Trumps ønske om at erhverve Grønland, også kaldet Grønlandskrisen, den diplomatiske krise mellem Danmark og USA i 2025–2026 og USA's hybridkrig mod Grønland, er den amerikanske præsident Donald Trumps udtalte ønske i sin anden præsidentperiode om, at USA skal kontrollere og eje Grønland. Efter at Trump i januar 2025 udtalte, at han ikke ville afvise at bruge militær eller økonomisk tvang for at få kontrol over Grønland, og truede Danmark med en handelskrig, udviklede sagen sig til en potentielt meget alvorlig sag for Grønland, Rigsfællesskabet og den danske regering. Sagen opfattes af forskere og kommentatorer som Danmarks største udenrigspolitiske krise i årtier.
Senere i 2025 blev krisen nedtonet, men USA kom indimellem med nye udtalelser eller initiativer i sagen. I januar 2026 blev krisen igen optrappet, da præsident Trump og andre insisterede på, at USA ønskede at "eje" Grønland.
Baggrund
USA's tidligere interesse i Grønland Siden 1800-tallet har USA overvejet og gjort flere forsøg på at købe øen Grønland fra Danmark, som det gjorde med Dansk Vestindien i 1917. Interne diskussioner i den amerikanske regering om at erhverve Grønland fandt således sted i 1867, 1910, 1946 og 1955, og erhvervelse er blevet anbefalet af de amerikanske udenrigsministre William H. Seward og James F. Byrnes og privat af vicepræsident Nelson Rockefeller. Efter 2. verdenskrig tilbød USA i al hemmelighed at købe Grønland.
Grønlands situation Grønland har siden 2009 været en selvstyrende del af Kongeriget Danmark. Landet har eget parlament (Inatsisartut) og regering (Naalakkersuisut) og styrer en række anliggender selv, mens forhold som udenrigspolitik, forsvar og møntsystem varetages af Rigsfællesskabet og dermed Folketinget og den danske regering i samarbejde med Grønland.Grønland. stm.dk, besøgt 28. januar 2025. Danmark udbetaler løbende økonomisk støtte til Grønland på ca. 6 mia. kr. årligt, primært i form af bloktilskuddene til landet. Der er et udtalt ønske blandt grønlandske politikere og befolkningen om, at landet gerne vil være en selvstændig stat på et tidspunkt. I sin nytårstale 1. januar 2025 talte den grønlandske landsstyreformand Múte B. Egede meget om grønlandsk selvstændighed, og efterfølgende sagde han, at han troede, at der ville komme en grønlandsk folkeafstemning om spørgsmålet i den valgperiode, som ville starte senere i 2025.Analytiker om grønlandsk nytårstale: Løsrivelse rykker tættere på. Artikel på bt.dk 2. januar 2025. En selvstændig grønlandsk stat ser dog indtil videre ud fra økonomiske vurderinger ikke ud til at kunne virkeliggøres uden en væsentlig nedgang i befolkningens materielle levestandard. Det skyldes afhængigheden af bloktilskuddene fra Danmark, og at landets erhvervsliv ikke er tilstrækkelig veludviklet til at kunne udgøre et tilsvarende selvstændigt skattegrundlag.Så afhængig er Grønland af danske penge. Artikel på borsen.dk 9. januar 2025.
Trumps udtalelser 2019
Donald Trump gav allerede under sin første præsidentperiode i august 2019, udtryk for, at han ønskede at købe Grønland af Danmark. Statsminister Mette Frederiksen afviste klart forslaget med en besked om, at Grønland ikke var dansk, men grønlandsk, og ikke til salg. Afvisningen fik Trump til at aflyse et planlagt statsbesøg i Danmark i den følgende måned, men fik i første omgang ikke flere følger.Trump aflyser dansk statsbesøg. Nyhed på dr.dk 21. august 2019.Trump efter samtale med Mette Frederiksen: 'En vidunderlig kvinde'. Nyhed på dr.dk 24. august 2019.
Forløb thumb| Voice of America -dækning af Donald Trumps ønske om at erhverve Grønland i begyndelsen af hans andet præsidentskab i januar 2025.|245x245px
En uge før genvalget af Donald Trump som den 47. præsident sagde Nick Solheim fra American Moment, en gruppe, der forberedte sig på overgangen til et nyt styre, at det af Trump tidligere fremsatte forslag om at købe Grønland havde været seriøst. Solheim citerede angiveligt Homestead Act, der antydede, at regeringen ville tilskynde til amerikansk bosættelse af øen.
