Europa-Parlamentet (uofficielt også EU-parlamentet, forkortet EP) er EU's folkevalgte parlament. Det kaldtes i årene 1971-1993 også EF-parlamentet. Europa-Parlamentet træder sammen i både Bruxelles og Strasbourg. Medlemmerne vælges for fem år ad gangen af befolkningerne i de 27 EU-lande. Parlamentet har 720 medlemmer, heraf 15 danske.
Sammen med Rådet for Den Europæiske Union (Rådet) danner EU-parlamentet den lovgivende magt i EU. Europa-Parlamentet og Rådet udgør det højeste lovgivende organ i EU.
Der har været afholdt direkte valg hvert femte år siden 1979. Selv om Europa-Parlamentet har den lovgivende magt, har det ikke lovgivningsinitiativet, som de fleste statslige parlamenter i EU har.
Sammensætning Hvert land vælger et antal parlamentsmedlemmer, således at intet land fra valget i 2014 har færre end 6 medlemmer eller flere end 96 medlemmer. Hvert land vælger selv sine valgregler, idet der dog er nogle overordnede principper, som skal overholdes – der skal således benyttes en form for forholdstalsvalg.
Europa-Parlamentsvalg 2024GruppeBeskrivelseFormandMEPere EPPKristendemokrater/KonservativeManfred Weber188 250x250px S&DSocialdemokrater og socialisterIratxe García Pérez136 PfEEuroskeptikere/HøjreorienteredeJordan Bardella84 ECRKonservative/EuroskeptikereNicola Procaccini & Joachim Brudziński78 Renew EuropeLiberale og demokraterValérie Hayer77 G–EFAGrønne og regionalisterBas Eickhout & Terry Reintke53 GUE/NGLForenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne VenstreManon Aubry & Martin Schirdewan46ESNUltranationalister/SuverænismeRené Aust & Stanisław Tyszka25 NIUafhængige ingen33Total: 720
+ Mandater i Europaparlamentet 2019-2024 efter nationalitet (total 705) 96 (13.33%) 81 (11.25%) 76 (10.55%) 61 (8.47%) 53 (7.36%) 33 (4.58%) 31 (4.31%) 22 (3,05%) 21 (2.92%) 21 (2.92%) 21 (2.92%) 21 (2.92%) 21 (2.92%) 20 (2.78%) 17 (2.36%) 15 (2.08%) 15 (2.08%) 15 (2.08%) 14 (1.94%) 12 (1.67%) 11 (1.53%) 9 (1.25%) 9 (1.25%) 7 (0.97%) 6 (0.83%) 6 (0.83%) 6 (0.83%)
Medlemmer Danske medlemmer
Danmark havde indtil 1999 16 medlemmer af Europa-Parlamentet. Derefter blev antallet reduceret på grund af EU's udvidelse. Fra 1999-2009 havde Danmark 14 medlemmer. Efter valget den 7. juni 2009 havde Danmark 13 medlemmer af Parlamentet, hvilket blev forøget til 14 danske mandater efter Brexit med effekt fra 1. januar 2020, og til 15 mandater fra valget i 2024.
Ved Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024 blev følgende danske medlemmer valgt:
PartiIndgår iMedlemmerS&DChristel SchaldemoseNiels FuglsangMarianne VindRESigrid Friis Frederiksen EPPNiels Flemming HansenG-EFAKira Marie Peter-Hansen Villy Søvndal Rasmus NordqvistEPPHenrik DahlREStine BossePfEAnders VistisenREMorten LøkkegaardAsger ChristensenECRKristoffer StormGUE/NGLPer Clausen
Tidligere danske medlemmer af Europa-Parlamentet Blandt tidligere medlemmer af parlamentet har været flere af Danmarks Statsministre. Helle Thorning-Schmidt var medlem en enkelt periode fra 1999 til 2004. Poul Schlüter blev valgt ind i 1994, mens Poul Nyrup Rasmussen blev valgt ind med rekordmange stemmer i 2004. Andre fremtrædende danske politikere, som tidligere har været medlemmer af Europa-Parlamentet, er for eksempel Bertel Haarder og Lone Dybkjær.
