Kreditsikring (også kaldet Finansiel sikkerhedsstillelse)Studieordning for finansøkonom - Fællesdel på iba.dk omfatter de måder, hvorpå en pengeudlåner (som bliver kreditor) kan opnå sikkerhed for det yderede lån, som udgør kreditten.side 33 i Ulla Rosenkjær & Anne Lind Glerup (2019): Erhvervsjura B – juraens grundregler. Systime. I erhvervsforhold opnår låntager kapitaltilførsel ved, at kreditor får kreditsikring.side 14 i Vejledning til Erhvervsjura B/C, merkantile eux-forløb (august 2023) på uvm.dk Kreditsikring reducerer kreditors kreditrisiko, som betegner den risko, der er ved at låne penge ud til en låntager, som ikke kan betale lånet tilbage.

Der findes to kategorier af kreditsikring. Disse to kategorier er personel kreditsikring og reel kreditsikring.side 11 og side 85, note 47 i Nina Dietz Legind (2003): Privat kaution for banklån. Gads Forlag. (tilgængelig som pdf-dokument på jura.ku.dk/jurabog)

Dertil findes kredit med ejendomsforbehold, der omfatter, at det kan være "aftalt, at sælgeren kan tage det solgte tilbage, hvis køberen ikke opfylder sin forpligtelse."siderne 375-376 i Ulla Rosenkjær & Anne Lind Glerup (2019): Erhvervsjura C – juraens grundregler. Systime. Kreditsikring omfatter også kreditaftaler, kreditsikring, herunder kaution og pant;Hhx-bekendtgørelsen på retsinformation.dk pant er omfattet af kreditaftaleloven.kreditaftaleloven på retsinformation.dk

Låntager bliver debitor i låneforholdet. Hvis debitor ikke kan opfylde sine forpligtelser om at betale de lånte penge tilbage med renter, så kan kreditor enten kræve, at kautionisten skal betale (ved personel kreditsikring) eller med fogedrettens hjælp gøre udlæg i den pantsatte genstand (ved reel kreditsikring), jf. retsplejeloven.Retsplejeloven på retsinformation.dk Ved at kreditor opnår kreditsikring, øges kreditors changer for, at kreditor kan få noget af økonomisk værdi, som så kan sælges på tvangsauktion, hvis debitor går konkurs.Tvangsauktion på domstol.dk

Personel kreditsikring Personel kreditsikring består af forskellige typer kaution, som fx selvskyldnerkaution, tabskaution og kontrakaution.siderne 8-20 i Lone Andersen (2005): Lighedspunkterne mellem kaution og bankgarantier. Speciale ved Aalborg Universitet Kaution for banklån er reguleret af lov om finansiel virksomhed §§ 47-48.lov om finansiel virksomhed på retsinformation.dk

Reel kreditsikring Reel kreditsikring udgøres består i, at kreditor opnår pant i en af låntagers (debitors) ejendele. Reel kreditsikring betegnes også pantsætning.

En løsøregenstand (som fx en bil)side 452 i Bjarke Tinten (red.) (2023): Erhvervsjura For de finansielle uddannelser. 8. udgave. Hans Reitzels Forlag. kan ske som enten håndpant eller underpant.Pantsætning af løsøre på info.skat.dk

Alle andre pantsatte genstande er omfattet af underpant. Pant i fast ejendom er den mest kendte type pantsætning;side 167 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1 der findes flere typer pantebreve, så som ejepantebrev og skadesløsbrev.siderne 9-15 i Mark Alexander Jarby Søndergaard & Adam Tao Michaëlis (2016): Kompendium i Sikkerheds- og Kreditorrettigheder. Kompendieforlaget ASPIRI.

Desuden findes pant i fordringer; foruden virksomhedspant. Virksomhedspant udgør pant i virksomhedens aktiver, herunder varelager.Hvad er virksomhedspant? på info.skat.dk

Sikringsakt Ved reel kreditsikring skal der som hovedregel foretages en sikringsakt. En sikringsakt kan bestå i tinglysning med hjemmel i tinglysningsloven;Tinglysningsloven på retsinformation.dk eller meddelelse til andre panthavere (kaldet denunciation), jf. gældsbrevsloven § 31, stk. 1;siderne 391-394 i Bjarke Tinten (red.) (2023): Erhvervsjura For de finansielle uddannelser. 8. udgave. Hans Reitzels Forlag. Gældsbrevsloven på retsinformation.dk for håndpant er sikringsakten rådighedsberøvelse.

Kreditors opfattelse af kreditsikring Ved at se kreditsikring med kreditors øjne bliver det tyderligere, at kaution og pansætning tjener samme formål, nemlig at sikre kreditor tilbagebetaling af det lånte beløb, hvis lånets hovedmand ikke kan betale. Set fra kreditors side fungerer kaution som sikkerhed på linje med fx pantsætning af fast ejendom.

Litteratur og videre læsning

Mark Alexander Jarby Søndergaard & Adam Tao Michaëlis (2016): Kompendium i Sikkerheds- og Kreditorrettigheder. Kompendieforlaget ASPIRI. Hans Viggo Godsk Pedersen (2022): Kaution. 12. udgave. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-5374-4 Anders Ørgaard (2020): Sikkerhed i løsøre. 10. udgave. Karnov Group. ISBN 9788761941565 Peter Mortensen (2014): Sikkerhed i fast ejendom. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag. Nis Jul Clausen & Camilla Hørby Jensen (2023): Sikkerhed i fordringer. 10. udgave. Karnov Group. Henrik Kure (2015): Formueret kompendium. 2. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-6193-746-9 siderne 283 – 406 i Ulla Rosenkjær & Anne Lind Glerup (2019): Erhvervsjura C – juraens grundregler. Systime. siderne 33 – 159 i Ulla Rosenkjær & Anne Lind Glerup (2019): Erhvervsjura B – juraens grundregler. Systime. Bent Iversen (uden år): Kreditsikring. 2. udgave. Odense Universitetsforlag Nis Jul Clausen & Bent Iversen (1991): Kreditsikring. Foreningen af Yngre Revisorer Bjarke Tinten (red.) (2023): Erhvervsjura for de finansielle uddannelser. 8. udgave. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-02-39439-9 siderne 165-170 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1 Caroline Overgaard (2023): Tings- og kreditorret – kompendium. 2. udgave, Karnov Group. Frederik Alfast Damm & Oscar Møllgaard (2024): Kompendium i Tings- og kreditorret. 2. udgave, Kompendieforlaget.

Eksterne henvisninger

OMSÆTNINGSFORMUE SOM KREDITSIKRING på ku.dk/jurabog Erhvervslivets lånoptagelse på ku.dk/jurabog

Referencer

Kategori:Jura Kategori:Retsvidenskab Kategori:Juridiske begreber Kategori:Privatret