Kort efter valget i november 2024 offentliggjorde en af Trumps støtter, Mike Collins, et billede af Grønland omtalt sammen med udtrykket "Project 2029", hvilket antydede, at Trump ville afgive endnu et bud på at købe Grønland under hans præsidentperiode. "Buying Greenland" optrådte efter sigende på en liste over udenrigspolitiske mål, som den kommende administration udarbejdede efter valget, og overgangsteamet begyndte den måned efter sigende at diskutere forretningsmuligheder i Grønland med private erhvervsdrivende, herunder mineindustrien. thumb|Forsvarsminister Troels Lund Poulsen i december 2025|368x368px 22. december skrev Trump på sit sociale medie Truth Social, at USA's "ejerskab og kontrol over Grønland er en absolut nødvendighed", med henvisning til "national sikkerhed" og "frihed i hele verden". Som reaktion på den kommende Trump-regerings udtalelser skrev den grønlandske premierminister Múte Egede: "Grønland er vores. Vi er ikke til salg og vil aldrig være til salg. Vi må ikke miste vores lange kamp for frihed". Statsminister Mette Frederiksen gentog sine kommentarer fra 2019, da Trump fremsatte sit første forslag om at købe Grønland. Den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen bebudede efter Trumps kommentarer, at Danmark vil øge sine udgifter til forsvar af Grønland med et "tocifret milliardbeløb".
Den kommende Trump-administration fortsatte med offentligt at diskutere overtagelsen af Grønland i januar 2025, mens danske og grønlandske myndigheder igen insisterede på, at øen ikke var til salg.
Den 7. januar 2025 besøgte Trumps søn Donald Trump Jr. Grønlands hovedstad Nuuk i ca. fire timer på et meget medieomtalt besøg.Trump Junior så på statuer på et få timer langt ’turistbesøg’ i Nuuk. Artikel på politiken.dk 7. januar 2025.
Trump Junior ankom forud for sin fars pressekonference i Florida, hvor den kommende præsident Trump meddelte, at han ville indføre "meget høje" toldsatser mod Danmark, hvis landet modsætter sig at gøre Grønland til et amerikansk territorium, stillede spørgsmålstegn ved den juridiske status for dansk suverænitet i Grønland og afviste at udelukke at bruge økonomisk eller militær magt mod Danmark, hvis landet nægter, med henvisning til nationale og økonomiske sikkerhedsmæssige årsager. Truslen om told kan ifølge eksperter sandsynligvis medføre en handelskrig mellem hele EU og USA.Gør Trump alvor af toldtruslen mod Danmark, vil det ramme hele Europa og amerikanerne selv. Artikel på information.dk 7. januar 2025.
Egede manede til ro blandt grønlænderne: "Udmeldingerne i går er naturligvis bekymrende. Det er dog nødvendigt, at vi som nation ikke handler forhastet". Der spekuleredes i, at Trump kunne bruge den internationale nødhjælpslov om økonomiske magter fra 1977 til at hæve tolden på danske varer, såsom Novo Nordisks lægemiddel Ozempic. En undersøgelse fra 2024 anslog, at Danmarks BNP vil falde med 3%, hvis USA indfører 10% told.
Mette Frederiksens prioritet var at bevare et godt forhold til amerikanerne, som ikke mindst når det kommer til forsvars- og sikkerhedspolitik har spillet en central rolle på Grønland gennem 80 år, og fordi USA er Danmarks største handelspartner. Hun bad om en samtale med Trump for at diskutere Grønlandsspørgsmålet.
15. januar havde Mette Frederiksen en 45 minutter telefonsamtale med Trump, som hun bagefter kaldte "ligefrem og alvorsfuld". Ifølge flere europæiske politikere og embedsmænd gik samtalen meget dårligt set fra Danmarks synspunkt, da Trump havde været aggressiv og konfrontatorisk, efter at Frederiksen havde gentaget, at Grønland ikke var til salg. Det danske statsministerium afviste dog denne udlægning af samtalen.Medie: Telefonsamtalen mellem Mette Frederiksen og Donald Trump var »forfærdelig«. Artikel på jyllands-posten.dk 24. januar 2025.
