Marcello Romeo Lippi (født 12. april 1948)https://www.transfermarkt.com/marcello-lippi/profil/trainer/525 er en tidligere italiensk fodboldspiller og -træner, der senest var manager for Kinas fodboldlandshold. Han har også i to perioder stået i spidsen for Italiens fodboldlandshold, som han vandt VM 2006 med.https://biografieonline.it/biografia-marcello-lippi
Lippi betragtes som en af de største og mest succesrige managere i fodboldhistorien. I 2007 inkluderede The Times ham på sin liste over de 50 bedste managere gennem tidene.
Karriere I løbet af sin spillerkarriere, som begyndte i 1969, spillede Lippi for Savona FBC, U.C. Sampdoria og US Pistoiese 1921.http://www.espnfc.com/italy/story/1511185/greatest-managersno-15-marcello-lippi Han blev træner i 1982 for Sampdorias ungdomshold, og efter forskellige jobs i lavere divisioner blev han i 1989 cheftræner for AC Cesena. Lippi var derefter træner for Lucchese 1905, Atalanta B.C. og S.S.C. Napoli.https://www.footballdatabase.eu/en/player/details/2347-marcello-lippi
I 1994 blev han træner for Juventus og førte dem blandt andet til fem ligamesterskaber. Succesen førte også til en sejr ved Champions League i 1996 over AFC Ajax.https://int.soccerway.com/coaches/marcello-lippi/130167/ Derefter førte han holdet til samme finale de næste to sæsoner, men holdet tabte begge finaler til henholdsvis Borussia Dortmund og Real Madrid. I 1998-99 sæsonen blev Lippi til sidst erstattet af Carlo Ancelotti, da resultaterne udeblev. Herefter blev han manager for Inter Milan uden alverdens resultater. Lippi vendte tilbage til Juventus forud for 2002/03-sæsonen og førte klubben til endnu et ligamesterskab og endnu en Champions League-finale, hvor de tabte til AC Milan i 2003.https://www.uefa.com/uefachampionsleague/history/video/0232-0e679835ac6a-e73514287ffa-1000--2003-final-milan-vs-juventus-the-full-shoot-out/
Lippi blev udnævnt som manager for Italiens fodboldlandshold i juli 2004 som erstatning for Giovanni Trapattoni. Under Lippi's ledelse vandt Italien guld ved VM 2006 i Tyskland, der var landets fjerde titel siden 1982.https://www.dr.dk/sporten/lippi-mit-livs-stoerste-oejeblik Få dage efter VM-sejren i Berlin meddelte Lippi sin afgang.https://sport.tv2.dk/fodbold/2006-07-12-marcello-lippi-stopper-i-italien Efter Italiens skuffende EM-exit i 2008 vendte Lippi tilbage som erstatning for den nye manager Roberto Donadoni.https://www.bt.dk/fodbold/italien-gaar-tilbage-til-lippi Han kvalificerede holdet til VM 2010 i Sydafrika, men i kølvandet på et tidligt exit ved gruppespillet trak Lippi sig og blev erstattet af Cesare Prandelli.http://news.bbc.co.uk/sport2/hi/football/world_cup_2010/8695718.stm
I maj 2012 annoncerede den kinesiske klub Guangzhou F.C., at de havde underskrevet en kontrakt med Marcello Lippi.https://www.tipsbladet.dk/nyhed/generelle/endelig-marcello-lippi-ny-traener-i-kina I 2016 overtog Lippi opgaven som manager for Kinas fodboldlandsholdhttps://www.berlingske.dk/sport/marcello-lippi-skal-vaere-landstraener-i-kina, en stilling han havde indtil 2019.https://jyllands-posten.dk/sport/fodbold/ECE11758483/landstraener-lippi-stopper-i-kina-efter-dyrt-vmnederlag/ Året efter i oktober 2020 meddelte Lippi, at han ville gå på pension som fodboldtræner.https://bold.dk/fodbold/nyheder/72-aarige-marcello-lippi-siger-endegyldigt-stop
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Italien Kategori:Fodboldtrænere fra Italien Kategori:Trænere for Italiens fodboldlandshold Kategori:Trænere for Kinas fodboldlandshold