thumb|upright=.8|Familiehygge Jonna Pedersen (født 20. oktober 1971 i Odense) er en dansk kunstmaler, kurator og digter, som arbejder med maleri, collage, linoleumstryk, readymades, tegning og poesi samt design af Playhouse artwear. Hun er uddannet fra kunstskoler i England og Danmark, bosat i Rødovre, arbejder i atelier legeHUSET, og er gift med billedkunstner og komponist Bjørn Eriksen.
Baggrund og uddannelse Jonna Pedersen voksede op i Lumby på Fyn som den yngste af to søskende. Forældrene er vognmand Peder Pedersen og økonoma Jytte Aase Pedersen.
Hun er uddannet cand.negot. i fransk og engelsk fra Syddansk Universitet Odense, 1996 og kunstnerisk hos Håkan Nyström samt fra private billedkunstskoler i København og London 2003-04.
Efter kandidateksamen rejste hun et halvt år i Afrika og Mellemøsten før hun fik job i London og her arbejdede hun nogle år indenfor brandmanagement, PR- og kommunikation. Fra 2003 valgte Jonna Pedersen at følge sin kunstneriske drivkraft som billedkunstner. I de senere år har hun tillige virket som konceptudvikler og kurator for museumsrettede gruppeudstillinger, samt taget poesi og digtning ind i forbindelse med billedkunsten.
Værk Jonna Pedersen levendegør elementer fra det 20. og 21. århundredes kulturhistorie gennem sin kunstneriske produktion. Hun undersøger en række temaer, der ligger lige for, og måske derfor glider under betragterens radar i den generelle hverdagsopmærksomhed. Eksempelvis tager hun afsæt for en kønsdebat i signifikante kvinders påklædning, fortolker ikoniske stjerner og stereotyper fra barndom og ungdom, efterser daglige kommunikationsvaner og uvaner, dansk madkultur og ikoniske konsumprodukter, og eksponerer byens skilte og facader, der rummer fortællinger om nærvær og levet liv.
Jonna Pedersen arbejder flermedialt med maleri, collage, tegning, skulptur, tekstil, readymades og digte.
Ofte danner en collage afsæt for det egentlige arbejde i maleriet. Her antyder ord og bogstaver, hvad maleriet handler om, samtidig med at disse grafisk optræder som autentiske elementer i billedfladen. Genre- og formmæssigt er der ofte tale om moderne stilleben.
Paletten i hendes malerier er kendetegnet ved en egenartet klarhed med referencer til tegneserier og konsumprodukter fra forbrugersamfundets udvikling og glansperiode i 1960’erne og -70’erne. Kunstneren er farvemæssigt inspireret af Johannes Ittens teoretiske idé om komplementaritet, og metodisk undgår hun helst at dække flere flader med samme farve i sit maleri. Dette fører til en værkproduktion med en klar, veltempereret, behersket og personlig kolorit.
Kunsthistorisk trækker Jonna Pedersen på kilder, som ligger en generation eller to længere tilbage i tiden end den pop-art, hun ofte sammenlignes med, nemlig tilbage til de brølende 1920’ere, hvor amerikaneren fra New York kigger mod Europa, og lader sig inspirere af den sene kubisme, industrialismen (Matisse, Fernand Legér, m. fl.).
Stuart Davis lever fra 1892-1964 og han udlægger faktisk en sti mellem ’20erne og POP-kunsten, bl.a. med værket ’Odol’ 1924, der tilhører MoMa i New York. Her standser Jonna Pedersen op i 2008, da billedets formsprog og farver rammer lige ind i hendes egen produktion. JONNA PEDERSEN – komkunst.dk Og mødet animerer hende til at fortsætte udviklingen af den moderne stilleben som genre.
Med sin kærlighed til potentialet i hverdagens materialer og genstande står hun desuden på skuldrene af Randers-kunstneren Sven Dalsgaard, tyske Kurt Schwitters, amerikanerne James Rosenquist, Robert Rauschenberg samt for det narratives vedkommende , som ligeledes udfordrer blikket, der ser, og de fortællinger motivet skaber i beskueren.https://www.information.dk/debat/2001/12/se thumb|upright=.8|Et gammelt klip Kunsthistoriker Trine Ross drager paralleller til Vilhelm Lundstrøm, Edward Hopper og ligeledes David Hockney i sin analyse af Jonna Pedersens formbehandling, der balancerer mellem abstraktion og figuration. Dokumentar. Jonna Pedersen og Maleriet. Bog med dansk tekst af kunsthistoriker Trine Ross og kunsthistoriker Bente Jensen, 142 sider, Cinnober Edition, 2010.
