Nero Claudius Drusus Germanicus (38–9 f.Kr.), også kaldet Drusus den Ældre, var en romersk politiker og hærleder. Han var en patricier af Claudia-slægten på sin biologiske fars side, men hans mormor var fra en plebejisk familie. Han var søn af Livia Drusilla og stedsøn af hendes anden mand, kejser Augustus. Han var også bror til kejser Tiberius, far til kejser Claudius og general Germanicus, farfar til kejser Caligula og oldefar til kejser Nero. thumb| Bronzebuste af Nero Claudius Drusus i Det nationale arkæologiske museum, Napoli Drusus iværksatte de første store romerske felttog langs Rhinen og påbegyndte erobringen af Germanien og blev den første romerske general, der nåede floderne Weser og Elben. I 12 f.Kr. førte han et succesfuldt felttog ind i Germanien, hvor han underlagde sig sugambrerne. Senere samme år ledte han en flådeekspedition mod germanske stammer langs Nordsøkysten, hvor han erobrede batavernes og frisernes land og besejrede chaukerne nær Wesers munding. I 11 f.Kr. underlagde han sig usipeterne og marserne, og udvidede den romersk kontrol til Øvre Weser. I 10 f.Kr. indledte han en felttog mod chatterne og de genopdukkede Sugambrere, hvor han underkuede begge. Det følgende år, mens han tjente som konsul, erobrede han mattiakernes land og besejrede markomannerne og cheruskerne, sidstnævnte nær Elben. Hans germanske felttog blev afbrudt i sommeren 9 f.Kr. af hans død efter en rideulykke.
Drusus var en meget dygtig hærleder. Hans død forsinkede Romerrigets udvidelse mod nord og var et forvarsel for det katastrofale nederlag i Slaget ved Teutoburgerskoven. Han var enormt populær blandt sine mænd, som rejste Drususstein i hans ære. Hans minde blev højnet under hans søn Claudius regeringstid. Drusus' bedrifter i slag var betydelige. Han kæmpede mod adskillige germanske høvdinge én mod én og var sandsynligvis den fjerde og sidste romer, der opnåede spolia opima (for at have taget rustninger og våben fra en fjendtlig konge efter at have besejret dem i en én til én kamp), dog døde han, inden han kunne blive hædret for det.
Tidlige liv
Barndom Drusus var den yngste søn af Livia Drusilla fra hendes ægteskab med Tiberius Claudius Nero, som lovmæssigt var blevet erklæret hans far, inden parret blev skilt. Drusus blev født mellem midten af marts og midten af april 38 f.Kr., tre måneder efter at Livia havde ægtet Augustus den 17. januar.Donna W. Hurley, Suetonius: Divus Claudius (Cambridge University Press, 2001), p. 106 Gerhard Radke har foreslået datoen den 28. marts som hans mest sandsynlige fødselsdag,At Divus Claudius 11.3, Suetonius says that Claudius as emperor commemorated the birthday (dies natalis) of his father Drusus on the same date as that of Mark Antony, his maternal grandfather, whose birthday on 14 January, ca. 83 BC, had been decreed as a "defective" day (dies vitiosus) by Augustus (Cassius Dio 51.9.3). However, since Drusus's birth is also recorded as occurring within the third month after Livia's marriage to Augustus on 17 January, Radke proposes that Claudius used the astronomical discrepancies between the pre-Julian calendar under which Antony was born and the Julian calendar in effect at the time of Drusus' birth, to show that had the two been born under the same calendar, they would have shared a birthday. Gilbert Rodke (1978), "Der Geburtstag des älteren Drusus," Würzburger Jahrbücher für die Altertumswissenschaft 4 (1978), pp. 211–213. Reviewing these theories, Anthony A. Barrett still considers 14 January the most probable birthdate, explaining the apparent three-month discrepancy as referring to Livia's betrothal, not her marriage . mens Lindsay Powell følger Ovids Fasti som en angivelse for datoen den 13. januar. Rygter spredtes om, at Augustus var barnets rigtige far, dog det var umuligt, da Livia allerede var gravid, da hun mødte sin senere mand (kejser Claudius ansporede ikke desto mindre rygtet under sit styre for at skabe et indtryk af en mere direkte afstamning fra Augustus).
