Hansruedi Führer (født 24. december 1937 i Bern, Schweiz) er en schweizisk tidligere fodboldspiller (forsvarer) og -træner.
Führer spillede 19 kampe for Schweiz' landshold, som han debuterede for i en venskabskamp mod Israel 17. marts 1965. Han var med i landets trup til VM 1966 i England. Her spillede han alle schweizernes tre kampe i turneringen, hvor holdet blev slået ud efter lutter nederlag i det indledende gruppespil.
På klubplan tilbragte Führer hele sin karriere i hjemlandet, hvor han repræsenterede henholdsvis BSC Young Boys, Grasshoppers og St. Gallen. Han var med til at vinde tre schweiziske mesterskaber med Young Boys.
Titler Schweizisk mesterskab 1958, 1959 og 1960 med BSC Young Boys
Schweizisk pokal 1958 med BSC Young Boys
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Schweiz Kategori:Fodboldtrænere fra Schweiz Kategori:Personer fra Bern