- Kunstneren bevæger sig fra et abstraheret udtryk til en mere virkelighedsnær fortolkning, som ind imellem medfører maleriske greb, så Mamma Mia må staves MAMA MIA og der kommer et ekstra ’f i Caffeteria i Voldparken fra 2008. Værkerne vækker beskuerens ubevidste blik og tilfører et filter for tristesse og hjemlighed, og skaber en refleksion af de mennesker, der gik her engang, som peger hen mod vor egen eksistens.
I Jonna Pedersens kunst inviterer nostalgiske billedelementer betragteren til at reflektere over nutid og fortid. thumb|upright=.8|Hotdog St. Childhood Bagage Kunsthistoriker Mette Kristensen forklarer i bogen [ Fone ] Sexism Existence, Works and Poetry 2017-2023 [ FONE ] Sexism, Existence. Bog med dansk og engelsk tekst af Ph.D., Lektor Mette Simonsen Abildgaard og kunsthistoriker Mette Kristensen, Cinnober Edition, 224 sider, 2023 om Jonna Pedersens værkserier, hvordan kunstneren gennem sine tolkninger af den refleksive nostalgi giver hverdagen betydning som spejling af den menneskelig eksistens, og påkalder betragterens nærvær i forhold til tid og rum.
Den refleksive nostalgi er kendetegnet af en længsel efter det mindede frem for den restorative nostalgi, der stræber efter at genfinde og gendanne det tabte, jf. efter 1959-2015, russisk-amerikansk kunst- og litteraturforsker.
Jonna Pedersen bruger det velkendte, som fremkalder erindringens humoristisk-positivt motiverende energi hos såvel beskueren som hos hende selv.
Værkserier
thumb|upright=.8|Emmef Riot2023 Brev i april – en flermedial ruminstallation, en fortolkning af Inger Christensens digt med samme titel 2023 Heerup revisited - til bords og til sommerdans, samtaler og nærkontakt med Henry Heerup Heerup & PRO: Jonna Pedersen - Heerup Museum 2022 Fatale Femmes - Madonna, Jaqueline Kennedy, Snehvide, Helle Thorning-Schmidt, Marilyn Monroe 2020 Existence and Liberty Shoes Existence, Jonna Pedersen. Katalog med tekst af kunsthistoriker Mette Kristensen, Davis Gallery, 2021 2017 Fone - om telefonkultur, sms’er og samtale 2016 What You Really Cannot Live Without - om konsum, fremskridt og forbrugerkultur 2016 Ciggies - om verdensarv på cigaretpakker fra 1. og 2. verdenskrig 2014 Dansk Madkultur - en undersøgelse af typisk madretter og bagværk i maleri, collage og digte Brændende Kærlighed. Dansk madkultur ifølge Jonna Pedersen. Bog med tekst af Inge Schjødt, 60 sider, Cinnober Edition, 2017 2009 Etikette-serien, med Generationers Bagemel, Heinz, Toms og mange flere 2008 Byens Gader, Brooklyn, Vanløse, London og Barcelona New York City Blues. Katalog med tekst af Ole Lindboe & kunsthistoriker Bente Jensen, Cinnober Edition, 2012 2006 Jørgens Autohal - malerier fra et autoværksted 2005 Urban Tribe, grafiske og tekstile collager og malerier Virkelighedens Fylde. Jonna Pedersen og maleriet. Bog med tekst af Ole Lindboe. 48 sider. ArtPage, 2005
Eksistensen og det skarpe hjørne thumb|upright=.8|Chateau Cocker Citroën Det personlige ståsted og den menneskelige eksistens får hos mange et eftersyn ved halvtredsårsalderen, således også hos Jonna Pedersen, der tager kommunikationsvaner, sms- og telefonkultur, kønsdebat og sexisme under behandling fra 2017 og frem.
Ligeledes vender hun blikket mod teologen og filosoffen Søren Kierkegaards eksistensbegreb, og ser på, hvordan vi bliver til som os selv. I tilbageblik på barndommens påklædningsdukker, ungdommens musikidoler og voksenlivets stræben efter Villa, Volvo og Vovse bevæger kunstneren sig helt tæt på samtidens diskurs og menneskets søgen i maleri, digitale collager og endda t-shirts og tasker – samt nye digte. Inspiration henter hun i tegneserier, modetrends, magasiner og blade, og i sin egen opvækst og ungdom.
