Operation Paperclip var et tophemmeligt amerikansk efterretningsprogram, hvor mere end 1.600 tyske videnskabsmænd, ingeniører og teknikere efter 2. verdenskrig (i perioden mellem 1945 og 1959) blev hentet til USA fra det tidligere Nazi-Tyskland, for at arbejde for den amerikanske regering. Operationen blev udført af Joint Intelligence Objectives Agency (JIOA) og blev i vid udstrækning udført af særlige agenter fra den amerikanske hærs enhed for kontraspionage – det såkaldte Counterintelligence Corps (CIC). Flere af de tyske videnskabsmand, der blev ført til USA, var tidligere medlemmer af det nazistiske parti.
Det primære formål med Operation Paperclip var at sikre, at det amerikansk militær var det sovjetiske militær teknologisk overlegen under Den Kolde Krig, herunder skabe fordele i forhold til rumkapløbet. I en tilsvarende operation – kendt under navnet Operation Osoaviakhim – lykkes det Sovjetunionen i løbet af en nat den 22. oktober 1946 at hente mere end 2.200 tyske specialister til Sovjetunionen – i alt mere end 6.000 mennesker inklusive familiemedlemmer.
I februar 1945 dannede Supreme Headquarters Allied Expeditionary Force (SHAEF) en særlig enhed, som havde til opgave at undersøge forskellige tyske mål/personer. Enheden havde vokset til over 2.000 mand i juni 1945. Enheden undersøgte 5.000 tyske personer med høj prioritet, som var beskæftiget inden for syntetisk gummi og oliekatalysatorer, nye designs inden for pansret udstyr, V-2 (raket) våben, jet- og raketdrevne fly, flådeudstyr, feltradioer, hemmelige skrivekemikalier, aeromedicin forskning, svævefly samt andre "videnskabelige og industrielle personligheder".
I det man fandt et stort antal tyske videnskabsmænd i slutningen af april 1945, begyndte den særlige enhed at opsætte et interneringscenter, DUSTBIN, først i Paris og senere i Kransberg Slot uden for Frankfurt. De amerikanske Joint Chiefs of Staff (JCS) etablerede det første hemmelige rekrutteringsprogram, kaldet Operation Overcast, den 20. juli 1945. Oprindeligt havde dette program til hensigt at "hjælpe med at forkorte den japanske krig og for at hjælpe efterkrigstidens militære forskning".Project Paperclip: German Scientists and the Cold War, 1971, Clarence G. Lasby, et al. p. 79 Udtrykket Overcast (på dansk: "overskyet") var det navn, som de tyske videnskabsmænds familiemedlemmer havde givet til den boliglejr, hvor de var blev holdt i Bayern.Project Paperclip: German Scientists and the Cold War, 1971, Clarence G. Lasby, et al. p. 155 I sensommeren 1945 oprettede JCS JIOA, et underudvalg af Joint Intelligence Community, til direkte at føre tilsyn med Operation Overcast og senere Operation Paperclip.Jacobsen, p. 191. JIOA-repræsentanterne omfattede hærens efterretningsdirektør, chefen for flådeefterretninger, assisterende chef for Air Staff-2 (luftvåbens efterretningstjeneste) og en repræsentant fra udenrigsministeriet.Jacobsen, pp. 193. I november 1945 blev Operation Overcast omdøbt til Operation Paperclip af Ordnance Corps officerer, som ville hæfte et papirclips til mapperne på de raketeksperter, som de ønskede at føre til USA.
I et hemmeligt direktiv, som blev cirkuleret den 3. september 1946, godkendte præsident Truman officielt Operation Paperclip og udvidede den til at omfatte 1.000 tyske videnskabsmænd under "midlertidig, begrænset militær varetægt".The Paperclip Conspiracy: The Hunt for the Nazi Scientists, 1987, Tom Bower, et al. p. 178Jacobsen, p. 229.Lasby, p. 177.
