Christian Skovbjerg Bonde (født 21. december 1991) er en dansk radio- og tv-vært. Han har været ansat hos DR on-off siden 2017, hvor han først var vært på radioprogrammet LOL.dk, og fra 2018-2023 var vært på P3's radioprogram og podcast Curlingklubben. Han har desuden medvirket i flere DR-programmer for Curlingklubben sammen med sin medvært Maria Fantino.
Bonde driver i samarbejde med Maria Fantino podcasten Fantino og Bonde som havde premiere i oktober 2023.
Han kommer fra Tebstrup i Østjylland og har studeret på DMJX i Aarhus.
Karriere Bonde blev i 2017 vært på P3's radioprogram LOL.dk som startede som et sommerferieafløser-program, men fik sit eget faste segment efter sommeren. I efteråret 2017 blev Bonde taget med i overvejelserne, da DR skulle lave et nyt eftermiddagsradiosegment, som senere skulle blive til radioprogrammet Curlingklubben. DRs ledelse og mediechef ønskede at "...det nye program skulle have en kvindelig vært...", da de fleste radioprogrammer på DR på det tidspunkt kun havde mandlige værter, og Bonde blev derfor sat sammen med Maria Fantino til castingen og begge blev i december 2017 tilbudt værtsrollerne.»Vi hader jo faktisk navnet« - Curlingbørnene er vokset fra klubben - LIXEN Sammen med programmets daværende producerende redaktør, Søren McGuire, begyndte Bonde og Fantino at idé- og konceptudvikle programmet og dets format og Curlingklubben gik live på DR P3 for første gang den 15. januar 2018 kl. 14. "Playlister - 2018-01-15". Dr.dk. Hentet 1. januar 2020. Programmet viste sig at blive en stor succes, og vandt i perioden 2019-2022 flere priser, inklusiv fire på hinanden følgende priser som "Årets lyd" ved Zulu Awards. Programmet overgik i januar 2023 til udelukkende at blive sendt som podcast, som blev sendt to gange ugentligt.Dr.dk, "dr.dk/radio/p3" lokaliseret d. 16-06-2021
Sideløbende med Curlingklubben som radioprogram, medvirkede Bonde også i flere tv-programmer for Curlingklubben sammen med sin medvært, Maria Fantino, såsom Curlingklubben begynder til, Fantino og Bonde på Dansktoppen, Curlingklubben på Færøerne og Curlingklubben på sabbatårsrejse.
I maj 2023 medvirkede Bonde og Fantino i DRs lørdagsunderholdningsprogram, Fantino mod Bonde.Nyt underholdningsprogram på DR: Det kan du forvente dig af Fantino mod Bonde | BILLED-BLADET
Siden 6. oktober 2023 har Bonde og Fantino kørt deres podcast Fantino & Bonde.Fantino og Bonde genopstår i ny podcast | BT Underholdning - www.bt.dk Podcasten blev annonceret i marts 2023 og bliver udgivet ugentligt hver fredag.
I august 2025 var Bonde vært på DRs datingprogram Kærlighed i førersædet. Programmet blev annonceret med Bonde som vært i februar 2025.Nyt datingprogram: Maria Fantinos makker Christian Bonde er vært | BILLED-BLADET'Kærlighed i førersædet' – Her er premieredatoen | woman.dk
I april 2026 vendte Bonde tilbage som radiovært i P4-programmet Christian Bondes radioprogram.
Privat Bonde blev i maj 2021 gift med Sofie SkovbjergChristian Bonde | Tak for jeres søde hilsener ❤️💍🤵🏼👰🏼♀️ Vi er glade, trætte og fatter stadig hat af det hele. | Instagram og de er bosat på Amager.
Referencer
Kategori:Radioværter fra Danmark Kategori:Podcastere fra Danmark