Det ukrainske mesterskab i ishockey 2020-21 var det 28. ukrainske mesterskab i ishockey for klubhold, og mesterskabet blev arrangeret af Ukraines Ishockeyforbund. Turneringen havde deltagelse af otte hold, der først spillede et grundspil, hvorfra de syv bedste hold gik videre til slutspillet om mesterskabet.
Mesterskabet blev vundet af Donbass Donetsk, der var blevet nr. 1 i grundspillet, og som i slutspilsfinalen besejrede grundspillets nr. 3, Sokil Kyiv, med 4-0 i kampe, og dermed vandt mesterskabet for ottende gang i alt men for første gang siden sæsonen 2018-19. Den fjerde og afgørende kamp i finaleserien blev spillet den 23. april 2021 i Kyiv, hvor udeholdet sikrede sig titlen med en sejr på 4-3 efter sudden death. Det mesterskabsafgørende mål blev scoret Donbass' Nikolaj Kazakovtsev, der knap 3½ minut inde i den forlængede spilletid sendte et håndledsskud i det lange hjørne bag Sokils målmand.
Sokil Kyiv, der tidligere havde vundet mesterskabet 12 gange i perioden 1992-2010 vendte tilbage til mesterskabet efter seks sæsoners fravær, og holdet endte på andenpladsen i mesterskabet for syvende gang.
Hold
Mesterskabet havde deltagelse af otte hold, hvilket var to flere end i den foregående sæson.
Hold Foregående sæson Bilyj Bars Bila TserkvaSemifinalistDnipro KhersonSemifinalistDonbass DonetskFinalistHK Kramatorsk (ny)Nyt holdHK Krementjuk (M)MesterHK Mariupol (ny)Nyt holdKryzjani Vovky KyivKvartfinalistSokil Kyiv (ny)Nyt hold(M) Forsvarende mester(ny) Nyt hold i mesterskabet
Donbass Donetsk spillede sine hjemmekampe i Druzjivka, ca. 90 km fra Donetsk, der lå inden for krigszonen, og derfor ikke kunne være vært for holdets kampe.
Grundspil
De otte hold spillede en seksdobbelt turnering alle-mod-alle, hvilket gav 42 kampe til hvert hold. De syv bedste hold gik videre til slutspillet, og vinderen kvalificerede sig direkte til semifinalerne.
Topscorere
Spiller KlubMålAssisterPoint Andrej SigarjovDonbass Donetsk372562 Andrej DenyskynHK Kramatorsk312657 Andrej BirjukovDonbass Donetsk104656 Sergej DorofejevTotalDnepr KharsonKryzjani Vovky Kyiv23121125196483117 Anton RubanSokil Kyiv242246
Slutspil
Slutspillet havde deltagelse af de bedste syv hold fra grundspillet. Vinderen af grundspillet trådte først ind i slutspillet i semifinalerne, mens de øvrige seks hold startede i kvartfinalerne.
Kvartfinaler
I kvartfinalerne spillede grundspillets nr. 2-7 om tre semifinalepladser. Opgørene blev spillet bedst af tre kampe.
Semifinaler
I semifinalerne spillede grundspillets to bedste hold og de to vindere af kvartfinalerne om to finalepladser. Opgørene blev spillet bedst af syv kampe.
Finale
I finalen spillede de to vindere af semifinalerne om mesterskabet. Opgøret blev spillet bedst af syv kampe.
Topscorere
Spiller KlubMålAssisterPoint Vitalij LjalkaDonbass Donetsk6612 Andrej SigarjovDonbass Donetsk4711 Dmitrij OrlovHK Krementjuk6410 Aleksandr KorobovHK Krementjuk459 Andrej SmirnovSokil Kyiv369
Kilder / eksterne henvisninger
Pointstreak - Українська хокейна ліга 2020/21 Pointstreak - Українська хокейна ліга 2020/21 Плей-офф HK Levy - СЕЗОН 2020/2021. Чемпіонат України. УХЛ Hockey Archives - Championnat d'Ukraine 2020/21 EliteProspects - Ukraine 2020-2021
Noter
2020-21 Kategori:Ishockey i 2020 Kategori:Ishockey i 2021