thumb|400x400px| Fremhævede lande har lokale organisationer tilknyttet ICW. Det Internationale Kvinderåd (ICW) er en kvindeorganisation, der arbejder på tværs af landegrænser for den fælles sag for at fremme menneskerettigheder for kvinder. Fra 25. marts til 1. april 1888 mødtes ledende kvindesagsforkæmpere i Washington D.C. Der deltog 49 delegerede, der repræsenterede 53 kvindeorganisationer fra 9 lande: Canada, USA, Irland, Indien, Storbritannien, Finland, Danmark, Frankrig og Norge. Kvinder fra professionelle organisationer, fagforeninger, kunstgrupper og velgørende foreninger deltager. Nationale kvinderåd er tilknyttet ICW og gør sig således hørt på internationalt plan. Heriblandt Dansk Kvinderåd som blev oprettet i 1899. ICW har rådgivende status ved FN.
Stiftelse I 1882 rejste den amerikanske suffragette Elizabeth Cady Stanton til England for at besøge sin datter. Susan B. Anthony sluttede sig til hende i 1883 og her diskuterede de ideen om en international kvindeorganisation med kvindesagsforkæmpere i flere lande. Det amerikanske , ledet af Anthony og Stanton, organiserede det stiftende møde for ICW, i Washington D.C., den 25. marts 1888. Mødet var en del af fejring af 40-årsdagen for den første Seneca Falls Convention i delstaten New York. Ved mødet deltog 49 delegerede, hovedsageligt fra Nordamerika og England. National Woman Suffrage Association (1888). Report of the International Council of Women: Assembled by the National Woman Suffrage Association, Washington, D. C., U. S. of America, March 25 to April 1, 1888, https://archive.org/details/ofinternatreport00interich/page/n7/mode/2up
Der blev til mødet nedsat et nationalt (amerikansk) råd, ledet af og et internationalt råd, ledet af (Amerika). (England) var først blevet foreslået som præsident, men afslog og blev vicepræsident i stedet. Derudover blev Kirstine Frederiksen (forperson for Dansk Kvindesamfund fra 1887) og (Amerika), sekretærer, og (Frankrig) blev kasserer.Kvindekongressen i Washington, Kvinden og Samfundet, nummer 5, 4. årgang, 1888, https://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=3901
Tyvende århundrede I 1904 blev der ved dannet en separat organisation for at imødekomme de nationale valgretsforeninger: International Woman Suffrage Alliance.Liddington, Jill (1989). The Road to Greenham Common: Feminism and Anti-militarism in Britain Since 1820. Syracuse University Press. . Kongressen i 1909 blev afholdt i Toronto, CanadaAgenda for the quinquennial sessions of the International Council of Women, to be held at Toronto, Canada, June, 1909. Aberdeen, Scotland: Rosemount Press. 1909. . og konferencen i 1914 fandt sted i Rom.Gordon, red. (1914). International Council of Women: Report on the Quinquennial Meetings, Rome 1914. Karlsruhe, Baden-Württemberg: G. Braunsche Hofbuchdruckerei und Verlag. Den 6. kongres blev afholdt i 1920 i Kristiania, Norge,Gordon, red. (1920). International Council of Women: Report on the Quinquennial Meetings, Kristiania 1920. Aberdeen, Scotland: Rosemount Press. efterfulgt i 1925 af Washington DC Congress,"Image 3 of Mary Church Terrell Papers: Subject File, 1884-1962; International Council of Women, 6th Quinquennial Convention, Washington, D.C., 1925" og derefter i 1930 blev konferencen afholdt i Wien.Gordon, red. (1930). Report on the Quinquennial Meeting, Vienna 1930. Keighley, West Yorkshire, England: Wadsworth and Company. Den næste konference var en fælles afholdt kongres af ICW og , afholdt i Kolkata i 1936. Under Anden Verdenskrig blev kongresser suspenderet. "International Council of Women records, 1888-1981". asteria.fivecolleges.edu. Northampton, Massachusetts: Sophia Smith Collection. 1972
I 1925 indkaldte ICW deres første koalition, for at lobbye for udnævnelsen af kvinder til Folkeforbundet. I 1931 indkaldte Folkeforbundet til en rådgivende kvindekomité for nationalitet for at tage fat på spørgsmålet om kvinders rettigheder (og nationalitet), når de giftede sig med en mand fra et andet land.See Dorothy P. Page, "'A Married Woman, or a Minor, Lunatic or Idiot': The Struggle of British Women against Disability in Nationality, 1914–1933," doctoral dissertation, University of Otago, Dunedin, New Zealand, 1984. ICWs vedtægter blev revideret i 1936.The ICW Papers are housed at Smith College in the Sophia Smith Collection. ICW arbejdede med Folkeforbundet i 1920'erne og FN efter Anden Verdenskrig.
Anden Verdenskrig forårsagede stor uro i rådets arbejde. Nogle nationale råd indstillede deres arbejde helt og andre blev forstyrret i arbejdet. I 1946 mødtes ICW i Philadelphia for at omfokuserer sin indsats. Konferencen udsendte en erklæring, der fordømte krig og alle forbrydelser mod menneskeheden, samt krævede en mere aktiv rolle for kvinder på den nationale og internationale arena. "International Council of Women records, 1888-1981". asteria.fivecolleges.edu. Northampton, Massachusetts: Sophia Smith Collection. 1972
Nuværende status Siden 1947 har ICW haft en rådgivende status for FNs Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC), den højeste akkreditering, en NGO kan opnå ved FN. I øjeblikket består ICW af 70 lande og har hovedkvarter i Paris. Internationale møder afholdes hvert tredje år. Presidenter af ICWPeriodeNationalitetusikker1888–1893 -Ishbel Hamilton-Gordon1893–1899ScotlandMay Wright Sewall1899–1904United StatesIshbel Maria Hamilton-Gordon1904–1920ScotlandPauline Chaponnière-Chaix1920–1922SwitzerlandIshbel Maria Hamilton-Gordon1922–1936ScotlandMarthe Boël1936–1947BelgiumRenée Girod(interim) 1940–1945SwitzerlandJeanne Eder-Schwyzer1947–1957SwitzerlandMarie-Hélène Lefaucheux1957–1963FranceMary McGeachy1963–1973CanadaMehrangiz Dowlatshahi1973–1976IranNgarmchit Purachatra1976–1979ThailandMiriam Dell1979–1986New ZealandHong Sook-ja1986–1988South KoreaLily Boeykens1988–1994BelgiumKuraisin Sumhadi1994–1997IndonesiaPnina Herzog1997–2003IsraelAnamah Tan2003–2009SingaporeCosima Schenk2009–2015SwitzerlandKim Jungsook2015–2022South KoreaMartine Marandel2022–France
Internationale møder 1888: Washington, DC (første møde)
1894: Berlin
1899: London
1904: Berlin
1909: Toronto
1914: Rom
1920: Kristiania
1925: Washington, DC
1930: Wien
1933: Chicago
1936: Kolkata
1946: Philadelphia
2006: Kiev
2009: Johannesburg
2015: Seoul
2015: Izmir
2018:
2022: Avignon
Referencer
Kategori:Kvindebevægelsen Kategori:Internationale kvindeorganisationer