Drusus blev opdraget i Claudius Neros hus med sin bror, den senere kejser Tiberius, indtil hans biologiske fars død. De to brødre udviklede et berømt tæt forhold, der kom til at vare resten af deres liv. Tiberius opkaldte sin ældste søn efter sin bror, på trods af at ældste sønner normalt blev opkaldt efter deres far eller bedstefar. Drusus opkaldte sin anden søn (den senere kejser Claudius) efter Tiberius.
Navn Ifølge Sveton fik Drusus oprindeligt navnet Decimus som sit prænomen, men hans fulde navn blev senere ændret til Nero Claudius Drusus. Det vides ikke, hvornår eller hvorfor ændringen skete. Navnene var usædvanlige på det tidspunkt, idet de begge lagde stor vægt på hans moders herkomst ved at bruge Livias fars cognomen i stedet for hendes mands. I hans oprindelige navn var brugen af prænomenet Decimus også atypisk for fremherskende familier i den sene republik (især for en patricier). Den endelige anvendelse af hans fars cognomen Nero som et prænomen var også meget ukonventionel. Hans fulde navn givet ved hans Dies lustricus antages bredt at have været Decimus Claudius Drusus, men nogle historikere som Andrew Pettinger, Pierre Grimal, T.P. Wiseman, Greg Rowe, Barbara Levick og Eric D. Huntsman mener, at det i stedet kan have været Decimus Claudius Nero, Decimus Claudius Nero Drusus eller Decimus Claudius Drusus Nero.
Livia kan have videregivet sin fars cognomen til sin søn, simpelthen fordi der, udover hendes adoptivbror Marcus Livius Drusus Libo, ikke var andre til at give det videre i fremtiden. I 1988 hævdede C.J. Simpson, at der er tre tidspunkter, hvor navneændringen sandsynligvis er sket: Da hans bror Tiberius blev adopteret af Marcus Gallius, da deres far døde i 33 f.Kr., eller da han antog toga virilis. Simpson argumenter personligt imod at det skete ved hans brors adoption, da han mener, at det endda kunne være sket inden Drusus blev født. Han afviser også, at deres fars død som et sandsynligt tidspunkt, da det sandsynligvis ville have tiltrukket sig opmærksomhed omkring omstændighederne for Livias skilsmisse og lynægteskab, som på det tidspunkt var blevet en del af Marcus Antonius' propaganda. Simpson fastslår, at Livia efter hans mening valgte navnene Decimus og Drusus til sin yngre søn for at minimere forbindelsen til sin eksmand, efter hun ægtet Octavian på grund af førstnævntes lave status på det tidspunkt, men at det flere år efter mandens død var gavnligt at understrege hendes yngre søns forbindelse med sin ældre bror, og at navneændringen sandsynligvis skete samtidig med, at han antog toga virilis. Levick mener, at Tiberius' adoption nødvendiggjorde, at Drusus antog navnet Nero. Simpson svarede i 1993, at han mener, at Levicks fortolkning er uforenelig med Svetons beretning, da han ikke kan acceptere, at Livia og Octavian (så snart de var gift) overhovedet ville have tilladt af drengens adoption at finde sted på grund af Gallius' modstand mod Octavian. Da Sveton gør det klart, at Tiberius brugte Gallius navn (omend kortvarigt), men droppede det af respekt for sin stedfar, må adoptionen være sket før Drusus blev født.