Osenberg-listen Mod slutningen af 2. verdenskrig befandt Tyskland sig i et logistisk mareridt. Det var således ikke lykkedes dem at erobre Sovjetunionen i forbindelse med Operation Barbarossa (juni-december 1941), ligesom den efterfølgende offensiv rettet mod Kaukasus (juni 1942-februar 1943) ligeledes var mislykkes. Disse fejlslagne forsøg på at erobre Sovjetunionen havde opbrugt de tyske ressourcer, og dets militærindustrielle kompleks var uforberedt på at forsvare Det Tyske Rige mod Den Røde Hærs modoffensiv. I begyndelsen af 1943 begyndte den tyske regering at tilbagekalde en række videnskabsmænd, ingeniører og teknikere fra frontlinjen; de vendte tilbage for at arbejde med forskning og udvikling for at styrke det tyske forsvar til en langvarig krig med Sovjetunionen. Denne tilbagekaldelse omfattede ca. 4.000 raketforskere, som blev kaldt tilbage til Peenemünde i det nordøstlige Tyskland.Den nazistiske regerings tilbagekaldelse af disse videnskabsmænd krævede først, at man identificerede og lokaliserede dem, hvorefter man godkendte deres politiske og ideologiske overbevisning og pålidelighed. Werner Osenberg – en ingeniør, som stod i spidsen for Wehrforschungsgemeinschaft (Forsvarsforskningsforeningen) – registrerede navnene på de politisk godkendte videnskabsmænd til den såkaldte Osenberg-listen, hvorefter disse blev genanbragt i videnskabeligt arbejde.
I marts 1945 på Bonn Universitet fandt en polsk laborant et stykke af Osenberg-listen, som havde været forsøgt udskyllet i et toilet; listen nåede efterfølgende MI6, som videresendte den til den amerikanske efterretningstjeneste.MI6: Inside the Covert World of Her Majesty's Secret Intelligence Service (2000), by Steven Dorril, p. 138. Derefter brugte den amerikanske hær – anført af major Robert B. Staver – Osenberg-listen til at udarbejde sin liste over tyske videnskabsmænd, der skulle fanges og forhøres; Wernher von Braun, Tysklands førende raketforsker, stod i toppen af major Stavers liste.
Identifikation thumb| V-2 raketopsendelse ved Peenemünde i det nordøstlige Tyskland (1943) I Operation Overcast var Major Stavers oprindelige hensigt kun at interviewe videnskabsmændene, men hvad han lærte ændrede hurtigt operationens formål. Den 22. maj 1945 sendte han således et telegram til det amerikanske forsvars hovedkontor, Pentagon, der opfordrede til evakuering af tyske videnskabsmænd og deres familier, som det "vigtigste for Stillehavskrigen". De fleste ingeniører på Osenbergs liste arbejdede ved den tyske hærs forskningscenter i Peenemünde ved Østersøkysten i det nordøstlige Tyskland og udviklede V-2-raketten. Efter at have tilfangetaget disse, genhusede De Allierede disse og deres familier i Landshut, Bayern, i det sydlige Tyskland.
Fra den 19. juli 1945 tilbageholdte U.S. JCS de tilfangetaget videnskab under navnet Operation Overcast. Men eftersom navnet "Camp Overcast", hvor videnskabsmændene var indkvarteret, blev lokalt kendt, blev programmet omdøbt til Operation Paperclip i november 1945. På trods af forsøg på at hemmeligholde programmet interviewede pressen senere samme år flere af videnskabsmændene.
Tilfangetagelse og tilbageholdelse alt=Map showing the Allied zones of occupation in post-war Germany, as well as the line of U.S. forward positions on V-E Day. The south-western part of the Soviet occupation zone, close to a third of its overall area was west of the U.S. forward positions on V-E day.|right|thumb|De Allierede besættelseszoner i efterkrigstidens Tyskland, der fremhæver den del af den sovjetiske zon som sovjetiske styrker kontrollerede ved krigens slutning (rød), den del af den sovjetiske zone som britiske og amerikanske kontrollerede ved krigens slutning, men trak sig tilbage fra i juli 1945 (lilla) og den indre tyske grænse (tung sort linje). Provinsgrænserne er Nazitysklands grænser, før de nuværende delstater (forbundsstater) blev oprettet. Combined Intelligence Objectives Subcommittee (CIOS) var blevet dannet d. 21. august 1944 umiddelbart efter Operation Overlord. CIOS, der bestod af efterretningsfolk fra både den amerikanske og britiske efterretningstjeneste, havde udformet en liste (den såkaldte "Black List") med forskelige efterretningsmål med høj militærværdi. Listen omfattede blandt andet raketbrændstof, kemiske våben, jetmotorer og infrarød teknologi. Der blev hurtigt herefter tilskyndet til også at tilføje andre mål til listen, som ikke havde en direkte militærværdi men snarere en industriel- eller kommercielværdi (dette afstedkom den såkaldte "Grey List").Lorenz-Meyer, Martin (2007): "Safehaven: The Allied Pursuit of Nazi Assets Abroad". ISBN: 978-0826217196. Side 165Schumm, Laura (2. juni 2014): "What Was Operation Paperclip?". History.com. Hentet 02-05-2022Boyne, Walter J. (juni 2007): "Project Paperclip." Airforce-magazine. Hentet 02-05-2022
CIOS's lister blev videregivet til T-Forces, der var den operationelle arm af det fælles efterretningssamarbejde mellem USA og Storbritannien. Disse styrker blev indsat i Tyskland, hvor de målrettede gik efter de militære, industrielle og kommercielle mål, herunder de ansatte videnskabsfolk som havde den påkrævet knowhow. Første prioritet var den avanceret teknologi, der kunne bruges i krigen mod Japan; at finde ud af, hvilken teknologi der var blevet videregivet til Japan; og endelig at standse forskningen.