I 2022 og 2023 bringer krigen i Ukraine, MeToo og feminismens genkomst en række Fatale Femmes frem på lærrederne.
Dokumentar om det typisk danske Kunstnerens udforskning af Dansk Madkultur faldt tilfældigvis sammen med daværende fødevareminister Dan Jørgensens kåring af den mest typisk danske madret, Stegt flæsk med persillesovs i 2014. Danmarks nationalret og debatten om dansk madkultur Kunstnerens inspiration baseredes dels på den voksende interesse for madlavning og råvarer, der sås i samfundet generelt, dels kunstnerens ønske om at se nærmere på maden som motiv og indholdet bag de emballager, hun havde arbejdet med i serien Konsumfortællinger.thumb|upright=.8|Hakkedreng med det hele I arbejdet med værkerne benyttede kunstneren som metode først at tilberede retten, smage på og sanse retten og derpå udføre en modelopstilling i atelieret af en typisk dansk madret som Hakkedreng med det hele, eller Danske Deller, eller Knasende og helst med øl til – de sprøde fiskefileter. Dansk smørrebrød og bagværk efter bedstemødrenes opskrifter indgik også i konceptet, hvor en cremet Medalje, En Himmelsk Mundfuld, fik sit eget digt med undervejs i processen.
- Det var sanseligheden, der primært lå kunstneren på sinde, mens hun skabte billeder af Sovsens Epoke, som Madhistoriker Svend Skafte Overgaard kaldte det 20. århundrede i kataloget til udstillingen Table for Two - Estonia 100 i 2018. Estonia - Table for Two - Art Meal, Külli Suitso og Jonna Pedersen. Katalog med tekst af fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen og lektor, PhD Svend Skafte Overgaard, Bredgade Kunsthandel, 2018.
En række af værkerne fra serien Brændende Kærlighed om Dansk Madkultur og konsum fungerer permanent som hukommelsesstimulerende udsmykning på Plejehjemmet Ørbygård i Rødovre. ERINDRINGENS ENERGI – komkunst.dk
Tidslommer og Konsumfortællinger thumb|upright=.8|Frikadellens bedste ven Temaet omkring Dansk Madkultur tog hun fat på som en serie stilleben efter en periode med et visuelt fokus på emballage, image, indpakning, arkitektur og designmæssig udvikling af bl.a. husholdningsartikler, hvor kunstnerens implicitte interesse lå på tidens markører, kønsroller og kulturelle udvikling, præsenteret formelt og motivisk i moderne stilleben, hvor produkterne også her havde stået model i atelieret til værkserien Etikette.
Kunsthistoriker MA Bente Jensen hæfter sig i Jonna Pedersens Konsumfortællinger ved den prosaiske smag af hverdag og en umiskendelig smag af barndom. Forbrugsvarer kan få karakter af kulturelle samtidsikoner, hvor produkterne udtrykker en tidsånd. Af betydning er produkternes grafiske look og æstetiske indpakning. Visuel effektivitet og narrativitet kendetegner de produkter, der får betegnelsen ”klassikere”.
Konsumfortællingerne er en genoptagelse af en kunstnerisk genre, der har trængt til en ekspressiv revitalisering og fortolkning efter popkunstens tvetydige omfavnelse af forbrugersamfundets vare-ikonografi. Af tidsbestemte produkter og objekter uddrager Jonna Pedersen poetiske og almene fortællinger om levet liv, inklusiv hendes eget liv, mener Bente Jensen. Vi får endnu engang lov at percipere og opleve det smagfulde, duftende levede liv i en malerisk variant. thumb|upright=.8|Eiffel Bar i Wildersgade I 2008 bestilte Finansforbundet en udsmykning til hovedsædet på Amager, og her valgte kunstneren at parafrasere over ikoniske steder i nabolaget, bl.a. Apoteket i Lagkagehuset på Christianshavns Torv, Eiffelbar i Wildersgade, Vestergaard Møbler Ved Volden tæt på Christiania m.fl. i forlængelse af værkserier fra Husum, Vanløse og New York med byens karakteristiske tidslommer som omdrejningspunkt.
En længere periode fortsatte byens facader med at inspirere kunstneren efter rejser til New York, London og Barcelona. Interessen for København stimuleredes dels af opgaven for Finansforbundet og dels af bogen København Con Amore af Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohde, udgivet 2006.https://www.gyldendal.dk/produkter/kobenhavn-con-amore-9788702143171
thumb|upright=.8|Jørgens Autohal no. 6