allerede var hersker af Bamburgh i det nordlige Northumbria, fra omkring 954, da nordisk styre i York ophørte. I fodnote 289 giver han følgende liste med datoer baseret på chartervidner: "Thored (vidner 979–ca. 989), Ælfhelm (993–1005), Uhtred (1009–1015), Erik (1018–1023), Siward (1033–1053×1055), Tostig (1059–1065) og Morcar (1065)."

Efter den normanniske erobring af England i 1066 blev Jarldømmet York genoprettet to gange. I 1385 blev titlen Hertug af York givet til Edmund af Langley, og den bruges stadig som et kongeligt hertugdømme, der ofte tildeles monarkens næstældste søn.

Ealdormen Oslac (966–975) Thored (974×979–ca. 994) Ælfhelm (ca. 994–1006) Uhtred (1006–1016), herskede over hele Northumbria Erik (1016–1023) Siward (1023×1033–1055), herskede over hele Northumbria efter 1041

Senere jarler William le Gros, der allerede var blevet betroet forsvaret af byen York, blev gjort til greve af kong Stefan i 1138. Han var kongens administrator af hele Yorkshire. I 1155 blev han tvunget til at afstå grevskabet til kong Henrik II.Paul Dalton (2004), [https://doi.org/10.1093/ref odnb/47237 "William le Gros, count of Aumale and earl of York (ca. 1110–1179), magnate"]. Oxford Dictionary of National Biography. Hentet 28. juni 2019. Otto af Braunschweig blev gjort til jarl af York af kong Richard Løvehjerte i 1190. Otto havde vanskeligt ved at bevise ægtheden af denne forlening overfor sine vasaller i Yorkshire. Han besøgte sandsynligvis kun Yorkshire én gang i 1191, selvom han fortsatte med at kræve indtægterne fra grevskabet efter at være blevet valgt til Konge af det Tysk-Romerske Rige i 1198.

Se også Jarl af Scarbrough

Referencer

Kategori:Jarler fra Storbritannien Kategori:Yorkshire