16. januar var topcheferne for en række store danske virksomheder Novo Nordisk, Vestas Wind Systems og Carlsberg samlet til krisemøde i Statsministeriet for at drøfte situationen.
Trump gentog flere gange i den følgende tid sit ønske om kontrol med Grønland. 21. januar, dagen efter hans indsættelse som USA's præsident, sagde han, at USA havde brug for Grønland på grund af international sikkerhed, og at han var sikker på, at "Danmark nok skal indordne sig".Så er freden forbi. I nat talte Trump om Grønland igen – men det lød anderledes end før. Artikel på berlingske.dk 21. januar 2025. Fire dage senere sagde han til journalister om bord på sit fly Air Force One, at han troede på, at USA ville få kontrol over Grønland.Trump says he believes US will 'get Greenland'. Nyhed på bbc.com 26. januar 2025.OVERBLIK: Udpegning af ambassadør genstartede Grønland-interesse. Ritzautelegram på berlingske.dk 21. januar 2025.
Udtalelser fra Trump og amerikanske embedsmænd foranledigede, hvad Copenhagen Post beskrev som "udbredt bekymring" i Danmark, og situationen begyndte at blive omtalt som "Grønlandskrisen".Fra skurk til patriot, grønlandskrisen fortsætter og politiske pengemænd. Opslag på dr.dk 22. januar 2025.Ole Wæver: Grønlands-krisen er så alvorlig, at enhver må tænke over sit nationale ansvar. Artikel på information.dk 27. januar 2025.Tre ting i Trumps tale bekymrer regeringen. Nu starter næste kapitel i Grønlandskrisen. Artikel på jyllands-posten.dk 21. januar 2025. Mette Frederiksen mødtes med oppositionens partiledere den 9. januar for at diskutere krisen. Den konservative Rasmus Jarlov kritiserede hendes holdning om, at "Grønland tilhører grønlænderne" og havde kontrol over dets fremtid, og sagde, at Frederiksen mere eftertrykkeligt burde have slået fast, at Danmark var imod USA's annektering af Grønland. Mens alle partier til venstre i Folketinget støtter grønlandsk selvstændighed, er højrefløjen splittet. Dansk Folkepartis leder Morten Messerschmidt fordømte "grønlandske fantaster" og sagde, at grønlænderne ville foretrække Danmarks sociale programmer frem for USA's: "Grønland vil aldrig opnå selvstændighed. Det kan vi lige så godt sige. Grønland vil aldrig, aldrig få selvstændighed", sagde han og tilføjede, at Trump bliver nødt til at forhandle med Danmark, ikke med Grønland.
Enhedslisten meldte ud, at Danmark burde suspendere en aftale fra 2023, der tillader amerikanske tropper på dansk jord. Det afviste Socialdemokratiet, som udtalte, at USA er afgørende for NATO og dansk sikkerhed. Tidligere ambassadør Friis Arne Petersen beskrev den 17. januar situationen som "historisk uhørt", mens politisk kommentator Noa Redington sammenlignede det internationale pres på Danmark med det, landet var udsat for under Muhammedkrisen i 2005.
Trump-tilbuddet gav Grønland mulighed for at spille USA og Danmark ud mod hinanden. Jacob Kaarsbo, tidligere ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste, sagde: "Trump udnytter absolut Grønlands skub for selvstændighed. Jeg kan sagtens se et scenarie, hvor Grønland flytter fra Danmark efter det kommende valg". Peter Viggo Jakobsen fra Syddansk Universitet sagde, at hvis Trump tilbød flere penge end det nuværende danske tilskud "kan jeg sagtens forestille mig, at et flertal af befolkningen vil erklære sig selvstændig". Den grønlandske minister Naaja Nathanielsen sagde, at hendes regering i årevis havde søgt mere samarbejde med USA eller EU, og at hun sjældent talte til danske medier om Grønlands naturressourcer, spiralsagen eller adskillelse af grønlandske børn og forældre i Danmark. Grønland ville bruge den store danske og verdensomspændende opmærksomhed fra Trumps interesse til at løse konflikten med Danmark om skandalerne, sagde hun. Idet Nathanielsen gentog, at "Vi er ikke danskere eller amerikanere", bad hun om flere amerikanske minedrifts- og infrastrukturinvesteringer i et indlæg i Washington Post, hvori hun oplyste, at canadiske og britiske virksomheder havde de fleste licenser.
Største udenrigspolitiske krise i mange år