Divisionen 2025-26 var turneringen om mesterskabet for mandlige klubhold på niveau 2 i dansk ishockey i sæsonen 2025-26. Turneringen havde deltagelse af 12 hold i en landsdækkende division, der først spillede et grundspil med 33 spillerunder, efterfulgt af et slutspil for grundspillets otte bedste hold. Holdene spillede udelukkende om mesterskabet på andet niveau i ligasystemet, og der var ingen automatisk oprykning til Metal Ligaen.
Mesterskabet blev vundet af grundspilsvinderne, Esbjerg IK, som i slutspilsfinalen besejrede grundspillets nr. 4, Odense IK, med 3-2 i kampe. Den afgørende kamp blev spillet den 10. april 2026 i Esbjerg, hvor hjemmeholdet sikrede sig titlen med en sejr på 6-3 i en kamp, hvor tre af holdets mål blev scoret af Edvards Bergmanis.Hockeymagasinet - Divisionen finaler: Esbjerg – Odense i tal (10. april 2026)Hockeymagasinet - Divisionen: EIK har vundet guld (10. april 2026) Esbjerg IK havde inden da senest vundet divisionstitlen i sæsonen 2023-24.
Hold
Ligaen havde deltagelse af de samme 12 hold som den foregående sæson: reserveholdene for alle ni hold i Metal Ligaen og førsteholdet fra tre andre klubber.
HoldByArenaKapacitetEsbjerg IKEsbjergGranly Hockey Arena4.378Frederikshavn IKFrederikshavnNordjyske Bank Arena4.000IC Gentofte StarsGentofteGentofte Skøjtehal1.160Gladsaxe BearsGladsaxeGladsaxe Skøjtehal2.000Herlev IKHerlevMartinsen Arena1.740Herning IKHerningKvik Hockey Arena3.000Hvidovre IKHvidovreHassenkamm Stilladser Ishockey Arena2.000Odense IKOdenseSpar Nord Arena3.280Rungsted IKHørsholmConcordium Arena1.350Rødovre SIKRødovreHolger Danske Arena3.600Vojens IKVojensSydjysk Sparekasse Arena5.000Aalborg IKAalborgSparekassen Danmark Isarena6.000
Grundspil
Grundspillet blev spillet i perioden 3. september 2025 - 5. marts 2026, og alle hold spillede 33 kampe.
Format
Alle hold spillede tre indbyrdes opgør fordelt på 2 hjemme- og 1 udekamp eller 1 hjemme- og 2 udekampe.
Der blev uddelt point efter IIHF's trepointsystem: Sejr i ordinær spilletid gav 3 point. Sejr i forlænget spilletid eller straffeslagskonkurrence gav 2 point. Nederlag i forlænget spilletid eller straffeslagskonkurrence gav 1 point. Nederlag i ordinær spilletid gav 0 point.
Stilling
Kampprogram
Slutspil
Slutspillet havde deltagelse af de otte bedste hold fra grundspillet. De otte hold blev seedet i henhold til deres grundspilsplacering, og i hver runde spillede det højest seedede hold mod det lavest seedede hold, det næsthøjest seedede hold mod det næstlavest seedede hold, osv. I kvartfinalerne og semifinalerne blev serierne spillet bedst af tre kampe, mens finalen spilledes bedst af fem kampe.
Overtidsformatet for slutspilskampene var det samme som i grundspillet. Uafgjorte kampe blev forlænget med op til 5 minutters sudden death med tre markspillere på hvert hold. Hvis dette ikke frembragte en afgørelse, blev kampene afgjort i straffeslagskonkurrence.
Kvartfinaler
Semifinaler
Semfinalerne havde deltagelse af de fire vindere af kvartfinalerne, Esbjerg IK (1), IC Gentofte Stars (3), Odense IK (4) og Aalborg IK (7), og de to opgør spilledes bedst af tre kampe.
Finale
Finalen var et opgør mellem de to vindere af semifinalerne, Esbjerg IK (1) og Odense IK (4), og blev spillet bedst af fem kampe.
Se også Superisligaen 2025-26
Kilder / eksterne henvisninger DIU - Divisionen 2025-26 DIU - Divisionen, kvartfinaler 2025-26 DIU - Divisionen, semifinaler 2025-26 DIU - Divisionen, finaler 2025-26 Elite Prospects - 1. Division (Denmark2) 2025-26 Noter
2025-26 Kategori:Ishockey i 2025 Kategori:Ishockey i 2026