Jan Olof Olsson (født 30. marts 1942 i Halmstad, Sverige) er en svensk tidligere fodboldspiller (forsvarer).
Olsson spillede 17 kampe for det svenske landshold, og var med i landets trup til VM 1974 i Vesttyskland. Han spillede fire af holdets seks kampe i turneringen.
På klubplan tilbragte Olsson hele sin karriere i hjemlandet, hvor han repræsenterede Halmstads BK i sin fødeby, samt Åtvidabergs FF. Han vandt to svenske mesterskaber og to pokaltitler med sidstnævnte.
Titler Allsvenskan 1972 og 1973 med Åtvidabergs FF
Svenska Cupen 1970 og 1971 med Åtvidabergs FF
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Sverige Kategori:Personer fra Halmstad