Angela Bundalovic (født 28. juli 1995)Angela Bundalovic. kino.dk, besøgt 15. februar 2025. er en dansk skuespiller. Hun fik sin debut som børneskuespiller i Voksne mennesker i 2005. Siden har hun blandt andet spillet Beatrice i Netflix-serien The Rain i 2018 og narkomanen Nadja i tv-serien Limboland i 2020 og hovedrollen Miu i Netflix-serien Copenhagen Cowboy. Hun fik en pris som bedste europæiske skuespiller ved filmfestivalen i Lecce for sin hovedrolle som Ida i København findes ikke i 2023. I 2025 har hun hovedrollen som den 19-årige stenalderkvinde Aathi i Fremmed - Det første opgør.

Karriere

Bundalovic er oprindelig uddannet på linjen for dans og koreografi på Den Danske Scenekunstskole.Den nye skuespilstjerne Angela Bundalovic: »Jeg har det altid med hjem – det fylder alt«. Interview på soundvenue.com 12. februar 2023.

Hun debuterede som dommerens datter i filmen Voksne mennesker fra 2005, som blev vist i Un Certain Regard-afdelingen på Cannes Film Festival i 2005. Hendes næste filmrolle var som den syv-årige pige Sidsel i kortfilmen Blodsøstre fra 2006. I 2018 spillede hun Beatrice i den første sæson af Netflix' første danskproducerede serie The Rain.

I 2020 spillede hun narkomanen Nadja i tv-serien Limboland, og i 2022 havde hun hovedrollen i Nicolas Winding Refns overnaturlige krimiserie Copenhagen Cowboy. Serien blev vist på Netflix i 2023.

I 2023 havde hun hovedrollen i Martin Skovbjerg Jensens film København findes ikke. For den præstation vandt hun prisen som bedste europæiske skuespiller ved den europæiske filmfestival i den italienske by Lecce.

I 2025 spiller hun hovedrollen i filmen Fremmed - Det første opgør'' som den 19-årige stenalderkvinde Aathi, der for 6.000 år siden kommer til det, der i dag er Danmark, med sin familie, for blot at opleve, at næsten hele familien bliver dræbt, hvorefter hun og hendes lillebror må overleve i den stamme, der dræbte deres familie.Fremmed – det første opgør. Kino.dk, besøgt 15. februar. Kommende dansk stjernespækket actionfilm foregår i … stenalderen. Artikel på soundvenue.com 8. maj 2023.

Roller i film og på tv

Film + ÅrTitelRolleBemærkning2005Voksne mennesker Dommerens datter2006 Blodsøstre Sidsel Kortfilm2023 København findes ikke Ida2025 Fremmed - Det første opgør Aathi

Fjernsyn + ÅrTitelRolleBemærkning2018 The Rain Beatrice 7 episoder2020 Limboland Nadja 8 episoder2022 Copenhagen Cowboy Miu-

Kilder

Eksterne henvisninger

Kategori:Filmskuespillere fra Danmark