Et projekt, som havde til formål at standse forskningen, fik kodenavnet "Project Safehaven". Dette projekt var oprindeligt ikke rettet mod Sovjetunionen, men var snarere igangsat ud fra en bekymring om, at tyske videnskabsmænd kunne emigrere og fortsætte deres forskning i lande som Spanien, Argentina eller Egypten, som alle havde sympatiseret med Nazityskland. For at undgå komplikationerne forbundet med emigrationen af tyske videnskabsmænd, var CIOS ansvarlig for at kidnappe de højprofilerede videnskabsfolk og derved modvirke teknologiske fremskridt i nationer uden for USA.
En stor del af USA's indsats var fokuseret på de tyske delstater Sachsen og Thüringen, som den 1. juli 1945 ville blive en del af den sovjetiske besættelseszone. Mange tyske forskningsfaciliteter og personale var blevet evakueret til disse delstater, især fra Berlin-området. I frygt for, at den sovjetiske magtovertagelse dels ville begrænse USA's mulighed for at udnytte denne tyske ekspertise, og dels ville medføre at Sovjetunionen selv ville drage fordel af denne ekspertise, iværksatte USA en "evakueringsoperation" af videnskabsfolk fra Sachsen og Thüringen og udstedte ordrer som f.eks. :
I 1947 havde denne evakueringsoperation anslået indsamlet 1.800 teknikere og videnskabsfolk sammen med 3.700 af deres familiemedlemmer. Personer med særlige færdigheder eller viden blev ført til internerings- og forhørscentre, såsom i Adlerhorst i Tyskland eller en lokation med kodenavnet DUSTBIN (beliggende først i Paris og derefter flyttet til Kransberg Slot uden for Frankfurt), hvor videnskabsfolkene blev tilbageholdt og afhørt.
Nogle forskere var samlet som en del af Operation Overcast, men de fleste blev transporteret til landsbyer ud på landet, hvor der hverken var forskningsfaciliteter eller arbejde; de fik stipendier og var tvunget til at rapportere to gange om ugen til politihovedkvarteret for at forhindre dem i at forlade området. Et direktiv fra Joint Chiefs of Staff fastslog, at teknikere og videnskabsmænd skulle løslades "først efter, at alle interesserede agenturer var overbeviste om, at alle ønskede efterretningsoplysninger var blevet indhentet fra dem".
Den 5. november 1947 afholdt Office of Military Government, United States (OMGUS), som havde jurisdiktion over den vestlige del af det besatte Tyskland, en konference for at overveje de evakuredes status, herunder de pengekrav, som disse havde stillet mod USA, og "USAs mulige overtrædelse af krigslove eller Rules of Land Warfare". OMGUS-direktøren for efterretningstjenesten General R.L. Walsh igangsatte et program for at genhuse de evakuerede i den tredje verden, hvilket tyskerne omtalte som Walshs "Urwald-Programm" (jungle-program). Dette program blev dog aldrig virkeliggjort. I 1948 modtog de evakuerede 69,5 millioner Reichsmarks fra USA i et forlig, som efterfølgende hurtigt blev alvorligt devalueret under valutareformen, der introducerede Deutsche Mark som den officielle valuta i det vestlige Tyskland.