1973-1979 1979-1984 1984-1989 1989-1994 1994-1999 1999-2004 2004-2009 2009-2014 2014-2019 2019-2024
Partigrupper I Parlamentet sidder medlemmerne ikke efter nationalitet, men i politiske grupper. Partigrupperne har tidligere bestået af mindst 20 medlemmer fra mindst seks medlemslande. Efter valget i 2009 ændredes kravet imidlertid til mindst 25 parlamentarikere, der repræsenterer mindst syv medlemslande. Efterfølgende er dette ændret til 23. Medlemmer af Europaparlamentet, der ikke er medlem af en gruppe, kaldes løsgængere.
Ændringen blev gennemført af de to store partigrupper EPP (konservative) og PES (socialdemokrater). Den vil gøre det vanskeligt for de EU-kritiske grupper IND/DEM og UEN at fortsætte efter valget. Ændringen blev stemt igennem Parlamentet på trods af et flertal imod ændringen i udvalget. Forslaget fra den britiske socialist Richard Corbett gik oprindeligt ud på at hæve kravet til 30 medlemmer, men et ændringsforslag fra Hanne Dahl sænkede kravet til 25 medlemmer.Small political groups face EU Parliament ban , Euractiv.com, 28. maj 2008
Per 2024 er der otte partigrupper, som består af partier fra flere lande:
EPP er den konservative og kristendemokratiske gruppe i EU-Parlamentet bestående af Europæisk Folkeparti (European People's Party, EPP). I Danmark er Det Konservative Folkeparti medlem af det Europæiske Folkeparti og dermed også medlem i EPP-gruppen i EU-Parlamentet. (188 medlemmer)
S&D er den socialdemokratiske og socialistiske gruppe i EU-Parlamentet. PSE står for De Europæiske Socialdemokrater (Party of European Socialists). I Danmark er Socialdemokraterne medlem af PSE og PSE-gruppen i EU-Parlamentet. (136 medlemmer)
PfE (Patrioter for Europa) er en højreorienteret EU-kritisk gruppe i EU-Parlamentet. I Danmark er Dansk Folkeparti medlem af gruppen. (84 medlemmer)
ECR (European Conservatives and Reformists) (ECR). Består primært af medlemmer fra det britiske konservative parti, dog med nogle fra den nu ikke-eksisterende UEN-gruppe. ECR er konservative og kritiske overfor EU og vil begrænse indflydelsen på staternes suverænitet. Fra Danmark sidder Danmarksdemokraterne i gruppen. (78 medlemmer)
RE (Renew Europe Group) er den liberale gruppe i EU-Parlamentet bestående af de to europæiske partier Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (Alliance of Liberal and Democrats for Europe, ALDE) og Europæisk Demokratisk Parti (European Democratic Party, EDP). RE er den tidligere ALDE-gruppe. Gruppen skiftede navnet efter at have indgået et samarbejde med det franske parti La République En Marche!. I Danmark er partierne Radikale Venstre, Venstre og Moderaterne medlemmer af ALDE og dermed også medlemmer i RE-gruppen i parlamentet. (77 medlemmer)
Grønne-EFA er den grønne gruppe i EU-Parlamentet bestående af de to europæiske partier De Europæiske Grønne (European Greens) og Europæisk Fri Alliance (Europeans European Free Alliance, EFA). De Europæiske Grønne er en sammenslutning af grønne partier, mens EFA er en sammenslutning af europæiske mindretalspartier. Fra Danmark sidder Socialistisk Folkeparti i Den Grønne Gruppe. (53 medlemmer)
GUE/NGL (Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre) er venstregruppen i EU-Parlamentet bestående af de to europæiske partier Europæisk Venstre (European Left) og Nordisk Grønne Venstre Alliance (Nordic Green Left Alliance). I Danmark er Enhedslisten er medlem af GUE/NGL-gruppen. (46 medlemmer)
ESN (Suveræne Nationers Europa) er den yderste højrefløjs gruppe i EU-parlamentet. Gruppen er nydannet ved samlingen i 2024 af bl.a. Alternative für Deutschland og Reconquete. Danmark har ingen repræsentanter i gruppen. (25 medlemmer)
Uden for grupperne (33 medlemmer)
Lovgivning og beføjelser Europa-Parlamentet vedtager og ændrer lovgivning der foreslås af Europa-Kommissionen. Parlamentet har lige beføjelser med Rådet for Den Europæiske Union (også kaldt Rådet eller Ministerrådet) under behandlingen af de lovforslag som Europa-Kommissionen foreslår.