Ægteskab thumb|221x221px| Juno Ludovisi-busten, fra det 1. århundrede e.Kr. afbilder Drusus' hustru Antonia den Yngre som Juno Drusus var gift med Antonia den Yngre, datter af Marcus Antonius og Augustus' søster, Octavia den Yngre, og fik et ry for at være fuldstændig tro mod hende. Deres børn var Germanicus, Claudius, en datter ved navn Livilla ('lille Livia'), og mindst to andre, der ikke overlevede barndommen. Efter Drusus' død giftede Antonia sig aldrig igen, selvom hun overlevede ham med næsten fem årtier. Tre kejsere var direkte efterkommere af Drusus: hans søn Claudius, hans barnebarn Caligula og hans oldebarn Nero.
Karriere Augustus skænkede mange hædersbevisninger til sine stedsønner. I 19 f.Kr. fik Drusus ret til at besidde alle offentlige embeder fem år før minimumsalderen. Da Tiberius forlod Italien i sit embede som prætor i 16 f.Kr., lovgav Drusus i hans sted. Han blev kvæstor året efter og kæmpede mod raetiske banditter i Alperne. Drusus slog dem tilbage og opnåede hæder, men var ude af stand til at smadre deres styrker og måtte få forstærkning fra Tiberius. Brødrene besejrede let de lokale stammer i Alperne.
Drusus ankom til Gallien i slutningen af 15 f.Kr. for at tjene som legatus Augusti pro praetore (guvernør på Augustus' vegne med autoritet som en prætor) i de tre galliske provinser. Hans bidrag til den igangværende byggeprojekter og byudvikling i Gallien kan ses i etableringen af pes Drusianus, eller 'Drusiske fod ', på omkring 33,3 cm, som blev anvendt i Samarobriva (dagens Amiens) og blandt Tungerererne. Fra 14 til 13 f.Kr. var Augustus selv også aktiv i Gallien, hvad enten det var i Lugdunum (dagens Lyon) eller langs Rhingrænsen.
Som guvernør i Gallien havde Drusus sit hovedkvarter i Lugdunum, hvor han på et tidspunkt mellem 14 og 12 f.Kr besluttede at etablere Concilium Galliarum eller 'rådet for de galliske provinser'. Dette råd ville vælge en præst blandt sine medlemmer til at afholde lege og ære Rom og Augustus som guder hver 1. august ved Ara trium Galliarun (alteret for de tre gallere), som Drusus havde etableret ved Condate i 10 f.Kr. Drusus' søn Tiberius, den senere kejser Claudius,blev født i Lugdunum samme dag som dette alter blev indviet.
Germanske felttog
left|thumb| Kort over Drusus' felttog mod de germanske stammer, 12-9 f.Kr Fra 14 f.Kr. lod Drusus en række militærbaser opføre langs Rhinen, halvtreds ifølge Florus, og etablerede en alliance med Bataverne som forberedelse til militæraktion i Germania Libera. Han har sandsynligvis haft syv legioner under sin kommando. I foråret 12 f.Kr. påbegyndte han en ekspeditionsstyrke, måske bestående af Legiones I Germanica og V Alaudae, med skib fra nærheden af det dagens Nijmegen, og tog anvendelse af en eller flere kanaler, han havde fået gravet til formålet. Drusus sejlede til mundingen af Ems og trængte ind i chaukernes område i det nuværende Niedersachsen. Chaukerne indgik en traktat, der anerkendte romersk overherredømme, og ville forblive Roms allierede i de kommende år. Da de fortsatte op ad Ems, blev romerne angrebet af bruktererne i både. Drusus' styrker besejrede bruktererne, men, da det nu var sent i felttogssæsonen, vendte de tilbage til deres vinterkvarter i Gallien og udnyttede deres nye alliance med Friserne til at navigere gennem de vanskelige forhold på Nordsøen.
Som en belønning for hans felttogs succes i 12 f.Kr., blev Drusus gjort til praetor urbanus i 11 f.Kr., da han var tilbage til Rom for at være der over vinteren. Nyhederne om Drusus' bedrifter, at sejle i Nordsøen, at føre de romerske ørne ind i nyt territorium og at knytte nye folk til Rom, vakte stor begejstring i Rom og blev mindet på mønter.