Klaus Ferdinand Hasselmann (født 25. oktober 1931) er en tysk oceanograf og klima-model-forsker. Han er Professor Emeritus på Universität Hamburg og tidligere leder af Max-Planck-Institut für Meteorologie. Han modtog nobelprisen i fysik i 2021 sammen med Giorgio Parisi og Syukuro Manabe for deres banebrydende bidrag til teorien for komplekse systemer, og særligt "for opdagelsen af samspillet mellem uorden og fluktuationer i fysiske systemer fra atomar til planetar skala."
Hasselmann opvoksede i Welwyn Garden City, England og vendte tilbage til Hamborg i 1949 for at gå på universitetet. Igennem sin karriere har han primært arbejdet på Universität Hamburg og Max-Planck-Institut für Meteorologie, som han grundlagde. Han tilbragte også 5 år i USA som professor på Scripps Institution of Oceanography og Woods Hole Oceanographic Institution, og 1 år som visiting professor på University of Cambridge.
Han er bedst kendt for at have udviklet Hasselmann modellen Citeseer til klimaændring, hvor systemer med lang hukommelse (havet) der integrerer stokastisk kraft, hvorved et signal med hvid støj kan ændres til rød støj, der forklarer de allestedsnærværende røde støjsignaler der ses i klimaet.
Videnskabelige artikler om klima
M. Welp, K. Hasselmann, C. Jaeger, Climate Change and Paths to Sustainability: the Role of Science- Based Stakeholder Dialogues , The Environment
(This review paper cites several papers coauthored by Hasselmann.)
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fysikere fra Tyskland Kategori:Nobelprismodtagere i fysik Kategori:Nobelprismodtagere fra Tyskland