Ud over lovgivning giver Parlamentet sin holdning til kende gennem initiativbetænkninger og beslutninger.
Parlamentets beføjelser er afhængig af, hvilket politikområde der er tale om. Således har Parlamentet mere indflydelse på EU-budgettet end på landbrugspolitikken, selv om de to hænger uløseligt sammen.
Budget og regnskab Parlamentet skal godkende det kommende års budget, ligesom det også skal give decharge (ansvarsfrihed) til tidligere års budgetter.
I 1999 tvang Parlamentet Kommissionen, ledet af Jacques Santer, til at gå af, fordi nogle kommissionsmedlemmer blev beskyldt for at fuske med pengene. Nogle af kommissærerne fortsatte dog indtil Romano Prodi udpegede en ny kommission året efter.
Den 22. april 2009 udsatte Parlamentet godkendelsen af Rådets regnskab for 2007 og forlangte nærmere oplysninger om en række mørklagte tal.EU’s regnskabsbisser truer med atombomben , Politiken, 23. april 2009
Landbrug Efter Lissabontraktaten er trådt i kraft, har Parlamentet lige beføjelser med Rådet inden for landbrugspolitikken.
Miljø Under den fælles beslutningsprocedure (ændres til den almindelige beslutningsprocedure ved Lissabontraktatens eventuelle ikrafttrædelse) deler Europa-Parlamentet lige beføjelser med Rådet inden for miljøpolitik.
I forbindelse med forhandlingerne af klimapakken i december 2008 førte Parlamentet således forhandlinger med Rådet indtil få dage før afstemningen i Strasbourg. Formandskab Formanden for Europa-Parlamentet vælges for en periode på 2½ år. Efter valget i 2009 overtog polakken Jerzy Buzek denne post efter Hans-Gert Pöttering. Generalsekretæren er den øverste embedsmand i Parlamentet. I 2008-2009 var det danskeren Harald Rømer, og siden tyskeren Klaus Welle.
Præsidiet er i henhold til forretningsordenen Europa-Parlamentets ledelsesorgan. Det opstiller det foreløbige forslag til Europa-Parlamentets budgetoverslag og træffer afgørelse om administrative, personalemæssige og organisatoriske spørgsmål.
Formandskonferencen tilrettelægger arbejdet i Europa-Parlamentet og de politiske organer og høres om alle spørgsmål, der vedrører planlægningen af lovgivningsarbejdet og forbindelserne til de andre EU-organer og -institutioner.
Kvæstorerne Kvæstorerne varetager administrative og finansielle opgaver, som direkte vedrører medlemmerne og deres arbejdsbetingelser.
Udvalg Parlamentets udvalg forbereder arbejdet til plenarforsamlingerne. De udarbejder betænkninger om forslag til lovgivning, som Parlamentet medvirker til at udforme, eller som det skal høres om, og desuden om initiativbetænkninger.
Udvalgsformandskonferencen varetager forbindelser og samarbejde mellem de forskellige parlamentariske udvalg.
Parlamentariske delegationer Parlamentsmedlemmerne indgår i en række delegationer, der kommunikerer med og besøger parlamenter i resten af verden.
Delegationsformandskonferencen behandler spørgsmål vedrørende arbejdet i de interparlamentariske delegationer og delegationerne til de blandede parlamentariske udvalg.
Historie thumb|Europa-Parlamentet 1985 Forløberen for Parlamentet, EKSF-forsamlingen, mødtes første gang i Strasbourg i 1952. I 1962 skiftede den navn til Europa-Parlamentet. Parlamentet var oprindelig en forsamling der blev valgt af medlemslandenes parlamenter. I 1979 fandt de første direkte valg sted, hvilket er sket hvert femte år siden da.
Begivenheder