Mario Enrique Lepe González (født 25. marts 1965 i Santiago, Chile) er en chilensk tidligere fodboldspiller (midtbane) og -træner.
Lepe spillede 24 kampe for Chiles landshold, som han debuterede for i en venskabskamp mod Argentina 14. maj 1985. Han var med i landets trup til Copa América 1993 i Ecuador, og spillede alle chilenernes tre kampe i turneringen, hvor holdet blev slået ud efter det indledende gruppespil.
På klubplan tilbragte Lepe hele sin karriere hos Universidad Católica i fødebyen Santiago, og vandt tre chilenske mesterskaber med klubben. Han var også træner for klubben efter sit karrierestop.
Titler Primera División de Chile 1984, 1987 og 1997 med Universidad Católica
Copa Chile 1983, 1984, 1991 og 1995 med Universidad Católica
Copa Interamericana 1994 med Universidad Católica
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Chile Kategori:Fodboldtrænere fra Chile